Hvad er i famillie med koen

Hvorfor er det essentielt at inddrage køn og kønsforskelle i forskningen? Svaret er ligetil - fordi både mænd og kvinders eksistens og biologi varierer, samt påvirkes de to køn på adskillige områder forskelligt af den kultur, vi lever i. Dette skal vi tage alvorligt, hvis forskningen skal være seriøs og bidrage til forbedring af mænd og kvinders sundhed. Forskning i køn og kønsforskelle er også nødvendig for at forhindre, at myter om de to køn fortsætter med at florerer.

Forskning i køn og kønsforskelle synes at virke provokerende for mange, især i Danmark. På mange måder er det besynderligt, eftersom der bag forskningen ligger klare teoretiske principper fuldstændig ligesom bag andre forskningsteorier. Og særligt er det mærkværdigt, at det vækker så megen modstand i Danmark i forhold til mange andre lande, ikke mindst vore søsterlande Sverige og Norge (Hovelius B, Johannsson EE (red.), »Kropp och genus i medicinen«). En forklaring kan være, at vi i Danmark stadig arbejder med termen køn, både for det sociale og det biologiske køn. I Sverige anvender man betegnelsen genus om det sociale køn, dannet fra det engelske ord gender, mens køn bruges som betegnelse for det biologiske køn. Hvis vi havde en betegnelse for det sociale køn, ville i hvert fald nogle misforståelser kunne undgås.

Feministiske teorier

Kvindelige- og kønsforskningen bygger på feministiske teorier, hvor det politiske grundlag begyndte i starten af 1900-tallet med krav om kvinders stemmeret. Det blev fulgt af ligeværdstanker i forhold til ejendomsret over egen krop, specielt hvad angår prævention, graviditet og fødsel, gennem 1930'erne og senere. I begge bevægelser deltog både mænd og kvinder. Fra 1960'erne og frem startede kvindebevægelser i de vestlige lande med ønsket om at gøre kvinden synlig og ikke som anderledes med manden som norm. Med denne bevægelse begyndte den feministiske teori at vinde frem inden for forskningen. I denne periode var det især forhold omkring moderskab, retten til prævention og abort, synliggørelse af belastende forhold i familie og samfund, såsom incest, voldtægt og hustruvold, samt økonomiske problemer, som var i fokus. I det teoretiske fundament for den feministiske forskning, som i dag stadig benyttes af både kvindelige og mandlige forskere, ligger et krav om ligestilling mellem kønnene.

Når kvinde- og kønsforskere arbejder med køn ud fra feministiske teorier, er det med påpegning af ulighed og ud fra et paradigme, der indeholder krav om ændring af magtforholdene mellem kønnene. Der argumenteres således ud fra dette og ikke ud fra et unuanceret had til mænd, som det af og til er blevet hævdet af både mænd og kvinder.

Psykoanalytiske kønsteorier

En anden teoretisk baggrund er udviklet på baggrund af psykoanalytiske teorier ud fra observationsstudier af børn og voksne i forskellige aldersgrupper. I disse teorier medinddrages socialiseringen, det vil sige de forventninger, der findes til de to køn i familie og samfund. I denne teori er der en accept af, at de to køn har en forskellig biologi, og en påpegning af, hvordan de to køn udvikler sig under forskellige vilkår. Ønsket om at blive set og elsket af primærpersonerne, oftest moderen, er central i denne teoretiske ramme. Imitation af primærpersonen og senere andre rollemodeller, er, sammen med den efterfølgende identifikation, centrale drivkræfter i udviklingen af kønsidentitet. Ikke mindst i forhold til pædagogik, psykologi og psykiatri er denne teoretiske ramme ideel. For når eksempelvis usikre piger griber til en spiseforstyrrelse som løsning på deres psykiske konflikt, vælger de det karikerede tynde kvindebillede som rollemodel, kvinden, som vender følelserne indad, og ikke må fylde, mens de usikre drenge ofte tyr til et misbrug af anaboliske steroider, fordi de ser den muskuløse og svulmende krop som et tegn på mandighed. I Norden har blandt andet den dansk-norske professor Harriet Bjerrum Nielsen (»Historien om piger og drenge«) samt den norske professor Hanne Haavind (»Kjønn og Fortolkende Metode«) haft en stor betydning for disse teorier.

Socialkonstruktivismen

En tredje teoretisk ramme er socialkonstruktivismen. Denne teori har som udgangspunkt, at det biologiske køn er ophævet, og de to køn konstruerer sig selv. I modsætning til de psykoanalytiske teorier er det her det kognitive, der etablerer kønskonstruktionen. Dermed bliver der ikke kun tale om en form for kvindelighed og mandlighed, men mange former for femininiteter og maskuliniteter, idet der igen konstrueres forskellige grupper alt efter forholdene og den seksuelle præference.

Argumentet, som blandt andet bruges for at se bort fra det biologiske køn, er, at den kvindelige krop kan omdannes, så den mere og mere ligner den mandlige, eksempelvis ved intensiv motion, ligesom en kvinde godt kan have mandlige kromosomer, fordi der har været et forhold i kroppen, der har hindret dannelsen af testosteron. Rockere er et typisk eksempel på en sådan kønskonstruktion. Ikke alene skal de have en stor krop - fed, hvis den ikke kan blive muskuløs - de skal også vise deres mandlighed ud fra deres egen definition, som blandt andet består i, at de gerne skal have slået en eller flere fra rivaliserende grupper ihjel for at kunne blive fuldgyldigt medlem af deres egen gruppe. Faktisk kan man sammenligne dem med de stammekrigere, man ser rundt omkring i Afrika, Mellemøsten og Østen. Socialkonstruktivismen er meget brugt inden for humanistisk og sociologisk forskning, men kan bruges til beskrivelse og sammenligning af køns- og gruppedannelser inden for alle fag.

Der er for eksempel ingen tvivl om, at for eksempel lægeuddannelsen er med til at forme begge køn i en speciel retning, en formning. Det samme, som ligger indlejret i den gamle standstanke, som vi også selv definerer, når vi taler om lægestanden.

Kønsforskelle

En fjerde teori handler om kønsforskelle, lige fra fostret anlægges, det vil sige intrauterint, og efter fødslen. Det er en meget anvendt metode inden for psykologi og medicin, enten alene eller eksempelvis med den psykoanalytiske teori som referenceramme.

Det er blandt andet denne type forskning, der er blevet benyttet til at aflive myter om en forskellig begavelse hos mænd og kvinder, på trods af at man godkender biologiske forskelle. Ikke mindst dansk forskning bliver fremhævet i henholdsvis Diane F. Halperns bog »Sex differences in cognitive abilities« og Theresa Overfields »Biologic variation in health and illness: Race, age and sex differences«, men det påpeges også, at det mere er køn som parameter, der benyttes, end en egentlig bred analyse af kønsforskelle. På nogle områder er de individuelle forskelle store, og man er tilbøjelig til at afvise kønsforskelle, men i større materialer ses kønsforskelle. Et eksempel er, hvordan betablokkere påvirker henholdsvis kvinder og mænd.

Her er tyske forskere gået så langt, at de peger på, at man skaber flere skader end gavn ved at behandle kvinder med doser, der er beregnet til mænd. I det hele taget er mange medicinafprøvninger med forskellig forklaring alt for ofte alene foretaget på mænd, selv om mænd og kvinders biologi er forskellig, ikke mindst når kvinder er i den fertile alder. Men oplagte kønsforskelle har stor betydning. Et eksempel er, at kvinder under normale omstændigheder, altså når man ikke motionerer overdrevent eller har endokrine forstyrrelser, har en lang større og sundere fedtmængde og fedtfordeling end mænd.

Det har stor betydning i mange sammenhænge, også ved forsøg på slankning, hvor mænd lettere taber et ønsket antal kilo end kvinder.

I denne korte gennemgang har jeg peget på nogle centrale teorier inden for kønsforskningen. Men de kulturelle påvirkninger og forskelle skal naturligvis inkluderes, når der undersøges for køn og kønsforskelle, og som det også er, når man bruger termen gender.

Den vestlige verden har med rette kritiseret omskæring af kvinder, men glemmer ofte at se på de parallelle fænomener i egne kulturer. Udover at omskæring er blevet brugt til behandling af det, man kaldte overdreven seksuel interesse i Europa, medvirker plastikkirurger i dag blandt andet til det, man betegner designer laser vaginoplasty hos voksne kvinder, som blandt andet skal medvirke til at få vulva til at ligne en piges ydre kønsorganer (BMJ.2006;333:106-107). Der er nok at tage fat på.