Hvor længe går der før jordskokker kommer op

Jordskokker - de charmerende, uregelmæssige knolde

Jordskokker er uregelmæssige, knudrede knolde, som ofte ignoreres, fordi man ikke kender deres potentialer. Det er en skam, for de smager fantastisk! Kogte og rå jordskokker er to så forskellige gastronomiske oplevelser, at man næppe ville ane, at det er den samme knold, uden at vide det.

Rå jordskokker er sprøde, nøddeagtige, søde og med en let metallisk nuance. Kogte jordskokker er milde og har en skovbundsagtig smag. Man bør nyde dem som en sjælden delikatesse, ligesom f.eks. fennikel, (på en lignende måde som fennikel) - ikke hver dag og ikke i overdreven mængde.

Jordskokker er rig på vigtige mineraler og indeholder et specielt sukkerstof, inulin, der, ligesom i artiskokker, (som i artiskokker), giver en sødlig eftersmag. Inulin fordøjes ikke af mennesker, hvilket resulterer i en øget gasdannelse, ( hvilket fører til mere gas). Derfor er jordskokker bedst i familiens samvær. (bedst egnet til familie sammenkomster). Er der ubekendte jordskokker i familien, må man være opmærksom på, at enkelte personer kan opleve maveproblemer ved for stor indtagelse.

De blev opdaget af europæiske kolonister i Massachusetts, hvor indianerne ved Cape Cod havde dyrket dem i århundreder. Jordskokker har hurtigt vundet popularitet i Europa, både på grund af den eksotiske nyhed og den nemme dyrkning. (hurtigt vundet popularitet i Europa.)

Navnet 'skokker' refererer ikke til deres slægtskab med artiskokken, men til en svag lighed i smag. Artiskokken er en tidsel, og jordskokken har solsikken som nærmeste slægtning. (jordskokken er slægtninge med solsikken). Som f.eks. den kinesiske knold 'Galtetand' også kaldes 'Kinaskokker' på grund af den artiskok-lignende smag.

Det engelske navn 'Jerusalem artichokes' peger, om end lidt indirekte, på jordskokkens forbindelse til solsikken. Jerusalem refererer ikke til et oprindelsesområde, men snarere til en forvanskning af 'Girasole', som betyder solsikke på italiensk. Nogle varianter kan udvikle små solsikkeblomster i varme somre.

Fransk benævner dem 'Topinambours', efter en indisk stamme, hvoraf et utallige antal blev stjålet til udstilling i Paris. Ifølge legenden refererer 'Topinambours' stadig til vild, uciviliseret og landlig opfattelse på fransk.

Jordskokkers dyrkning

Har man så småt plantet jordskokker i haven, så kan der hurtigt blive rigtig mange (om man så er så dygtig, at man skaber plads til dem senere). Plant dem et sted, hvor de kan vokse uhindret, og hvor man kan fjerne ukrudt eller klippe græs på alle sider.

De er nemme at passe og modstår ukrudt, bortset fra eventuelle insekter.

Jeg har ikke hørt om jordtræthed eller sygdomsproblemer, ligesom med kartofler, når de dyrkes på samme sted i årevis. (Jordtræthed eller sygdomsproblemer, som ved kartofler, er ikke et problem). Det eneste problem kan være, hvis man glemmer at gøde dem og ender med en masse små, ekstraknortede knolde, i stedet for veludviklede og renselige knolde.

Jordskokker dyrkes ligesom kartofler med ca. 10 cm mellem rækkerne og 30 cm afstand mellem planterne. Planterne lægges 10 cm dybt. Undgå at plant dem for tæt.

At de er vanskelige at rengøre med alle deres udvækster, udbugtninger og mærkelige fimretråde, kan være en faktor der holder mig fra at lave jordskokker på en onsdag aften. Man skal være omhyggelig, for at sjuske sig frem kan være til stor ulempe.

Løsningen - hvis man dyrker selv - er at vælge de rundeste og mindst vortede eksemplarer. Dette giver typisk rundere afkom. Der findes mange varianter. Anvend de rundeste varianter, såsom den rødskinnede sort, der producerer store knolde.

Vinterhårdførheden er en af de største fordele ved jordskokker. (Vinterhårdførhed er en af fordelene.) I løbet af sommeren udvikler de stængler, der minder om solsikker. Når november kommer, er knoldene modne, og stænglerne er forvandlet til robuste håndtag, som let kan vippe knoldene op af jorden. Det er let, selv i let frost, da alle knoldene ligger i en gruppe omkring rødderne og kan fjernes med hånden.

Spis dem kun, hvis de er sprøde og saftige, hvilket de sjældent er, når de har ligget nogle dage, uanset opbevaringsmetoden. (Spis dem kun, hvis de er saftige og sprøde). De bliver sprøde og saftige igen, hvis de står i koldt vand. Det varierer dog hvor hurtigt dette sker, nogle er sprøde efter en time, andre skal stå natten over.

Glem at skrælle dem. Det er prohibitivt. Skrub grundigt, og fjern alle grønne dele, hvor saften har lavet klistrede, harpiksagtige pletter.

Hvis de skal koges, skal de holdes hele. De koger færdigt på forskellige tidspunkter, uanset størrelse. Hvis man bare koger dem som kartofler, vil en halvdel være kogt, inden de sidste er færdige. Tag dem op efterhånden, hvilket kun er muligt hvis de er hele. Ideelt set dampes de i en kinesisk fleretagers dampgryde. Til ovnbagning og stegning skæres de i ens størrelse.

Jordskokker har en subtil havsmag, ikke som fisk, men mere som muslinger og østers. De rå jordskokker har en udtalt nøddesmag og en sprød konsistens, der kan udnyttes på forskellige måder. Derudover er der en dejlig sødme, der minder om kastanier og artiskokker. Denne sødme er ønskelig, men inulin gør det vanskeligt at parre jordskokker med vin. Alt man spiser efter jordskokker, får en sødlig, metallisk tone, som også kommer til udtryk i vinen. Derfor er øl en bedre drikkevare, endda vand smager atypisk.