Hvidhajer på vej til Danmark

Hajer tilhører en gruppe fisk, der kaldes for bruskfisk. I modsætning til mennesker har de ikke et hårdt skelet, men et skelet bestående af brusk. Brusk er det samme materiale, som vores næse og ører er skabt af. Andre fisk har et skelet af knogler, og de omtales som benfisk.

Her kan du finde interessante oplysninger om hajer og blive mere oplyst om, hvordan en haj er bygget op.

Hajer har dermale dentikler

Hajers hud er beklædt med små skæl, der benævnes 'dermale dentikler'. Disse hudtænder består af det samme stof som hajernes egne tænder. Typisk peger de dermale dentikler i samme retning, hvilket resulterer i, at mange hajer føles bløde, når hånden glider med halen, men derimod ru som sandpapir, når man fører hånden den modsatte vej. Hudtænderne hjælper hajerne med at svømme hurtigt, idet de reducerer vandmodstanden. Derudover giver hudtænderne hajen beskyttelse, fordi tændernes robuste materiale fungerer som en form for beskyttelse.

Hajers tænder varierer

Hajer kan både besidde spidse tænder (for eksempel sandtigerhajen, som ernærer sig af små, glatte fisk), flade 'knusetænder' (som for eksempel Port Jackson-hajen, der spiser skaldyr) og trekantede 'savtænder' (såsom hvidhajer, der lever af store dyr som sæler). Der findes ligeledes hajer, der ernærer sig ved at filtrere vandet for små dyr, hvor tænderne er betydeligt formindsket i størrelse og betydning (for eksempel brugden og hvalhajen). Fælles for alle hajer er, at de har adskillige rækker tænder, der erstattes løbende gennem hele deres liv.

Hajers syn

Hajers øjne varierer markant i udseende. De hajer, der jager i det mørke dybhav, har brug for store øjne, for at de kan drage fuld nytte af det begrænsede lys. Andre hajer har meget små øjne og er ikke lige så afhængige af deres syn under jagt (for eksempel hvalhajen). Visse hajer har også evnen til at rulle en beskyttende membran op foran øjnene, hvis der er risiko for skader. Disse hajer kaldes blinkhindehajer - et eksempel er revlehajer.

Hajers følsomme skægtråde

Enkelte bundlevende hajer har to eller flere kødfulde skægtråde, der hænger ned fra hovedet. Disse hajer benytter skægtrådene til at udforske omgivelserne for potentielle byttedyr. Skægtrådene er fyldt med fine smagsløg, hvilket giver hajen mulighed for at "smage" byttedyrene, før de indtages. Nursehajer er et eksempel på hajer med to skægtråde. De bruger dem til at lokalisere bløddyr, krebsdyr og fisk blandt koraller og sten. Når nursehajen har opsporet sit bytte, suger den det ind i munden. Sugekraften er så enorm, at nursehajen kan tømme en konkylie for bløddele.

Hvordan får hajer luft?

Visse hajer er nødt til at svømme kontinuerligt for at opretholde vejrtrækningen. Dette gælder for eksempel hvidhajen, der optager ilt ved at presse vand gennem munden og over gællerne under fremdrift. Dog kan mange hajer (såsom nursehajer) hvile stille på havbunden og trække vejret selvstændigt. De har udviklet en metode, der deles med de fleste andre fisk, hvor de aktivt pumper iltet vand henover gællerne via munden og/eller to indstrømningshuller på siden af hovedet.

Hajers fysik

Ikke alle hajer er skabt som torpedoformede og smidige svømmere. Hajer, der lever på bunden, har en tendens til at være fladtrykte og langsomt svømmende (for eksempel nursehajer), mens hajer, der svømmer konstant, har en kraftfuld, slank og strømlinet krop (for eksempel revlehajer). Udover at være designet til svømning, giver det dem en fordel i jagten på hurtige byttedyr.

Hajers skeletstruktur

I modsætning til de fleste fisk, hvor skelettet består af knogler, er hajers skelet opbygget af brusk. Dette er det samme materiale, som findes i menneskers ører og næse. Brusk er robust, let og fleksibelt, hvilket gør hajer utroligt smidige og adrætte.

Hajers muskulatur

Hajer besidder en betydelig muskelmasse. Størstedelen af deres muskler består af hvide muskelfibre, hvor blodgennemstrømningen er lav. De hvide muskelfibre er yderst effektive til at generere høj fart i korte perioder. Under normal svømning - langsom og vedvarende - anvender hajer primært de røde muskelfibre, der har en høj blodgennemstrømning.

Hajers legemstemperatur

Størstedelen af hajer har samme kropstemperatur som vandet, de befinder sig i. Dog er de fem hajarter i sildehajsfamilien i stand til at forhøje deres kropstemperatur ved at udnytte varmen fra de aktive muskler. Varmen overføres fra blodet, der kommer fra musklerne, til det iltede blod, der er på vej ud til musklerne. For eksempel kan hvidhajen hæve sin kropstemperatur med op til 8 grader. Denne forhøjede kropstemperatur gør det muligt for hvidhajer at svømme hurtigt, selv i koldt vand.

Hajers fordøjelsessystem

Hajers maver har en imponerende evne til at udvide sig. Dette giver hajerne mulighed for at indtage store mængder føde, når chancen byder sig. Hvis en haj indtager noget ufordøjeligt, kan den vende vrangen ud på mavesækken og kaste det op igen. Tarmen hos hajer er betydeligt kortere end hos mennesker. Til gengæld har hajer en spiralformet hudfold i tarmen, hvilket øger overfladearealet betydeligt. Dette store overfladeareal gør det muligt for hajer at maksimere energiudnyttelsen fra den mad, de spiser.

Hajers finner

Hajers finner tjener forskellige formål. Rygfinnen stabiliserer hajen og forhindrer den i at vælte under svømning - lidt ligesom en køl på et skib. Brystfinnerne er faste og fungerer som vingerne på et fly. De anvendes til at opretholde balancen og styre retningen. Halefinnen udgør en vigtig del af hajens fremdrift. Ved hjælp af stærke muskler ved haleroden slår halen fra side til side, hvilket driver kroppen fremad.

Læs mere om obduktionen af Kattegatcentrets afdøde sandtigerhaj