beaneye.pages.dev

Oprindelsen af mavesyre

Tilbagesvaling

Hvad er tilbagesvaling?

Tilbagesvaling opstår, når mavesyre eller maveindhold fra maven finder vej op i spiserøret. Den faglige betegnelse for denne strømning af mavesyre "baglæns" i fordøjelsessystemet er refluks.

Der eksisterer et utal af navne for denne tilstand. Gastroøsofageal reflukssygdom repræsenterer den medicinske terminologi. Nogle vælger blot at referere til det som refluks. 

Dette tilbageløb af mavesyre/maveindhold kan manifestere sig som halsbrand og/eller brændende fornemmelser i den øvre del af maven eller den nederste del af brystet.

Næsten alle har på et tidspunkt oplevet symptomer, der indikerer refluks. Så, hvornår betragtes det som en egentlig sygdom? Jo, refluks diagnosticeres som en sygdom, hvis symptomerne er så generende, at de reducerer livskvaliteten, hvilket nødvendiggør medicinsk intervention.

I forbindelse med refluks kan der observeres betændelsesforandringer i slimhinden i den nedre del af spiserøret. Imidlertid kan slimhinden også fremstå fuldstændig normal under lægelig undersøgelse.

Se animation om halsbrand (reflukssygdom) 

Hvilke symptomer kendetegner refluks?

  • Halsbrand udgør det mest fremtrædende symptom. Symptomerne opstår typisk få minutter efter et måltid
  • Sure opstød er næsten lige så udbredt. Det samme gælder brændende smerter i den øvre del af maven. Mange oplever en forværring af symptomerne ved foroverbøjning, kraftige løft eller når de lægger sig ned
  • Et mindre antal individer oplever besvær med vedvarende hoste. Der kan også forekomme brystsmerter, som fejlagtigt kan forveksles med symptomer på åreforkalkning i hjertet
  • Omfattende måltider, kaffe, te, alkohol, syreholdige drikkevarer, sure bær eller frugter kan forstærke symptomerne hos visse personer
  • Refluks, der resulterer i betændelse i spiserøret, kan medføre yderligere symptomer, såsom synkebesvær

Hvilke symptomer bør der udvises særlig opmærksomhed overfor?

Såfremt man oplever sure opstød, halsbrand eller brændende smerter i den øvre abdominalregion, anbefales det at konsultere en læge for at afklare, om der er grundlag for yderligere undersøgelse eller behandling.

Hvordan fastslås diagnosen?

I langt de fleste tilfælde baserer lægen diagnosen på de karakteristiske symptomer på refluks, såsom halsbrand og sure opstød. En fysisk undersøgelse fra lægens side afslører sjældent afvigelser. Risikofaktorer som overvægt, forstoppelse eller graviditet kan identificeres. Blodprøver er ikke nødvendige for at kunne diagnosticere tilstanden.

Ved ukomplicerede tilfælde hos personer med typiske symptomer kan man behandle symptomerne gennem gode råd og medicin. Dette kan omfatte brugen af et syredæmpende middel (syrepumpehæmmer) i cirka fire uger, uden yderligere undersøgelser.

Gastroskopi

Hvis symptomerne afviger fra det typiske og skaber tvivl om, hvorvidt der er tale om refluks eller en anden sygdom, kan det blive nødvendigt at inspicere spiserøret og mavesækken ved en procedure kendt som gastroskopi. Denne undersøgelse er særligt relevant for personer:

  • Med langvarige eller moderate til svære gener
  • Som ikke opnår tilstrækkelig lindring via medicinsk behandling
  • Hvor der er mistanke om komplikationer til refluks

Under en gastroskopi vurderes tilstedeværelsen af irritation i spiserørets slimhinde. Endvidere afdækkes eventuelle komplikationer, og mavesår eller kræftsygdomme i mavesækken og spiserøret udelukkes.

Cirka halvdelen af individer med refluks udviser forandringer i slimhinden i spiserøret. Hvis lægen observerer betændelsesforandringer i slimhinden under gastroskopien, kan det indikere behovet for en mere intens eller langvarig behandlingsplan. Gastroskopien kan således have betydning for planlægning af den fremtidige behandling.

pH- og impedansmåling

Denne undersøgelse involverer indsættelse af en sonde med en elektrode gennem næsen ned til den nedre del af spiserøret. Formålet er at registrere, hvorvidt syre og maveindhold passerer op i spiserøret, samt frekvensen af disse episoder.

Sonden skal bæres i et døgn. I visse situationer kan en pH-måler anbringes direkte i spiserøret under en kikkertundersøgelse, og data om refluks videresendes til en bærbar modtager.

Måling af pH og/eller impedanstryk udføres kun i specifikke tilfælde:

  • Når læger overvejer kirurgisk intervention
  • For at evaluere individer med refluks, hvor gastroskopien er normal, og som ikke responderer på behandling med syrepumpehæmmer, det vil sige medicin, der reducerer syreproduktionen
  • For at dokumentere refluks hos personer, der lider af brystsmerter, astma, kronisk hoste, hæshed eller kroniske halssmerter

Hvorfor opstår refluks?

Refluks skyldes primært en svækket lukkemuskel i overgangen mellem mavesækken og spiserøret. Dette resulterer i en unormal tilbagestrømning af syre fra mavesækken til spiserøret. Mavesækkens slimhinde kan tåle syren, mens spiserørets slimhinde er anderledes og mindre robust. Syrepåvirkningen fører til en brændende og sviende fornemmelse. Hos nogle individer kan dette fremkalde en betændelsestilstand i spiserøret.

Man er særligt modtagelig for refluks, hvis man har:

  • Mellemgulvsbrok. Dette er en tilstand, hvor en del af mavesækken buler op gennem mellemgulvsmusklen. Denne muskel, sammen med den nederste lukkemuskel i spiserøret, bidrager til at lukke af for mavesækken, således at indhold herfra ikke passerer op i spiserøret. Mellemgulvsbrok forekommer hos en betydelig andel af personer med refluks. Udposningen bidrager til at svække lukkemekanismen. Det er dog muligt at have mellemgulvsbrok uden at opleve refluks
  • Tilstande med forhøjet tryk i maven. Dette kan eksempelvis omfatte forstoppelse, graviditet eller overvægt

Er gastroøsofageal reflukssygdom arvelig?

Reflukssygdommen har en arvelig komponent, som formentlig bidrager til op mod en tredjedel af alle tilfælde.  

Hvordan håndteres refluks?

Formålet med behandlingen er at lindre symptomerne samt at forebygge udviklingen eller forværringen af betændelse i spiserøret.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hæv hovedenden af sengen. Dette reducerer forekomsten af refluks om natten
  • Undgå overvægt. Hvis du er overvægtig, bør du stræbe efter vægttab
  • Afstå fra sene og store måltider om aftenen, da dette blandt andet øger den natlige syreproduktion
  • Undgå fødevarer og drikkevarer, der forværrer generne. Dette kan omfatte syreholdige drikke, syreholdig fast føde, fedtrig mad, chokolade, kaffe og koncentreret alkohol
  • Stop med at ryge. Nikotin synes at svække den nedre lukkemuskel i spiserøret
  • Undgå langvarige arbejdsstillinger, hvor man er foroverbøjet

Hvad kan lægen eller en anden sundhedsperson gøre?

Medicin

Overordnet set findes der tre typer medicin til behandling af refluks: syreneutraliserende midler, barrieredannende midler og medicin, der reducerer eller eliminerer syreproduktionen.

Ved milde symptomer kan mange personer opnå tilstrækkelig lindring med syreneutraliserende medicin, som kan købes uden recept. Denne medicin bør tages efter behov, eventuelt regelmæssigt efter måltider. Den giver hurtig symptomlindring, men virkningen er kortvarig. Barrieredannende medicin, som danner et beskyttende skumlag øverst i maven, er lige så effektiv som syreneutraliserende medicin og kan ligeledes købes uden recept, muligvis i kombination med syreneutraliserende midler.

Syrepumpehæmmere (PPI)

Din læge kan også udskrive en recept på medicin, der reducerer eller helt stopper syreproduktionen. Dette er de såkaldte syrepumpehæmmere (PPI). De kan også købes uden recept, men kun i lavere styrker. De fleste opnår effekt af en standarddosis, men nogle individer har behov for højere doser eller samtidig behandling med syreneutraliserende medicin.

Hvis symptomerne kun forekommer i perioder, kan man i visse tilfælde nøjes med at tage medicinen i disse specifikke perioder. Andre med vedvarende symptomer eller komplikationer til refluks vil have behov for løbende behandling. 

Medicinen er kun virksom, mens den indtages, og kan ikke kurere selve refluksen. Medicinen medfører typisk ingen eller få bivirkninger. 

Operation

Hvis den nuværende behandling, inklusive egenindsats og medicin, ikke giver tilfredsstillende resultater, kan en operation overvejes. Under operationen etableres en ny lukkemekanisme i den nedre del af spiserøret. I dag anvendes kikkertteknik (laparoskopi).

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Tilstanden karakteriseres ved perioder med forbedring og forværring. Medicinsk behandling er effektiv, men kun så længe den følges. Refluks betragtes generelt som en fuldstændig harmløs tilstand.

Der kan dog opstå komplikationer som en konsekvens af sygdommen:

  • Betændelse i spiserøret 
  • Forsnævring af spiserøret som følge af kronisk inflammation 
  • Astmalignende symptomer. Disse opstår, når mavesyre fra mavesækken når spiserøret og videre til luftvejene
  • Barrett's øsofagus er en tilstand, hvor der kan udvikles celleforandringer og dermed forstadier til kræft i spiserøret. Denne tilstand er sjælden, men kan opstå som følge af langvarig og ubehandlet refluks

Hvor hyppig er gastroøsofageal reflukssygdom?

Refluks rammer omkring tyve procent af befolkningen. Mange af disse personer udviser ingen synlig betændelse i spiserøret.

Vil du vide mere?