I hvilken graviditetsuge kan man blive sygemeldt?

Der har igennem tiden hersket en vis tvivl om anvendelsen af udtrykkene »sygemelding« og »fraværsmelding«. Blandt andet er »fraværsmelding« af og til blevet anvendt fejlagtigt, idet termen også er blevet brugt i situationer, hvor den gravide har været nødsaget til at blive hjemme grundet sygdom forårsaget af graviditeten. Den gravides ret til dagpenge er fastsat i Dagpengeloven (Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel). I Den Sociale Ankestyrelses Vejledning nr. 185 af 18. september 1998 findes en grundig gennemgang af bestemmelserne i Dagpengeloven.

Den gravides rettigheder er yderligere reguleret af adskillige andre bestemmelser - heriblandt Funktionærloven (Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer) samt overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Derudover har EU-domstolen defineret visse principper for ligestilling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Den korrekte håndtering af disse begreber har økonomiske følger for både den gravide, arbejdsgiveren og kommunen.

Lægeforeningens Attestudvalg tog i foråret 2002 kontakt til Sundhedsstyrelsen for at diskutere problemstillingen og finde en løsning.

Nu er Lægeforeningens Attestudvalg, Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin nået til en fælles forståelse.

Dette notat, som er blevet forelagt Den Sociale Ankestyrelse, træder i stedet for afsnit 4.2.2 Den praktiserende læges indsats, side 101 og 102 i publikationen »Svangreomsorg 1998«.

Med hensyn til afgrænsningen af »sygemelding« og »fraværsmelding« er der primært taget afsæt i Vejledning nr. 185 af 18. september 1998 fra Den Sociale Ankestyrelse.

A. Inhabilitet som følge af sygdom

1. Uarbejdsdygtighed som følge af sygdom

I henhold til Dagpengelovens § 5 udbetales der dagpenge ved fuld eller delvis uarbejdsdygtighed forårsaget af sygdom.

Ifølge Dagpengelovens § 5 gives der dagpenge ved hel eller delvis arbejdsudygtighed som resultat af sygdom.

Det kan være fastlagt i den ansattes kontrakt, at der i en periode udbetales løn under sygdom. Arbejdsgiveren får herefter dagpengerefusion fra kommunen efter »arbejdsgiverperioden«. Hvis arbejdsgiveren har en dagpengeforsikring, opnås dagpengerefusion fra den første fraværsdag (se Tabel 1).

Lægelig dokumentation (samme retningslinjer som for ikke-gravide)

I henhold til Dagpengelovens § 7, stk. 2, kan arbejdsgiveren kræve en lægeerklæring fra medarbejderen. Denne udfærdiges på blanketten Lægeerklæring om Uarbejdsdygtighed, der er godkendt af Den Sociale Ankestyrelse.

I den forbindelse foretages der en vurdering af sygdommens forventede varighed, jf. Funktionærlovens § 5, stk. 4.

Når dagpengeforpligtelsen overgår til kommunen - herunder ved anmodning om dagpengerefusion fra arbejdsgiver - kan kommunens dagpengeafdeling indhente dokumentation i form af LÆ 205 eller LÆ 215.

2. Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom relateret til graviditet

Efter Dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 1, ydes der dagpenge inden for 4 uger før forventet fødsel ved fuld uarbejdsdygtighed, hvis det efter en lægelig vurdering vurderes, at graviditeten har et sygeligt forløb, som ved fortsat beskæftigelse vil udgøre en risiko for kvindens helbred eller fosteret.

Ligeledes ydes der dagpenge inden for 4 uger før fødslen ved fuld uarbejdsdygtighed som følge af almindelige graviditetsgener, såfremt generne resulterer i en tilstand, der gør kvinden ude af stand til at arbejde i sit erhverv.

I henhold til Dagpengelovens § 12, stk. 3, nr. 1, kan der gives reducerede dagpenge under delvist fravær fra arbejdet, hvis lægen vurderer, at arbejdet kun kan udføres delvist på grund af et sygeligt forløbende graviditet, der skaber en risiko for kvindens helbred eller for fosteret.

Det kan være fastlagt i den ansattes overenskomst, at der i en periode udbetales løn under sygdom. I sådanne tilfælde modtager arbejdsgiveren dagpengerefusion fra kommunen.

Visse symptomer under graviditeten - eksempelvis plukkeveer, molimina eller symptomer fra bevægeapparatet - kan være en konsekvens af belastninger på arbejdet. Løftearbejde, stående eller gående arbejde eller andre former for fysiske belastninger er eksempler på arbejdsforhold, der kan overskride enten de generelle retningslinjer for gravides arbejde, som Arbejdstilsynet har fastsat, eller den enkeltes evne under graviditeten. I disse situationer skal der foretages en risikovurdering i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet under afsnit B.

Lægelig dokumentation

I henhold til Funktionærlovens § 5, stk. 4, kan arbejdsgiveren anmode den ansatte om en lægeerklæring med et skøn over sygdommens forventede varighed. Denne udfærdiges på blanketten Lægeerklæring om Uarbejdsdygtighed, der er godkendt af Den Sociale Ankestyrelse, og det markeres med et kryds i feltet »graviditetsbetinget sygdom«.

Bemærk: Graviditet uden for livmoderen betragtes som sygdom og giver derfor ikke adgang til barselsdagpenge.

Arbejdsudygtighed som følge af abort - spontan eller fremprovokeret - giver ret til dagpenge fra kommunen i henhold til barselsreglerne.

Kommunens dagpengeafdeling kan indhente yderligere oplysninger ved brug af LÆ 235. Lægen udfylder i denne blanket punkt 1 og punkt 2.

B. Fravær som følge af arbejdets specielle karakter med risiko for fosteret eller graviditeten

I henhold til Dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 2, ydes der dagpenge inden for 4 uger før fødslen, såfremt arbejdets specielle karakter medfører en risiko for fosteret. Arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, og arbejdsgiveren får dagpengerefusion fra kommunen.

Der kan efter Dagpengelovens § 12, stk. 3, nr. 2, gives reducerede dagpenge under delvist fravær på grund af arbejdets specielle karakter.

Denne bestemmelse omfatter tilfælde, hvor risikoen som udgangspunkt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, således at risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes sundhedstilstand.

Dagpenge kan udbetales, når der på grund af arbejdets art, herunder på grund af arbejdspladsens indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, er en risiko for fosterets udvikling og/eller graviditetens videre forløb. Det er en betingelse, at denne risiko ikke umiddelbart kan elimineres ved hjælp af arbejdshygiejniske tiltag eller ved at flytte den gravide til andet passende arbejde inden for samme virksomhed.

Risikofaktorerne i arbejdsmiljøet kan være af både kemisk, fysisk og biologisk karakter og skal vurderes både i forhold til deres art og deres intensitet.

Mulige tiltag

Hvis den gravide arbejder under forhold, der udgør en risiko for fosteret eller graviditeten, kan den gravide ikke fortsætte sit arbejde. Den gravide skal i første omgang forsøges omplaceret, men hvis dette ikke er muligt, skal hun fraværsmeldes.

Det er fordelagtigt, hvis der på arbejdspladsen på forhånd er truffet beslutning om, hvordan man skal handle, hvis en medarbejder bliver gravid. I de tilfælde, hvor en sådan forhåndsvurdering ikke eksisterer, skal der foretages en risikovurdering, og indtil denne er tilgængelig, skal den gravide fraværsmeldes.

Lægelig dokumentation

Det er vigtigt at understrege, at den gravide ikke skal sygemeldes, når der på arbejdspladsen er forhold, der indebærer en risiko for gravide. Den praktiserende læge skal ikke udstede en Lægeerklæring om Uarbejdsdygtighed i disse tilfælde, men der kan være behov for at udstede LÆ 235 til kommunens dagpengeafdeling.

Risikovurderingen er lægefaglig og kan udføres med hjælp fra Arbejdsmedicinsk klinik.

Risikovurdering udført på Arbejdsmedicinsk klinik

Det er afgørende, at risikovurderingen kan gennemføres hurtigt af hensyn til beslutningen om, hvorvidt den gravide kan fortsætte med arbejdet. Risikovurderingen kan udføres få dage efter, at den gravide er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk klinik.

Arbejdsmedicinsk klinik udarbejder et journalnotat og som en del heraf en konklusion, der kan gives til den gravide som dokumentation over for arbejdsgiveren. Denne konklusion må ikke indeholde helbredsoplysninger, da det ville være problematisk i forhold til § 11 i Lov om brug af helbredsmæssige oplysninger m.v. på arbejdsmarkedet. Det er dog også tilstrækkeligt, hvis konklusionen slår fast, om den gravide kan fortsætte sit arbejde, eller om den gravide skal forsøges omplaceret - eller om fraværsmelding er nødvendig, hvis dette ikke er muligt. Arbejdsmedicinsk klinik kan desuden fremsætte anbefalinger vedrørende forbedring af arbejdsmiljøet og eventuelt kontakte arbejdsgiveren efter aftale med den gravide.

Journalnotatet sendes til den gravides egen læge, da oplysningerne heri kan være nyttige i forbindelse med egen læges udstedelse af LÆ 235 til kommunens dagpengeafdeling.

Praktisk fremgangsmåde
Arbejdsplads med instruktioner vedrørende graviditet

Hvis der på arbejdspladsen allerede er taget stilling til, hvordan man skal handle, når en ansat bliver gravid, følges disse retningslinjer. Som regel vil der på forhånd være defineret områder i virksomheden, hvor gravide kan arbejde uden risiko. Hvis den gravide ikke kan omplaceres, skal hun straks fraværsmelde sig. Der skal ikke udstedes en lægeattest til brug for arbejdsgiveren.

Arbejdsplads uden instruktioner vedrørende graviditet

I forbindelse med den første graviditetsundersøgelse hos egen læge - eller eventuelt ved konstatering af graviditeten - diskuteres, om der er problemer med arbejdsmiljøet i forhold til graviditeten.

Hvis der er mistanke om dette, skal lægen råde den gravide til straks at fraværsmelde sig, medmindre omplacering til et risikofrit arbejde er muligt. Lægen henviser samtidig patienten til Arbejdsmedicinsk klinik med henblik på en risikovurdering. Lægen har ligeledes mulighed for at afklare spørgsmål om arbejdsmiljø og graviditet ved telefonisk henvendelse til Arbejdsmedicinsk klinik.

Når der opstår mistanke om, at arbejdet kan skade fosteret eller den gravide, er det den gravides eget ansvar at informere arbejdsgiveren om, at arbejdet ikke kan fortsættes.

Den gravide fraværsmelder sig, hvis omplacering ikke er en mulighed. Denne fraværsmelding behøver ikke at blive dokumenteret af egen læge, men er baseret på »tro-og-love«, ligesom i den indledende periode ved sygemelding.

Det videre forløb

Når arbejdsgiveren kontakter kommunen med henblik på dagpengerefusion, sender kommunen en anmodning om LÆ 235 sammen med blanketten til denne attest til den gravide. Herefter får den gravide udstedt LÆ 235 i egen læges konsultation.

Lægen udfylder punkt 1 og punkt 3. Hvis der på arbejdspladsen allerede findes oplysninger om forhold, der kan udgøre en risiko for fosteret eller den gravide, oplyser lægen dette i punkt 3, og det angives desuden, om der har været kontakt til BST, Arbejdsmedicinsk klinik eller Arbejdstilsynet.

Hvis den gravide har været på Arbejdsmedicinsk klinik, og lægen har information derfra, noteres dette i punkt 3. Hvis oplysningerne endnu ikke er modtaget, anføres dette ligeledes. I begge disse tilfælde sættes et kryds i rubrikken vedrørende kontakt til Arbejdsmedicinsk klinik.