Anvendelse af mobiltelefon under tordenvejr er muligt

Det er essentielt at overveje nedenstående forholdsregler, når lyn glimter og torden brager.

Undgå at finde beskyttelse under trækroner; dette gælder især for fritstående træer og endvidere for telte opslået under et træ.
Stræb efter at holde afstand til høje strukturer som tårne, vidtstrakte arealer, sejlfartøjer samt kuperede områder med høje toppe.
Afhold dig fra at berøre betydelige genstande, der leder elektricitet - dette omfatter hegnsværk, gelændere, vandarmaturer, opvarmningsanordninger eller øvrigt udstyr, som er tilkoblet el- eller telefonnetværket.
Ophold indendørs anses for at være relativt trygt; dog bør døre og vinduer lukkes, og som tidligere angivet, bør man undgå ledningsnet, fastnettelefoner og rørinstallationer. Selvom et lynafledningssystem utvivlsomt øger bygningens sikkerhed, eksisterer der imidlertid ingen ubetinget forsikring for, at det opsamler samtlige strømme.
Uanset at telefonkabler nu for det meste er nedgravede, foreligger der dog tilfælde, hvor lyn har penetreret adskillige meter ned i jordlaget og fortsat gennem selve kablet. Ikke desto mindre er det i nuværende tid temmelig ufarligt at anvende en telefon under et tordenvejr, og for trådløse mobiltelefoner er risikoen selvsagt minimal; man må dog huske, at man fortsat holder et potentielt strømførende objekt.
Den eneste absolut sikre metode indebærer at opholde sig i et totalt afskærmet, jordforbundet metalgitterbur (almindeligvis benævnt et Faradays bur), hvor der ingen kontakt er med dets indersider. En personbil med lukkede portaler, ruder og tagluge fungerer som et sådant beskyttende kammer. På trods af, at dæk typisk er dårlige strømledere, finder lynet sin vej ud gennem hjulene. Ydermere agerer andre transportformer, herunder luftfartøjer, jernbanevogne og søgående fartøjer, ligeledes som effektive metalburer.
Færdsel på cykel kan indebære en vis fare. En udbredt misforståelse er, at dækkenes isolerende egenskaber yder tilstrækkelig beskyttelse; dog er total sikkerhed udelukkende opnåelig ved at befinde sig i et helt lukket metalbur.
Ombord på et fartøj med mast er der en anseelig risiko for, at lynet rammer netop denne. Skulle man uforvarende blive overrasket af et tordenvejr til søs (hvor glimt ses eller bragen høres), er det altid klogt at bevæge sig længst muligt bort fra masten - enten agterud i cockpittet eller inde i kahytten - og undgå enhver berøring med strømførende objekter, herunder også fiskestænger. Man kan eventuelt anvende startkabler monteret på stag eller vant, hvilket skaber en form for bredmasket Faradays bur. I særligt udsatte områder foretrækkes en afrundet mastetop frem for en spids. Yderligere information om en sejlads gennem et tordenvejr findes på side 33.
Det tilrådes på det kraftigste at afstå fra at bade.

Du bør ligeledes afstå fra at lade dig lokke af stærk vind til drageflyvning under et tordenvejr. Som almindeligt kendt foretog Benjamin Franklin for århundreder tilbage netop dette eksperiment og konstaterede da, at den fugtige dragesnor fungerede som en effektiv lynafleder.

Skulle man befinde sig ubeskyttet i det fri, mens et tordenvejr raser, står man over for et valg mellem to uheldige scenarier:

Enten at søge tørvejr under et træ og derved påtage sig risikoen for, at et lyn slår ned i både træet og dig selv (med potentielt fatale konsekvenser), eller at sætte sig ned eller indtage en huksiddende position med samlede fødder ude i det åbne - gennemvædet af regnen - hvilket dog giver en markant bedre sandsynlighed for at undgå lynnedslag. I sidstnævnte position fremstår man mindre prominent, og man opnår kun kontakt med jordoverfladen på ét punkt. En liggende person vil derimod have en udvidet kontaktflade mod underlaget, og deraf følger en forhøjet risiko for, at en elektrisk strøm passerer gennem vedkommende.

Hvis et uvejr nærmer sig, vil du indimellem bemærke, at dit hår rejser sig, som om det var statisk elektrisk. Dette fænomen er netop, hvad det ser ud til, og det udgør et uomtvisteligt varsel om, at atmosfæren snart kan blive "ladet med" tordenudladninger. Denne observation forekommer hyppigst i kuperede landskaber, og det anbefales stærkt, at du bevæger dig ned mod lavere beliggende arealer.

I forbindelse med observation af lyn og efterfølgende tordenbrag bør du desuden erindre den hævdvundne tommelfingerregel: For hver tre sekunders tidsrum, der forløber fra du visuelt registrerer lynet, til du opfanger tordenens buldren, befinder lynet sig en kilometer borte. Derfor, når et lyn glimter, bør du langsomt tælle (ét sekund, to sekunder, tre sekunder) indtil bragets lyd når dig. På denne måde kan du ubesværet beregne tordenvejrets afstand.

Beretning om et lynnedslag

Følgende beretning fra et øjenvidne kan validere betydningen af at undgå genstande med elektrisk ledningsevne:

'På fredag den fjerde maj, om aftenen, ramte lynet vores grund placeret i Skævinge (nært Æbelholt Kloster).

Vi plejer altid at være vågne og have levende lys antændt, mens vi afventer, at tordenvejret passerer. Baggrunden herfor er, at vi bebor en landejendom med et stråtækt tag.

Efter omtrent en times uafbrudt lysglimt og bulder, hvor vores fejlstrømsafbryder (HFI-relæ) aktiveredes adskillige gange, havde vi genoptaget vores sengeleje for at opnå en smule hvile, forud for at den efterfølgende stormfront med lyn og torden nåede os - vi kunne allerede ane dens konturer i den vestlige horisont.

Vi var knap nok faldet i søvn, da en øresønderrivende eksplosion - der mindede om en fragtcontainer, som falder til underlaget - rev os ud af sengen, før nogen af os havde lejlighed til at åbne øjnene. Vi bemærkede ikke selve lysglimtet. Det stod uden for enhver diskussion, at situationen var dybt alvorlig.

Beboelsen var på ny indhyllet i fuldstændigt mørke, og vi fandt det nødvendigt endnu engang at begive os til udhuset, hvor fejlstrømsafbryderen var placeret. Sikringerne i den pågældende kredsløbsafbryder var blevet voldsomt overophedede og herefter bristet, hvilket umuliggjorde genoprettelse af elektricitet i halvdelen af husstanden. Vi kunne observere lysskæret fra nabohusenes lygter, idet de ligeledes var ude for at inspicere deres ejendomme for eventuelle skader.

Det blev fastslået, at vores telefon var fuldstændig uden funktion, men bortset derfra virkede samtlige bygninger til at have undgået lynets hærgen. Vi måtte vente med at foretage en nærmere vurdering af skaderne, indtil dagslyset vendte tilbage - i den aktuelle situation var vi ude af stand til at handle - vi kunne blot justere de elektroniske ure i den del af boligen, der fortsat havde strømforsyning. Den resterende del af natten forløb roligt, idet vi hverken så lynnedslag eller hørte yderligere torden.

Ved morgengry den efterfølgende dag åbenbarede virkeligheden sig på en forandret vis: Transformatoren fra fårenes elektriske indhegning var blevet slynget ud fra muren og befandt sig otte meter fra huset - tilslutningspunktet var delvis nedsmeltet. Det fremstod, som om lynet havde "banet sig vej" ind i boligen via el-tavlen og derfra fortsat sin destruktive kurs indad.

Det første punkt var børnenes værelse - her var to computerskærme og en videobåndoptager blevet ødelagt, ligesom en del af en tv-skærm. Blot nogle uger forud havde samtlige af husstandens computere været forbundet til netværket via et modem; dette modem var udbrændt, ligesom den dertilhørende computer, ISDN-konverteren og vores fastnetforbindelse.

Det var ikke før eftermiddagen, at vi endelig opfattede det præcise nedslagspunkt for lynet. Min ægtefælle fulgte det elektriske hegn omkring hele ejendommen, da der fortsat manglede strømforsyning på indhegningen. Under denne inspektion afslørede han, at hegnets to øverste tråde var blevet overklippet nær en mindre gruppe af birketræer, som stod i en fordypning for at opsamle vand.

Lynnedslaget havde truffet det mest prominente birketræ og herefter bugtet sig ned ad træstammen, hvor det var tydeligt, at barken var revnet på den øverste del og afbrændt på den nederste. Fra birkens stamme havde lynet "kastet sig" over til det elektriske hegn og derfra fortsat sin vej i to retninger:
En kort strækning til vores maskinhal, hvor et hvidt strømførende el-bånd var smeltet bort. Her var et enkelt køleskab og to elektriske armaturer blevet ødelagt af brand.
Og en længere strækning langs elhegnet, hvor jordkablet simpelthen var blevet omdannet til pulver, og plastisoleringen var smeltet. Fra dette punkt fortsatte strømmen til transformeren og derefter ind i husstanden, som tidligere angivet.

Samtlige husstande på vejen modtog besøg af en autoriseret elektriker i løbet af fredagen. Vores hus er det næstsidste ud af i alt seks boliger på den stikvej. De øvrige beboere havde oplevet, at deres oliefyr (hvor motoren var udbrændt) samt diverse elektriske apparater var blevet beskadiget. Vi havde dog deaktiveret vores oliefyr allerede den første maj og undgik derfor skade på dette område.

Vi var begunstigede - denne hændelse medførte udelukkende en forskrækkelse for os. Der var tale om materiel skade, hvilket heldigvis kan genanskaffes over tid. Vi kom således lempeligt fra situationen, og ingen af vores ejendele antændte. Børnene fortsatte deres uforstyrrede søvn, og dyrene udviste absolut ingen tegn på at være berørt af den samlede situation.

Anette Møller Danielsen

Ansvarlig for emnet: John Cappelen
Revideret i juni måned