Hvad er en imam

Det arabiske ord imam betegner den, der fører an eller vejleder. (Det bruges i diverse kontekster):

Imam betegner den, der dirigerer bønnen (og fysisk står foran bønfaldende). Det sker i hjem, moskeer, eller udendørs.
Som regel vælges den mest erfarne og ældre person til at være imam. Det vigtigste er, at vedkommende kan bedømme bønnen arabisk og er fortrolig med ritualerne.
I offentligheden kan en kvinde traditionelt kun lede bøn for kvinder, men i hjemmet er der ofte mere fleksibilitet i denne henseende.
Hvis en person skal være daglig leder af en moské, er det et krav, at vedkommende har en juridisk ekspertise (videnskabelig ekspertise) på et af de mange universiteter i den såkaldte islamiske verden. En uddannet imam holder prædiken (khutba) i forbindelse med den ugentlige fredagsbøn og tilbyder vejledning i islamisk livsstil til menigheden.
Imamen holder desuden Koranskole og underviser både børn og voksne i begge køn i korrekt recitering og forståelse af Koranen på arabisk.
Imamen tilbyder privatvejledning og støtte i håndtering af livets udfordringer, store som små.
Imam betegner også en person, hvis handlinger og karakter er et værdifuldt eksempel for andre. Mange fremragende teologer og retslærde bliver betegnet som imam, herunder de retslærde, der har dannet grundlaget for de fortsat eksisterende fiqh-skoler (madhahib), som udviklede sig gennem århundrede.
I shi'a-islam knyttes betegnelsen imam til en række efterkommere af Profetens fætter og svigersøn, Ali. Ifølge shi'a-troen, burde disse være samfundets retmæssige ledere. I følge shi'a er imamen ufejlbarlig, på samme måde som den katolske pave.
Ordet imam bruges også i middelalderlig arabisk litteratur som et synonym for kalif.

Der er de, der tror på, at der findes en speciel klædedragt for imam. Stormuftien i Marseille, Soheib Bencheikh, har skrevet følgende:

'Der findes ingen specifik klædedragt til religiøse mænd eller kvinder, da der ikke findes nogen islamisk gejstlighed. Også for imamer er det nationale klæder, der gælder: Den marokkanske djellaba, den algierske burnus, den egyptiske kakula. Derfor bør en fransk imam bære almindeligt jakkesæt.'

Imamens rolle i Danmark
I lande som Danmark, hvor muslimer udgør en minoritet, har imamen en meget bred rolle end beskrevet ovenfor. Han er ikke blot prædikant, der fredag formiddag vejleder om tro og relationer til omverdenen, men han har også en vigtigere rolle som personlig rådgiver og støttemand.
Han ses også som en rådgiver og kilde til vejledning i spørgsmål om ret og uret, og han spiller en central rolle i den sociale interaktion omkring moskeen (eller islamisk center).
I modsætning til imamer, der kommer som flygtninge, kan dem fra Pakistan eller Marokko oftest kun få opholdstilladelse i to år. Dette medfører, at de ofte har begrænset kontakt med det danske samfund. De er ofte begrænset i deres forståelse og håndtering af de lokale udfordringer og baserer ofte deres handlemetoder på omstændigheder i deres hjemlande.
Og skulle de tilpasse sig og forstå danske forhold, udskiftes de typisk efter to år, og menigheden skal starte forfra. Menigheden bliver ofte mere traditionel end dem de udvandrede fra.
Jeg mener, at det danske samfund, for at sikre harmoni mellem tro og samfund, bør etablere en dansk eller fællesnordisk uddannelse for herboende imamer. En sådan uddannelse bør kombinere traditionel islamisk videnskab med kurser i kristen teologi, samfundsvidenskab, religionshistorie, og kildekritik, så de studerende får et mere nuanceret perspektiv på de islamiske tekster og kan anvende dem i den danske kontekst.
En uddannelse som delvis foregår på dansk og med SU-muligheder.
Herboende imamer repræsenterer menigheden udadtil, og derfor er deres indflydelse på muslimernes billede i Danmark stor. Beklageligvis har kun få herboende imamer en egentlig imam-uddannelse, og dem, der ofte optræder i medierne, er ikke typisk iblandt denne gruppe.

Litteratur:

Lene Kühle:
Moskéer i Danmark &; islam og muslimske bedesteder.
Forlaget Univers,
Tønnsen, Aminah: Kvindelige imamer.