Hvilke effekter af atombomben over Hiroshima viser filmen

Det er med en blanding af makaber og perfekt timing, at streamingtjenesten Netflix har frigivet den hypnotisk eksperimenterende film The Bomb.

Selvom den er registreret som en dokumentarfilm, fungerer The Bomb egentlig mere som et poetisk og surrealistisk filmet digt, der reflekterer over atombomber, menneskets farlige leg med masseødelæggelsesvåben og et militaristisk oprustningskapløb.

Derfor rammer timingen helt plet.

På det seneste har både Donald Trump og Nordkoreas Kim Jong-un udvekslet verbale fornærmelser. Lykkeligvis har disse to stridshøns holdt sig til Twitter og provokerende taler, hvor Trump har givet den nordkoreanske leder øgenavnet "Little Rocket Man", mens Kim Jong-un har gengældt ved at beskrive den amerikanske præsident som "en mentalt ustabil, senil ældre herre".

Dette er tragikomisk, da begge statsoverhoveder besidder et omfattende arsenal af missiler og våben, muligvis inklusive atomvåben.

Heldigvis er situationen endnu ikke blevet så alvorlig, og mange eksperter sår tvivl om muligheden for en atomkrig. Imidlertid fungerer The Bomb som en velkommen påmindelse om omfanget og de potentielle følger af de våben, bomber og missiler, menneskeheden har udviklet.

Et stemningsfuldt lydspor
Filmen The Bomb, der varer 60 minutter, udgør en samling af bombetemaets landvindinger, uheld og testeksplosioner, suppleret med optagelser fra militærparader, nyhedsindslag og broadcast-udsendelser fra globale tv-stationer.

Filmen havde sin debut på filmfestivalen Tribeca Film Festival i New York sidste år, hvor den blev akkompagneret af musik fremført ved en live-koncert.

Dette giver god mening, da størstedelen af The Bomb understøttes af et fængslende og atmosfærisk elektronisk lydspor, der skaber en drone-lignende effekt. Filmen indledes rytmisk med en række klip fra diverse militærparader, hvor tusindvis af veltrænede soldater marcherer i perfekt synkronisering.

Derefter udfolder The Bomb sig i forskellige sektioner med skiftende fokus: arkivoptagelser af prøvesprængninger fra Manhattan-projektet i Los Alamos-ørkenen, J. Robert Oppenheimer - kendt som "atombombens fader" - med tekniske diagrammer, og endelig den ikoniske amerikanske instruktionsvideo "Duck and cover", der naivt råder seerne til blot at finde et sikkert sted, hvis atomkrigen skulle indtræffe.

Fjernt fra synsranden
Netflix bliver ofte kritiseret for at producere film og serier, der udelukkende er baseret på store datamængder og kyniske økonomiske beregninger. The Bomb beviser, at Netflix også har andet at tilbyde.

Der findes ingen økonomisk rationalitet bag distributionen af en film som The Bomb, da den simpelthen er for kunstnerisk, eksperimenterende og nichepræget.

Derfor fortjener filmen, der er skabt af instruktør-trioen Kevin Ford, Smriti Keshari og Eric Schlosser, bestemt en anbefaling. Man støder ikke ligefrem på The Bomb gennem Netflix' til tider uigennemskuelige algoritmebaserede anbefalinger.

De tre instruktørers eksplicitte mål med filmen er at minde os om den eksistentielle trussel, atomvåben udgør for menneskeheden og vores planet.

"Disse våben er bogstaveligt talt begravet og glemt. De er ude af syne, ude af sind," udtalte Smriti Keshari til Business Insider angående The Bomb.

"Det er forbløffende, hvor mange atomvåben vi har, hvor mange nationer der besidder dem, hvor kraftfulde de er, og hvor mange penge der investeres i dem. Alligevel lukker vi øjnene for denne virkelighed."

Betagende svampe­skyer
Nobels Fredspris er for nylig tildelt organisationen ICAN, som ligeledes arbejder for atomvåben­nedrustning - et budskab, som den pacifistiske film The Bomb passer perfekt til.

Filmen fremstår dog også som et fascinerende kunstværk i sig selv.

Det kan på en underlig måde være fængslende at observere svampeskyer stige op mod horisonten, som det ses i den afsluttende scene i Dr. Strangelove - en film, der med undertitlen "eller hvordan jeg lærte at stoppe med at bekymre mig og elske bomben" formentlig udgør den ultimative satire over Den Kolde Krigs våbenkapløb.

The Bomb kan også efterlade seeren i dyb eftertanke, når vi ser det sønderbombede Hiroshima og Nagasaki i 1945. I disse scener forsvinder lydsporet helt, hvilket forstærker stilheden og understreger de tydelige konsekvenser af et atomangreb.

Forhåbentlig vil den "mentalt ustabile senile ældre herre" og Little Rocket Man begrænse deres diskussioner til Twitter og bombastiske taler på nordkoreansk tv.