Hvad kan man afskærme sig imod stråling med?
Elektriske felter - beskyttelse/afskærmning
5. august 2020
Kære Malte Olsen
Er du i stand til at give nogle forslag til, hvordan man kan værge sig mod påvirkninger fra alt det elektronik, vi er omgivet af? Det skal helst være ukompliceret og ligetil. Hvilke materialer kan isolere?
Jeg har søgt på internettet efter pålidelig information om eksempelvis rosakvarts' mulighed for at modvirke ugunstig indflydelse på kroppens mere subtile elektriske systemer, såsom nerver og meridianbaner.
Med venlig hilsen
A T
Afskærmning mod stråling fra den elektronik, vi har omkring os.
De felter fra elektronik, som vi er omgivet af, er enten elektriske, magnetiske eller en kombination af begge.
Konstante elektriske felter, eller felter som kun forandres langsomt, kan afværges af enhver god leder, eksempelvis aluminiumsplader eller messingnet, der er forbundet til jordforbindelse (grundvandet). Hvis man konstruerer et lukket bur (det benævnes et Faraday-bur efter skaberen) eller en kasse af et metal, vil der ikke trænge nævneværdige stationære elektriske felter ind. Derimod trænger nævneværdige stationære magnetiske felter ind. For at stoppe et sådant magnetfelt, skal man konstruere en kasse af jern, og så vil magnetfeltet ikke trænge ind (jeg antager i begge tilfælde, at feltstyrken er af normalt forekommende felter). Jeg kan ikke finde nogen data for rosenkvarts, der indikerer, at den kan være til nogen nytte i denne sammenhæng.
Elektromagnetiske bølger er et sammenkoblet elektrisk og magnetisk felt, der frembringes ved en bestemt frekvens. For at stoppe et sådant felt, afhænger det af, hvad frekvensen er (antal svingninger pr. sekund eller bølgelængden). De elektromagnetiske bølger betegnes ofte med forskellige navne efter bølgelængden, eksempelvis lange bølger (km bølgelængde), mellembølger, kortbølger og FM, mikrobølger, radar (som er centimeter bølgelængde), infrarødt lys, synligt lys (cirka 0,4-0,7 mikrometers bølgelængde), ultraviolet lys, og det fortsætter så med kortere bølgelængder som røntgenstråling og gammastråling. Næsten alle kan være sundhedsskadelige, hvis styrken er tilstrækkelig stor. Alle former for stråling stoppes af metalplader indtil røntgen, og ved røntgen og kortere bølgelængder kræves tungmetaller, eksempelvis bly, og jo kortere bølgelængden er, desto større tykkelse er nødvendig, og der vil under alle omstændigheder trænge noget igennem. Man taler her om halveringstykkelse, som er den metaltykkelse, der halverer strålingen.
Meget intens stråling vil være i stand til at opvarme eller endda smelte metalpladerne allerede ved relativt lange bølgelængder, og eksempelvis kan en LASER-stråle smelte sig igennem en træklods eller en metalplade, afhængigt af forholdene.
Hvis vi taler om kroppens vigtigste elektriske systemer, eksempelvis hjernen og nerverne, kræves der ikke store felter, før virkningen kan registreres. Der har været en del debat om mobiltelefoners stråling og dens virkning på hjernen, og det er indtil videre blevet fastslået, at strålingsstyrken holdes nede på et niveau, hvor skader ikke er blevet påvist. Dette er ikke det samme som, at der ikke kan forekomme skader, især ved hyppig brug. Sendestationerne for mobiltelefoni, mobilmaster, udsender normalt en del mere stråling, når man opholder sig i nærheden, end selve mobiltelefonen. Hvis man ønsker at holde hjernen fri for mobilstråling, må man enten undlade at bruge mobiltelefoner og holde sig væk fra personer, der bruger dem, eller i det mindste kun anvende dem med ledning og øretelefoner samt mikrofon, så mobiltelefonen ikke kommer tæt på hovedet.
Den samme tankegang som for mobiltelefonerne gælder Wi-Fi og bluetooth og andre computerkoblingsfænomener. Det giver ingen garanti for, at det er uskadeligt, men det undersøges stadig. Det er altså også noget, man må undlade. Øjnene kan tage skade af lysstråling, og især lasere kan forårsage øjenskader. Det kan også ske ved at kigge op i solen. Der forekommer også strålingsfænomener fra induktionsplader i køkkener og defekte mikrobølgeovne.
Hvis du ønsker at reducere din strålebelastning, bør du først finde et hjem langt fra mobilmaster og undlade at eje en mobiltelefon. Derudover bør du undgå at have computere, der sender/modtager WI-FI eller anvender bluetooth, og sørge for, at din forbindelse (telefonlinje eller fiber) ikke afsluttes med en router, der udsender sådanne trådløse signaler. Det gælder også naboer inden for en radius af omkring 100 meter. Desuden bør man helst have vekselstrømsnettet i nedgravet tilstand, altså kabelforbindelse til el-selskabet, og ingen højspændingsmaster inden for et par hundrede meter. Hvis man vil gå endnu videre, skal man bo i et Faraday-bur. I realiteten er det ikke muligt at sikre sig fuldstændigt, som ønsket, i vores samfund. Man kan undvære mobiltelefonen og de trådløse computerforbindelser, hvilket vil gøre livet mere besværligt, men det kan lade sig gøre. I praksis kan man ikke sikre sig eksempelvis i butikscentre og alle andre steder, hvor mennesker færdes, da der overalt arbejdes på god mobildækning, og der er derfor stråling. Den reelle løsning skal findes ved, at der forskes i emnet, og at der fastsættes grænseværdier, der sikrer, at der ikke opstår skader, så langsigtet skal denne forskning styrkes.
Med venlig hilsen
Malte Olsen