Hvad siger man på arabisk når en dør

Menneskene bør give vidnesbyrd om deres tro, Guds kærlighed og majestæt, og Guds vejledning til menneskeheden. Et vidne kaldes på arabisk shahid og har samme rod (sh-h-d) som vidnesbyrd (shahada). Et vidne er en person, som aktivt og dedikeret lever efter sin tro i sine bestræbelser for at tjene Gud og det fælles bedste.
Aktivt engagement er sjældent uden omkostninger, for der findes stærke kræfter, for hvem enhver forandring er skadelig, og som er villige til at forsvare deres tolkning af skrifterne til det ekstreme. Man skal forberede sig på, at man i sidste ende måske skal betale med sin personlige frihed eller sit liv. Man kan ikke forvente, at staten kan beskytte én effektivt mod fanatikere, ekstremister, og ensomme ulve, der ikke tøver med at dræbe mennesker med en anden opfattelse af tro, ret og uret end dem selv.
Shahid er også betegnelsen for en martyr, dvs. den, der mister livet i sine bestræbelser for retfærdighed, frihed og fredelig sameksistens - eller i forsvaret for sin ejendom, sin tro, og sit liv:

De, der forlader deres hjem for Guds sag og bliver dræbt eller dør for sagen, vil blive rigeligt belønnet af Gud. Han er den ypperligste forsyner. Han vil føre dem til et sted, der opfylder deres forhåbninger. Gud er alvidende og medfølende (22:58-59).

Profeten Muhammed tilskrives utallige udsagn om, hvem der betragtes som en martyr, bl.a.:

'Den, der dør i forsvar for sin ejendom, er martyr. Den, der dør i forsvar for sin familie, er martyr. Den, der dør i forsvar for sit liv og sin tro, er martyr' (Abu Dawud 40/4754).
'Den, der dør i sine bestræbelser på Guds vej, er martyr. Den, der dør af falde fra hest eller kamel, er martyr. Den, der dør af et giftigt dyr/insekt, er martyr. Den, der dør i sin seng af enhver årsag, er martyr' (Abu Dawud 14/2493).
'En kvinde, der dør under fødslen, er martyr. Den, der dør under en epidemi, er martyr. Den, der dør ved drukning, er martyr. Den, der dør ved brand, er martyr' (Ibn Majah 24/2909).
'Den, der dør under sammenstyrtende bygninger, er martyr' (Bukhari 52/82).

Ingen steder opfordrer Koranen menneskene til at søge døden aktivt. Alligevel er der udviklet en forståelse af martyriet som en hellig handling, som den ultimative, absolutte bekræftelse, hvor martyrerne opnår den højeste belønning hos Gud: evigt liv uden forudgående dom.

De, der kæmper for Guds sag, vil ikke miste deres belønning. Gud vil vejlede dem og give dem ro i hjertet, og han vil indlemme dem i de haver, han har lovet dem. I, troende! Hvis I støtter Gud, vil han støtte jer, og han vil styrke jeres bestræbelser … En lignelse (mathal) om haven, som er lovet de ærefrygtige (taqwa): Deri flyder floder af vand og mælk, der aldrig ændrer smag (47:4-7 & 15).
Glem ikke dem, der dør på Guds vej. De lever hos deres Herre, rigeligt forsynede. De glæder sig over Guds velsignelser og er fulde af håb for dem, der endnu ikke har sluttet sig til dem: at de hverken behøver frygte døden eller sørge over de døde. De glæder sig over Guds barmhjertighed og over, at Gud belønner dem, der følger Guds og profetens kald - selv efter at være såret. En stor belønning venter dem, der nærer ærefrygt for Gud (taqwa) (3:169-172, jfr. 2:154).
Lignelsen (mathal) om Paradiset, der loves de ærefrygtige (taqwa), er en have, hvor floder strømmer gennem dalene, hvis frugter er evige, og dens skygge. Dette vil være bestemmelsen for de ærefrygtige (taqwa), og ildens vil være bestemmelsen for de, der ikke tror på Gud (kufr) (13:35).

Der har været debat om, hvorvidt Koranens beskrivelser af livet efter døden skal forstås bogstaveligt eller symbolsk - selvom Koranen klart angiver, at beskrivelsen af Paradisets lyksaligheder skal forstås metaforisk (47:15, 13:35 og 2:25).
Mange spekulerer på, hvorfor forestillingen om et Paradis med 72 jomfruer er blevet så populær i de seneste år. En del af forklaringen er, at i samfund med streng kønsadskillelse, hvor kvinder er isoleret i hjemmet eller iført dække, hvor fattigdom og analfabetisme er udbredt, og hvor uddannelse og respektable jobs kun er for de privilegerede, bliver de konservative prædikeres taler om Paradisets lyksaligheder det eneste håb for frustrerede unge, der søger mening med tilværelsen.
For de konservative prædikanter (der ofte har akademiske grader fra vestlige universiteter), er disse elementer ingen metaforer, men fakta, og kun fantasien sætter grænser for, hvad de i islams navn lover de unge, der sætter livet på spil for at bekæmpe fjenden.

Det vigtigste spørgsmål er dog, hvem der er en martyr. Hvis man læser Koranen i sin helhed, kan det aldrig retfærdiggøres at fortjene martyrværdighed ved med fuldt overlæg at dræbe sig selv eller andre.
At være troende kan aldrig forenes med at krænke det liv, Gud har skabt. Et retfærdigt samfund kan ikke bygges på vold. Man kan ikke opbygge et retfærdigt samfund med bomber eller ved bortførelse og halshugning af uskyldige. Vold og terror er forkastligt, uanset om det udøves af enkeltpersoner, organisationer eller stater. Mange enkeltpersoner og organisationer tager derfor jævnligt afstand fra sådanne u-islamiske handlinger.
Er man utilfreds med eksempelvis situationen i Palæstina, skal man bruge demokratiske midler: Man kan f.eks. bombardere medier med artikler og bøger. Man kan arrangere debatmøder og demonstrationer. Man kan engagere sig politisk eller deltage i humanitært eller fredsskabende arbejde i området - alt afhængig af evner og muligheder; men man må ikke med fuldt overlæg tage hverken sit eget eller andres liv for at gøre opmærksom på den ulykkelige situation.

… Hvis nogen dræber et menneske … vil det være, som om han dræber hele menneskeheden … (5:32).

De, der lader sig forføre af snak om belønninger for selvmord og drab på uskyldige i form af et 'himmelsk horehus' med 72 jomfruer, vil få en stor forskrækkelse, når de forstår situationens alvor, og opdager, at der er tale om metaforer, og at de vil blive redegjort for deres handlinger:

Og forbered jer med ærefrygt (taqwa) på den dag, hvor I skal vende tilbage til Gud. Hver eneste vil få belønning efter fortjeneste, og ingen vil lide uret (2:281).

Allahu a'lam - Gud ved bedst!

Ovenstående er et uddrag af Aminah Tønnsen: 'Islam - Koran, Hadith, Sharia' (2015, 282-286).