Kost, rygning, alkohol, motion, stress

Livsstilssygdomme

Hvad er livsstilssygdomme?

Livsstilssygdomme betegner sygdomme, der kan påvirkes af vores levevis og rammer en lang række af kroppens vigtige organer - hjerte, hjerne, lunger, muskler og led.

Forekomsten af disse sygdomme er stigende, også på grund af den stigende levealder.

Du kan øge eller mindske din risiko for at udvikle en livsstilssygdom afhængigt af din levevis. Udviklingen af sygdomme er et komplekst samspil mellem arv og livsstil. Arven kan ikke ændres, men din livsstil kan du selv forme.

Eksempler på livsstilssygdomme:

Hvad er årsagerne?

Faktorer som kost, levevis, omgivelser og vores generelle måde at leve på påvirker vores risiko for at udvikle disse sygdomme. Det tyder på, at

manglende fysisk aktivitet
rygning
overdrevent alkoholforbrug
usund kost
overvægt
stress

er centrale risikofaktorer for at udvikle livsstilssygdomme senere i livet.

Udviklingen af sygdomme er et komplekst samspil mellem arv og levevis. Din arv kan ikke ændres, men din levevis kan du selv forme.

I mange vestlige lande har der været væsentlige ændringer i kosten de seneste årtier. Vi spiser i dag betydeligt mere kød, mejeriprodukter, planteolier, frugtjuice og alkohol, mens indtaget af stivelsesholdige fødevarer som brød, kartofler og ris er faldet. Forskere mener, at disse ændringer i kost og livsstil har haft betydning for udviklingen af kræft. Det ses tydeligt, når mennesker flytter land og i løbet af ganske få år udvikler samme kræftrisiko som lokalbefolkningen i deres nye hjemland. Dette tyder på, at miljømæssige faktorer er afgørende for forskellene i kræftforekomst i forskellige lande.

Ændringer i sygdomsbilledet

Omkring år 1900 var de hyppigste dødsårsager lungebetændelse/influenza, tuberkulose og tarminfektioner. Smitsomme sygdomme stod for ca. 60 % af alle dødsfald. På dette tidspunkt var hjertesygdom og kræft henholdsvis rangerede som nummer 4 og 8 på dødsstatistikken.

Flere dør af livsstilssygdomme

I dag skyldes de fleste dødsfald hjertesygdom, kræft og andre livsstilssygdomme. I dag kan 60 % af dødsfaldene tilskrives livsstilssygdomme.

Livsstilssygdomme udvikler sig over længere tid og tager ofte mange år før de manifesterer sig som dødsårsager.

Vi lever i gennemsnit betydeligt længere end for et århundrede siden. Store infektionssygdomme er blevet bedre håndteret. Børnedødeligheden er faldet drastisk. Meget få i Danmark er underernærede i dag.

Økonomisk vækst har spillet en rolle i denne udvikling, ligesom politiske initiativer inden for uddannelse, hygiejne, folkesundhed, vaccinationer og velfærd.

Samtidig har industrialisering og velfærd ført til en kraftig stigning i forekomsten af kroniske sygdomme. Medicinske fremskridt har dog reduceret dødeligheden af mange kroniske sygdomme.

Men stigningen i kroniske sygdomme har medført en væsentlig større belastning af sundhedsvæsenet og øgede udgifter.

Hjerte-kar-sygdomme og kræft forårsager henholdsvis ca. 20 % og 26 % af alle dødsfald i Danmark. Forekomsten af overvægt og diabetes (type 2-diabetes) er stigende.

Flere svært overvægtige

I 2020 var næsten 20 % af alle voksne danskere svært overvægtige, en næsten fordobling siden 1980'erne. Personer med svært overvægt (BMI over 30) udgjorde næsten 15 % af voksne danskere i 2020.

Hundredtusindvis af danskere er i behandling for for højt blodtryk og for højt kolesterol og andet fedt i blodet.

Hvad kendetegner livsstilssygdomme?

Disse tilstande udvikler sig over lang tid, men når sygdommen først er etableret, er den vanskelig at helbrede. Men vi kan forebygge eller udskyde disse sygdomme gennem kost, levevis og sundere omgivelser.

Hvordan kan vi reducere risikoen for at udvikle livsstilssygdomme?

Vi kan øge eller reducere vores risiko for livsstilssygdomme afhængigt af vores levevis. Det mest oplagte vi kan gøre er:

at spise mere sund og mindre mængde mad
at være fysisk aktive
at holde op med at ryge
at begrænse alkoholforbruget

Vi skal også begrænse forurening og forbedre miljøet på arbejdspladser og i hjemmene.

I løbet af de sidste 50 år har madvanerne ændret sig markant, så det meste af det vi spiser i dag er raffineret mad, hurtigt tilberedt mad med mættet fedt, mad med et højt sukkerindhold og mindre frugt og grøntsager. Dette har ført til, at en typisk kost i dag har et højt kulhydratindhold (herunder en stor del sukker) og et højt fedtindhold (især mættet fedt).

Ifølge officielle kostråd bør man spise planterigt, varieret og ikke for meget, undgå at spise for meget kød og begrænse indtaget af søde, salte og fedtholdige fødevarer.

Forskning viser, at et højt indtag af frugt, bær og grøntsager, fuldkornsprodukter og fisk kan forebygge en lang række sygdomme som type 2-diabetes, hjertesygdomme, kræft og knogleskørhed.

Øget fysisk aktivitet er også en vigtig faktor til at forebygge livsstilssygdomme. Den moderne levevis har gjort os passive og inaktive. Regelmessig motion, hvor pulsen stiger i minutter om dagen, styrker kroppen, forbrænder kalorier og mindsker trangen til usund mad. Dette begrænser risikoen for overvægt, diabetes, hjertesygdomme og knogleskørhed.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Vi kender årsagerne til livsstilssygdomme og vi får konstant information om hvordan vi kan forbedre vores liv. Dette er en udfordring for den enkelte, men også en opgave for samfundet, hvor myndighederne skal iværksætte initiativer, der gør det nemmere at leve et sundere liv.