Det mest tåbelige, man kan foretage sig

Adskillige måneder efter at debatten for alvor begyndte at blusse op, kom ordene prompte fra statsministerens mund i tirsdags.

I klare og utvetydige vendinger relaterede hun danske børns dårlige trivsel til den skærm, som lå placeret på bordet lige foran hende.

»Gennem længere tid har vi påstået, at hvis man tilbød børn og unge omkostningsfri psykologhjælp, ville man kunne afhjælpe mistrivselsproblemerne. Eller at det drejede sig om normeringer, en tredje eller en fjerde ting. Min overbevisning er, at det handler om mange forskellige forhold, men at en betragtelig del begynder og slutter her,« udtalte statsministeren, mens hun refererede til den mobiltelefon, hun holdt i hånden.

»Bør vi regulere området? Ja, det bør vi absolut. Skal vi værne om vores børn og unge? Ja, det skal vi. Skal vi have skærmene markant mere ud af skolen? Ja, afgjort. Burde de overhovedet have været i vuggestuerne og børnehaverne? Nej, bestemt ikke.«

Men den anskuelse kan potentielt være skadelig for vores børn, vurderer Jesper Tække, der fungerer som lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet.

Han argumenterer for, at restriktioner inden for dette domæne er noget af det mest ukløgtige, man kan praktisere, såfremt man ønsker at støtte og hjælpe vores børn.

Det mest tankeløse, man kan gøre

Jesper Tække betegner Mette Frederiksens udtalelser som en »bjørnetjeneste«. Det ville repræsentere en »katastrofe« for vores børn, hvis vi begrænser adgangen til de digitale medier for vores børn, eller i højere grad fjerner skærmene fra undervisningen, fremhæver han.

»Det er det mest uigennemtænkte, man kan gøre i et samfund, der er digitaliseret, og hvor børnene skal uddannes til at kunne fungere i en profession, der er tæt forbundet med de digitale medier,« forklarer han og uddyber:

»Børn, elever samt studerende skal naturligvis undervises på skærme, hvor de har adgang til kunstig intelligens, de mest opdaterede og optimale læringsredskaber, der overhovedet eksisterer, den bedste tilgængelige viden samt de mest fordelagtige muligheder for samarbejde.«

Jesper Tække underbygger sin påstand blandt andet med, at de foreliggende videnskabelige undersøgelser på området indikerer, at det ikke nødvendigvis er de mange skærme, der er årsagen til problemet.

Det reelle problem er snarere manglen på tilstedeværende voksne i både skoler, børnehaver og vuggestuer. Det er den utilstrækkelige forældrekontakt i hjemmet, og desuden er der en afgørende distinktion i denne debat, som man absolut er nødt til at tage i betragtning, pointerer han:

»Der er ligeledes et socioøkonomisk perspektiv, hvor de, der risikerer at opleve vanskeligheder, primært er børn fra familier med begrænsede ressourcer og en lavere uddannelsesmæssig baggrund.«

De digitale medier er essentielt for fremtiden

På relativt kort tid har vi etableret et samfund, hvor de digitale medier fungerer som en form for samlende kraft. De selvsamme medier benyttes af vores børn, og de har derfor behov for at lære, hvordan man anvender disse medier på en fornuftig og gavnlig facon, argumenterer medieforskeren, og fremhæver to aspekter, der er særligt vigtige at indlære i skolen.

»Det ene omhandler det sociale. Her lærer man at udvise passende adfærd over for hinanden i en digital, kommunikativ kontekst,« forklarer han, og leder videre til det andet område:

»Det faglige aspekt, der indebærer, at man modtager en undervisning, der er tilpasset det eksisterende mediemiljø og den måde, virksomheder opererer på. Det er ligeledes her, man tilegner sig viden om, hvor man kan finde relevant information,« uddyber han.

En markant kontrast

Jesper Tækkes synspunkt står i skarp modsætning til det forslag, som debattør og speciallæge Imran Rashid har fremsat for Folketinget.

Essensen af forslaget er, at vi bør begrænse danske børns adgang til sociale medier.

Han er dog langt fra den eneste, der har engageret sig i dette spørgsmål. Berlingske har tidligere ligeledes interviewet flere af de psykologer og eksperter, der støtter op om forslaget.

Skoleforsker Louise Klinge har tidligere beskrevet skærme som »totalt nedbrydende« for børns evne til at koncentrere sig. Et studie fra Singapore indikerer, at omfattende skærmeksponering potentielt kan svække spædbørns kognitive færdigheder mange år senere, og forskeren Dorte Ågård har til Berlingske udtalt, at det omfattende brug af skærme i ungdomsårene kan have følger for den generelle trivsel.

Til Berlingske har psykolog Morten Fenger tilkendegivet, at han har opgivet kampen imod techgiganterne - både som forælder og i sin profession som psykolog.

»Jeg er i en desperat situation og føler en enorm afmagt. Derfor må jeg kapitulere, men børnene bliver simpelthen frataget deres forældre og kapret af dette system. Det er ikke til deres eget bedste, det, der sker,« konkluderede han.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) bemærkede i Folketingssalen torsdag i maj måned, at regeringen ikke var i stand til at stemme for det borgerforslag, som Imran Rashid havde fremsat.

Adskillige af forslagene kræver nemlig en implementering gennem EU-systemet, og det agter regeringen at kæmpe for, understregede Marie Bjerre, som udtrykte sig »begejstret« over flere af tankerne i beslutningsforslaget.

Langt hovedparten af partierne var positivt stemt over for forslaget, men adskillige understregede - ligesom Marie Bjerre - at visse af forslagene ikke kan realiseres uden om EU-reglerne.