Tag med til Månen

Den 20. juli 1969 blev Månen betrådt af to astronauter, Neil Armstrong og Buzz Aldrin - en begivenhed der indskrev dem som de første mennesker nogensinde i verdenshistorien til at udføre dette. Dette markerede begyndelsen på en ny epoke inden for udforskningen af kosmos (rummet).

For at anerkende og hylde den internationale nations fremskridt vedrørende udforskningen af vores nærmeste himmellegeme, Månen, samt at fremhæve den afgørende betydning af en vedvarende (bæredygtig) udforskning, fejres International Månedag.

NASA: Apollo 11:

Den første månelanding

Mod slutningen af 1950'erne opstod et intens rumeventyr (rumkapløb) mellem Amerikas Forenede Stater og Sovjetunionen. Denne uofficielle konkurrence (rivalisering) drejede sig om, at begge supermagter (nationer) stræbte efter at være førende og mest succesfulde inden for rumefterforskning.

Det jordiske samfunds (menneskehedens) efterforskning af Månen tog sin begyndelse med opsendelsen af Luna 2 - et ubemandet fartøj, som blev sendt afsted af Sovjetunionen, og som foretog en kontrolleret nedstyrtning (nødlanding) på måneoverfladen den 14. september 1959. Denne begivenhed repræsenterede den allerførste "berøring" af et af mennesker konstrueret rumfartøj med et fremmed himmellegeme.

I de efterfølgende år iværksatte både den sovjetiske nation og USA adskillige opsendelser af rumfartøjer med det formål at afbilde og granske Månen.

Det var i 1966, at Luna 9, efterfølgeren, opnåede status som det første rumfartøj, der med succes gennemførte en blød landing på månens ydre flade (overflade). Endvidere formåede NASA senere i det identiske år at placere et lignende fartøj på Månens overflade.

Over den efterfølgende toårsperiode sendte NASA yderligere fem rumsonder (rumfartøjer) ud i kredsløb om Månen med det formål at udføre en omfattende kortlægning af dens ydre lag som et forberedende skridt mod det endelige, ambitiøse formål: at landsætte bemandede rumskibe på dens overflade. De opnåede at fotografere omkring nioghalvfems procent af månens yderste lag, hvilket muliggjorde en nøje udpegning af mulige nedstigningssteder (landingssteder).

Allerede i 1961 havde den daværende amerikanske præsident, John F. Kennedy, stillet USA en bindende opgave: at sørge for en bemandet månelanding, før det pågældende årti løb ud.

Følgelig igangsatte NASA Apollo-missionen (programmet) i netop det samme år. Apollo-initiativet (programmet) udgjorde det mest omkostningstunge (dyreste) rumeventyr i den kendte historie, og ved dets afslutning i nittenhundrede tooghalvfjerds (1972) havde det resulteret i udførelsen af ni ekspeditioner og befordret fireogtyve (24) kosmonauter (astronauter) ud i verdensrummet.

Ud af samtlige foretagne missioner (ekspeditioner), var Apollo 11 den mest ikoniske, da den for første gang i menneskehedens historie muliggjorde, at individer trådte ud på månens overflade. 

Et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden

Neil Armstrongs ikoniske udtalelse (sætning), fremsat i det øjeblik han indledte sine første skridt på måneoverfladen

Den tyvende juli 1969 foretog Neil Armstrong og Edwin "Buzz" Aldrin deres nedstigning til månens grund (overflade) ved hjælp af månelandingsfartøjet. Imens afventede den tredje astronaut, Michael Collins, de to i en anden del af rumfartøjet Apollo 11. De to opholdt sig på månens ydre lag i en periode af enogtyve (21) timer og seksogtredive (36) minutter, før de genforenedes med Collins og påbegyndte hjemrejsen til Jorden.
Ankomsten til Månen var en kolossal mediebegivenhed, og mere end tyve (20) procent af klodens befolkning var vidne til Armstrongs indledende skridt for menneskeheden på Månens flade.

Denne begivenhed signalerede effektivt ophøret af det intense rumkapløb.

Talrige yderligere rumsondninger er blevet udsendt i løbet af de omtrent tres (60) år, der er forløbet siden den epokegørende begivenhed. Bag disse foretagender befinder sig diverse nationer og internationale alliancer, herunder Amerikas Forenede Stater, Den Russiske Føderation (Rusland), Europa, Japan, Kina, Indien og Israel.

FN og rummet

De Forenede Nationer (FN) stræber uafbrudt efter at administrere og drage fordel af de enestående goder, der udspringer fra rummet, til gavn for hele Jordens befolkning.

Problemstillingen omkring forvaltningen af verdensrummet blev første gang adresseret i nittenhundrede syvoghalvtreds (1957), umiddelbart efter Sovjetunionens opsendelse af Sputnik 1. Det skal bemærkes, at Sputnik 1 repræsenterede det allerførste objekt konstrueret af mennesker, som formåede at indtræde i kredsløb omkring vor planet, Jorden.

I den pågældende periode befandt den globale sfære sig midt i den Kolde Krig, og der herskede stor usikkerhed vedrørende rumudforskningens potentielle indvirkning på tilværelsen her på Jordens overflade. Som konsekvens heraf erkendte FN nødvendigheden af at fastlægge et regelsæt (en ramme) for anvendelsen af rummet.

Via sin indledende resolution om kosmos (det ydre rum), med titlen "Questions relating to the peaceful uses of outer space" (resolution 1348 (XIII)), stadfæstede FN's Generalforsamling den samlede menneskeheds fælles interesse i det ydre rum og afgjorde, at dette domæne udelukkende måtte anvendes til fredelige hensigter.

Med henblik på at garantere overholdelsen af dette fundamentale princip etableredes en specifik komité, benævnt United Nations Committee on the Peaceful Uses of Outer Space (COPUOS). Denne komité tildeltes beføjelsen til at udforme en struktur (ramme) for globalt samarbejde og fredfyldt udnyttelse af det ydre rum.

På datoen den tiende oktober nittenhundrede syvogtres (1967) blev traktaten vedrørende det ydre rum gældende. Denne aftale etablerede fundamentet for reguleringen af det ydre rum, og adskillige yderligere aftaler er efterfølgende blevet tilføjet for at forfine og udbygge de eksisterende retningslinjer.

Blandt de mest centrale forskrifter i Traktaten om Det Ydre Rum (Outer Space Treaty) findes bestemmelser om, at samtlige himmellegemer (planeter, stjerner etc.) skal tjene fredfyldte formål; at verdensrummet skal være frit tilgængeligt for udforskning og benyttelse for enhver nation; at ingen har ret til at hævde ejerskab over det ydre rum eller dets himmellegemer; samt at nukleare våben og andre midler til masseødelæggelse er strengt forbudt inden for det kosmiske domæne.

Foruden COPUOS opererer FN ligeledes med et uafhængigt kontor for spørgsmål vedrørende rummet, nemlig The United Nations Office for Outer Space Affairs (UNOOSA). Dette kontor bærer ansvaret for at fremme globalt samarbejde om en fredelig udnyttelse af det kosmiske miljø.

Ydermere varetager UNOOSA administrationen af FN's officielle register over objekter, der er sendt i kredsløb i det ydre rum.

Historie

FN's Generalforsamling proklamerede den tyvende juli som International Månedag den niende december to tusind enogtyve (2021). Denne specifikke dato tjener som en årlig markering af jubilæet for den indledende bemandede landing på Månen, som fandt sted den tyvende juli nittenhundrede niogtres (1969).

Hensigten med denne dag er at hylde samtlige nationers bedrifter vedrørende måneforskning og samtidig at højne den brede offentligheds opmærksomhed om en ansvarlig og varig (bæredygtig) udforskning samt anvendelse af Månen.

Få mere at vide

Den internationale dag for rumfarende individer (mennesker i rummet)