Kan grøn energi dæmpe den globale opvarmning?

Af Klimarådet, Brita Bye, Bente Halkier, Per Heiselberg, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Marie Münster, Peter Møllgaard, Katherine Richardson og Bo Jellesmark Thorsen

Vi har sagt farvel til og er nu trådt ind i et nyt kapitel med friske udfordringer og muligheder inden for klimapolitikken. 
Samtidig står Europa som en verdensdel i en situation, hvor mange føler sig mindre trygge - f.eks. som følge af krigen i Ukraine og øget usikkerhed i forholdet til USA. Den sikkerhedspolitiske situation kan let fjerne opmærksomheden fra klimaforandringerne, som kan virke mere langsigtet.

Klimaforandringen er imidlertid akut. Det har vi set med flere ekstreme vejrforløb især i udlandet, men også herhjemme mærker flere konsekvenserne af klimaændringerne.

Den globale opvarmning accelererer

Klimaudfordringerne bliver kun større, hvis vi ikke handler. Klimaforskningen vurderer nu, at alvorlige følger af klimaforandringer og de potentielle overskridelser af såkaldte tipping points kan indtræffe ved lavere temperaturstigninger end tidligere antaget.

Selvom der er sket fremskridt, er der stadig en lang vej at gå, hvis verden skal indfri Parisaftalens mål og undgå de mest alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne. Klimarelaterede katastrofer bliver stadig hyppigere og mere ekstreme, og de stigende tabs- og skadesrelaterede omkostninger understreger, hvor alvorlig situationen er allerede ved det nuværende opvarmningsniveau.

Det er naturligt, at sikkerhed fylder meget i både politik og den offentlige debat, men det betyder ikke, at klimaudfordringerne kan vente. Klimaændringer er en trussel mod global stabilitet: ændringer i nedbørsmønstre, hyppigere ekstreme vejrforhold og ødelæggelse af naturlige økosystemer risikerer at forværre fødevaresikkerheden og øge fattigdommen, især i udviklingslandene. Alvorlige klimaforandringer kan hurtigt øge ustabilitet og skabe uro i flere regioner i verden, og dermed muligvis flere migrations- eller flygtningestrømme.

Det er indlysende, at vi ikke med vores klimaindsats i Danmark kan stoppe klimaforandringerne. Vores bedste mulighed for at påvirke verdens udledninger er ved at gå forrest og være et foregangsland, som klimaloven siger, vi skal være. Når vi går foran, styrker vi vores muligheder for at flytte verden fremad, f.eks. gennem bindende aftaler i f.eks. EU.

Gode muligheder for at sætte et aftryk

Blandt de væsentlige punkter på klimadagsordenen i er fastlæggelsen af et reduktionsmål for og en revision af klimaloven.

Her har Danmark mulighed for at sætte kursen frem mod regeringens mere langsigtede klimamål i og med et ambitiøst mål, som kan sætte retningen mod at optage mere drivhusgas, end vi udleder.

På trods af de nuværende udfordringer kan dette år blive afgørende for både dansk og europæisk klimapolitik. Her er nogle af de vigtigste punkter:

Fastlæggelse af klimamål for og revision af klimaloven

Regeringen skal fastlægge et ambitiøst reduktionsmål for , som både skal understøtte Danmarks langsigtede klimamål og sætte en retning for fremtidige beslutninger. Det er en unik mulighed for at vise vejen og inspirere andre lande gennem klimaindsatsen herhjemme.

I forbindelse med det nye klimamål skal klimaloven revideres. Det giver yderligere mulighed for at styrke Danmarks rolle som foregangsland f.eks. ved at indskrive et pejlemærke for vores globale forbrugsaftryk.

Udbygningen af vedvarende energi vil nødvendigvis støde på vanskeligheder ind imellem

bød på udfordringer for udbygningen af havvind, og vi skal derfor nu se på, i hvilket omfang rammevilkårene skal ændres for at sikre, at den videre udbygning sker tilstrækkeligt hurtigt. Her kan et fokus på at sikre tilstrækkelig efterspørgsel på strømmen også være vigtigt.

De seneste danske begivenheder omkring f.eks. havvindsudbuddet har rejst en debat om nytten af sol og vind og fået nogle til at efterlyse atomkraft produceret i Danmark. Internationalt set stormer sol og vind frem, fordi de er særdeles billige energiformer, og det er også værd at huske på, at netop de to energiformer har sikret Danmark et markant grønnere energisystem og endda med forholdsvis lave elpriser.

Der vil dog i udbygningen af vind og sol og omstillingen af vores energisystem utvivlsomt komme bump på vejen. Nogle bump vil være store, andre små. Det ændrer ikke ved, at retningen mod et dansk energisystem baseret på store andele vind og sol er rigtig. Men det er naturligvis vigtigt løbende at justere forventningerne til og rammerne for udbygningen i forhold til de gældende markedsvilkår. 

Der vil bestemt være udfordringer forbundet med et energisystem baseret primært på sol- og vindenergi, men de kan blandt andet løses med et mere fleksibelt forbrug, udbygning af det europæiske elnet, mere lagring af energi samt reservekapacitet, som kan anvendes i de ganske få situationer, hvor vi hverken selv kan producere tilstrækkeligt med grøn strøm fra vind og sol eller hente den udefra. Reservekapaciteten kan f.eks. bestå af gasturbiner, der kan anvende f.eks. biogas eller brint. Dette har vi lavet en dybdegående analyse af i rapporten Sikker elforsyning med sol og vind.

Klimarådet vurderer derfor fortsat, at atomkraft i Danmark ikke er nødvendigt og aktuelt heller ikke en økonomisk attraktiv løsning til at sikre elforsyningssikkerheden og omstille den danske elforsyning. Det er dog relevant løbende at følge udviklingen, især inden for små modulære reaktorer. Men som det ser ud nu, er en dansk udbygning af atomkraft hverken nødvendig eller ønskelig.

Vi kan i stedet videreudvikle vores styrkeposition inden for særligt vindenergien over for andre EU-lande og være et stærkt dansk bidrag til EU's positionering i resten af verden.

EU-formandskab og COP 30 i Brasilien

Danmark overtager EU-formandskabet i anden halvdel af Dette er en oplagt mulighed for at sætte klima højt på dagsordenen - både i forhold til energieffektivisering, udrulning af vedvarende energi og ambitiøse klimamål på tværs af Europa.
Novembers klimatopmøde i Brasilien vil være et vigtigt sted for at fremme danske prioriteringer. Her vil Danmark kunne lægge vægt på klimaløsninger inden for f.eks. landbruget, som er et helt centralt område for en global grøn omstilling.

Klimarådets rolle i

Der er med andre ord gode muligheder for, at Danmark kan give et væsentligt bidrag til den globale klimakamp i Det er også vigtigt at huske på, at der er gode nyheder og sker gode udviklinger. Elbilsalget overgår hele tiden forventningerne, der bliver udviklet nye klimavenlige teknologier, og EU er fortsat ambitiøs i sin klimapolitik.

Klimarådet udgiver sin årlige statusrapport den februar, hvor vi glæder os til at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke sin klimaindsats og bidrage i kampen mod klimaforandringerne. Vi ser frem til at bidrage med faglige argumenter og analyser, som kan understøtte de politiske beslutninger i

Indlægget har været bragt hos Klimamonitor og kan læses her.