Er det muligt at fordøje sesamfrø?

Af Eva Lydeking, ernæringsterapeut

Fordøjelsesrelaterede symptomer viser sig yderst ofte hos børn og kan stamme fra et utal af årsager, som kan være ret udfordrende at klarlægge fuldstændigt.
Dette skyldes, at selvom de yderste regioner af fordøjelsessystemet, nærmere bestemt mavesækken (og den øverste del af tyndtarmen) samt tyktarmen, kan inspiceres, ligger der i den 'midterste del' adskillige meter tyndtarm med en enormt stor slimhindeoverflade, der kan sammenlignes med en tennisbane (strækker sig otte til ti meter i længden og dækker cirka tre hundrede kvadratmeter hos voksne individer).
Fordøjelsen virker i et indbyrdes, nært samspil med nervesystemet via vagusnerven samt immunsystemet gennem tarmens slimhindeceller, som 'koder og formidler' en mangfoldighed af data videre ind i organismen (til alle organer, bindevæv og muskler) og tilbage til nervesystemet. Vagusnerven tjener altså som hovedfærdselsåren for denne informationsoverførsel, men et omfattende sanse- og følesystem omgiver også tarmene, hvilket frembringer sanseindtryk, der hyppigt kaldes for 'smerter', indtil barnet når en alder, hvor det er i stand til at beskrive følelsen med mere nuancerede udtryk og bearbejde den på en mere bevidst facon.

Tabel 1 præsenterer en oversigt over hyppigt forekommende, ikke-alvorlige tegn på fordøjelsesproblemer hos børn

En systematisk eliminering af mistænkte fødeemner, såsom mejeriprodukter eller korn indeholdende gluten, kan vise sig at være et nødvendigt skridt; søg dog assistance til at sammenstille en tilstrækkelig kostplan fra en ernæringsterapeut, biopat/naturopath/phytoterapeut eller anden fagkyndig, der besidder både kreativitet og evnen til at lytte.

Faktiske diagnoser hos børn med disse kendetegn er sjældne, men uanset hvad er det et fremragende udgangspunkt at påbegynde systematisk indsamling af information, herunder at drøfte kroppens funktion og at tydeliggøre, hvordan diverse signaler og symptomer flettes sammen i hverdagen.

Når ernæringen nedbrydes til næringsstoffer, bearbejdes i kroppen og benyttes til vækst, kommunikation og livsenergi …
Det første skridt er at indtage føden, inklusive at tygge den tilstrækkeligt, så de nødvendige fordøjelsessafter kan træde i kraft.

Mavesækken og maveporten
Inde i selve mavesækken opholder den forudtyggede mad sig i omtrent 30 til 60 minutter, hvilket tillader den at blive æltet og blandet grundigt med mavesyren. Flydende substanser passerer derimod direkte igennem, hvilket man udnytter til at modificere miljøet i tyndtarmen, som udøver den primære indflydelse på immunsystemet. Af denne årsag blandes probiotika i pulverform med ikke-sur væske og indtages på fastende mave om aftenen eller før et måltid, og det er også derfor, at urter i flydende form virker mere effektivt til behandling af fordøjelsesproblemer. Det forklarer desuden, hvorfor små, trætte børn ubesværet kan 'drikke sig mætte' i søde drikke og derved tabe lysten til sund, rigtig mad.
Lukkemusklen, der adskiller mavesækken og tyndtarmen, kan lejlighedsvis være en smule ineffektiv, hvilket resulterer i, at barnet hurtigt føler sig fyldt op (fordi mavesækken er fuld), men fortsat er utilfreds eller sulten, fordi maden ikke bevæger sig tilstrækkelig effektivt ned i tarmen, hvor optagelsen foregår, hvorved blodsukker og energiniveau halter en smule bagefter.
På længere sigt er det afgørende at understøtte tarmfloraen, idet motiliteten, altså selve muskelfunktionen, som har til opgave at transportere maden gennem systemet, afhænger af både essentielle næringsstoffer som D-vitamin, kalk, magnesium, zink, og en sund mikroflora, især Lactobacillus-arter, som er væsentlige i den første del af fordøjelsesprocessen, og hvis der har været anvendt antibiotika, kan der opstå en overvækst af streptokokarter, hvilket forårsager irritation. Impulsen til, at maveporten skal tømme føden videre til tarmen, kan stimuleres med kolde, syrlige elementer, eksempelvis vand med citron eller æbleeddike, tranebær- eller solbærsaft, sorbet eller en hjemmelavet ispind med moset sød frugt og NDS probiotika. En 'Koldskål' lavet af sojadrik med probiotika og vanilje samt en anelse juice, eller en drikkeyoghurt, hvis den tolereres, kan også anvendes.

Hjemmelavet is, der kan hjælpe børn med at kickstarte appetitten/fordøjelsen om morgenen:

1. Afmål den mængde milliliter, som ispindeformene kan rumme, f.eks. 50 ml x 6 styk = 300 ml
2. Læg seks til syv dages NDS probiotikadosis i blød i 100 ml vand i et kvartér
3. Blend et par bananer og en smule æblejuice, eventuelt med abrikos eller rosiner (alt efter barnets præferencer), så du ender med en stor kopfuld, totalt 200-250 ml.
4. Indarbejd probiotikablandingen i bananmassen.
5. Fordel blandingen i ispindeformene og frys
6. Giv barnet én hver morgen for at hjælpe det i gang med dagen.
7. Hvis der er rester, indtages de omgående
8. Når man har observeret resultatet, kan essentielle fedtsyrer eventuelt tilføjes den efterfølgende portion.

Det er ligetil og hurtigt at producere en ugentlig portion. Den kan desuden fremstilles med færdigkøbt is, såfremt den tolereres, eller med sojabaseret is, der tøs op til softicekonsistens, før probiotikablandingen omrøres.

Koldskåldrik fremstilles dagligt og kan nemt rystes sammen på få sekunder i en bredmundet flaske.

1. Læg NDS probiotika i blød i en halv deciliter vand
2. Bland med 1,5 deciliter sojadrik, havredrik, sojayoghurt eller tilsvarende.

Morgenmåltidet bør ideelt set være proteinrigt, så hjernen forsynes med aminosyrer til at bearbejde dagens sanseindtryk, og blodsukkeret opretholdes stabilt: æg, omelet, pandekage med rigeligt æg, linser, bønner, syrnet mælkeprodukt, hvis det tåles.
Skulle produktionen af mavesyre være i den nedre ende, vil barnet føle sig træt/døsig efter proteinrige måltider (tilbyd syrlige drikke til al mad) og vil derfor hellere foretrække lyst brød og letfordøjelige morgenmadsprodukter, hvilket dog ikke er ernæringsmæssigt tilstrækkeligt og ikke bidrager til blodsukkerstabilitet eller hjerneenergi.

Tyndtarmen, galden og bugspytkirtlen
Indholdet i tarmen antager på dette stadium en grønlig nuance, da galden iblandes, og en række enzymer tilføres, som omdanner føden til optagelige næringsstoffer. Hvis der mangler gavnlige bakterier hele vejen igennem fordøjelsessystemet (eller passagen er accelereret på grund af stress, virus eller lignende), kan afføringen fremstå grøn, hvilket sker hos de fleste spædbørn indimellem. Tilbyd probiotika med et rigt indhold af bifidobakterier, for eksempel NDS Panda 1 (til spædbørn under seks til tolv måneder) eller NDS Panda 2 (til børn over seks til tolv måneder).
Stimulering af tyndtarmen opnås bedst med NDS probiotika og bitre urter, men det kan være en udfordring at få børn til at indtage de bittert smagende substanser. For ældre børn er de grønne grøntsager yderst afgørende for at etablere grundlaget for en livslang, velfungerende tarmflora; benyt en let honningsødet dressing for at mildne smagen, og tilbered omelet og æggekage med spinat og dampet grønkål. Nogle børn oplever betydelig luftdannelse i tarmene efter måltiderne, hvilket kan skyldes mad, der ikke tolereres/ikke kan nedbrydes, eller en markant ubalance i tarmfloraen. Vær opmærksom på, hvornår det opstår efter forskellige måltidstyper, da dette giver væsentlig information om, hvor i tarmen problemet sidder. Føden bør opholde sig i tyndtarmen fra cirka en til seks timer efter indtaget, og det kan virke en smule forvirrende, når det næste måltid 'blander sig' i processen med potentielle symptomer, men en systematisk tilgang er en hjælp. Generel overfølsomhed overfor smerter (visceral hypersensitivitet), immunregulering, signalstoffer, stresshåndteringsevne og fordøjelseseffektivitet er alle aspekter, der har deres udgangspunkt i tyndtarmsslimhindens funktion.
En udtalt udspiling af tarmene kan være så alvorlig, at det hæmmer optagelsen af næringsstoffer, fordi tarmvilli (tarmlapperne) bliver sammenpresset, især hvis tilstanden varer ved døgnet rundt. I disse tilfælde er det nødvendigt at behandle i adskillige måneder med urter, der kan undertrykke de uønskede bakterier/svampe, helst i form af olivenbladsekstrakt, grapefrugtkerneekstrakt, oreganoolie, hvidløg. Derudover skal gavnlige bakterier gives i en længere periode.

Tyktarmen
Tyktarmens slimhinde regulerer væskebalancen og afføringens konsistens og producerer kortkædede fedtsyrer fra madens fibre, hvilket bidrager til at stabilisere både energi og blodsukker.
En optimal fordøjelse indebærer tarmtømning et par gange dagligt, med en ubesværet og fuldstændig tømning uden smerter eller irritation. Farven skal være brun (lysere ved plantebaseret kost, mørkere ved kød i kosten). En grøn farve er et signal om, at de gavnlige bakterier mangler; en lysere gullig-orange farve indikerer stress i lever-galdeområdet eller overvækst/infektion. En rådden lugt tyder på forrådnelsesbakterier i overtal, hyppigst på grund af en træg passagetid; en stærkt sur lugt, der forværres af sukkerindtag, kan være tegn på svampeovervækst.
Følelser af stress og 'overvældelse': Kan resultere i løs afføring og muligvis så hurtig passage, at visse madvarer ikke fordøjes tilstrækkeligt.
At holde igen, at tage sig sammen: Kan føre til træg fordøjelse, forstoppelse - tør afføring, forlænget passagetid.


Passagetid?
Tarmpassagetid udgør et nyttigt parameter at kunne efterprøve; den normale spændvidde ligger et sted mellem tolv og femten timer og fireogtyve og tredive timer. De fleste, der besidder en topfunktionel fordøjelse, eliminerer resterne fra aftensmåltidet den efterfølgende formiddag.
Til yngre børn gives en til to teskefulde hele sesamfrø i en halv moset banan/æblemos; til ældre børn anvendes en spiseskefuld, og til voksne to spiseskefulde, der blot kan indtages med vand. Tæl antallet af timer, indtil afføringen fremstår plettet af sesamfrø, og bemærk, om sesamfrøene udskilles én til to gange, eller om det strækker sig over flere dage.

Miniguide: Hvilke probiotika er bedst til hvad
Den samlede mikrobiota er en stærk styrende faktor for den bredspektrede immunregulering, tarmens permeabilitet over for uønskede molekyler og toksiner, samt muskelfunktionen/motiliteten. Desuden påvirker den smertefølsomheden og signalstofferne til nervesystemet, sekretionen af fordøjelsesenzymer/fordøjelseseffektiviteten og hæmningen af uønskede beboere i tarmen.

• Tynd mave, stress-relateret maveproblemer, eftervirkninger af antibiotikabehandling: Performance eller Barrier (begge fri for FOS og inulin) eller AAD (med FOS, inulin)
• Meget sensitive børn med sanseintegrations-/sociale vanskeligheder: Panda 1 eller S 60 (begge fri for FOS og inulin)
• Humørsvingninger, social usikkerhed: Barrier, S-60 eller Panda2 (alle uden FOS og inulin)
• Forstoppelse; Probioax eller Classic (begge indeholder FOS og inulin), Panda 2 (uden FOS; inulin)
• Problemer opstået efter brug af antibiotika: AAD (med FOS, inulin) eller S-60, Panda2 (uden FOS, inulin)
• Hypermobile børn oplever ofte fordøjelsesbesvær og har et følsomt immunsystem (baseret på egen klinisk erfaring); overvej Collagen Multi Sport i kombination med AAD eller S-60

Litteraturhenvisninger

Andrea Shin,1 Geoffrey A. Preidis,2 Robert Shulman,2 and Purna Kashyap3 The Gut Microbiome in Adult and Pediatric Functional Gastrointestinal Disorders

Clin Gastroenterol Hepatol. 2019 Jan; 17(2): 256-274. doi: 10.1016/j.cgh.2018.08.054 PMID: 30153517