Labrador hvornår fuldvoksen
Labrador retriever
Oprindelsesland: England
Levetid: År
Højde: Hanhunde cm, tæver cm
Vægt: Hanhunde kg, tæver kg
Farve: Sort, gul eller brun
FCI-gruppe: 8 (apporterende jagthunde)
Labradorens baggrund
Labradorens oprindelse er forbundet med en vis usikkerhed, men generelt er der enighed om, at den er hjemmehørende i Newfoundland, en ø i Canada, hvor deres forfædre er blevet brugt som arbejdshunde af lokale fiskere. De var blevet avlet til at hente fisk, slæbe fiskenet, finde sårede fugle og apportere vildt under jagt. De blev først anerkendt som en bestemt hunderace i England i det nittende århundrede, og de blev siden populære i USA og mange andre steder i verden. Labradoren er avlet til at arbejde, og det er de fortsat kendt for i dag, hvor de ofte bruges til jagt, narkohunde, servicehunde og en masse andet.
Temperament
Temperamentet er noget af det, der vinder selv den største modstander over. Labradoren er jo kendt for sit elskværdige og gode væsen. Den er faktisk danskernes yndling både som jagt- og familiehund, og det er der ikke andre, der kan prale af at kunne. Det er nemlig to meget forskellige discipliner.
Nøglen til denne bedrift ligger i dens sind. Labradoren er nemlig en naturligt social hund, som elsker at være en del af en familie og bruge tid med sine mennesker. De er også kendt for deres tålmodighed, hvilket er en essentielt karaktertræk, hvis man skal være hund omkring børn.
Derudover er de intelligente og lærevillige, hvilket gør dem lette at træne. Det er især noget, som jægerne sætter pris på, da en jagthund, der ikke adlyder hver gang, kan blive en rigtig farlig cocktail. Sidste ingrediens er deres energiniveau. De elsker at bevæge sig, lege og udforske nye ting, men er på samme tid gode til at slappe af, når der ikke sker det store.
Særligt som ung kan labradoren være lidt af en bulderbasse. Den har svært ved at tøjle sin livsglæde, hvilket kan resultere i alt lige fra skulder-tackling af andre hunde til voldsomme glædesgnub op ad dine ben. Du skal være en ansvarsfuld hundeejer og kalde din labrador til dig, hvis den er typen, som kan være lidt voldsom i mødet med andre (særligt mindre) hunde.
På hjemmebane kan det også gå vildt for sig, især når der bydes velkommen hjem. Hav nogle godbidder klar og træn sit eller hav en kurv ved hoveddøren med en dummy eller legetøj, som den kan få i munden. På den måde kan du belønne din labrador for at gøre noget rigtigt frem for at skælde den ud for at vise sin store velkomstglæde.
Overvejer du at få hvalp?
Er du i tanker om at tilføje en firbenet ven til familien? Så er du det rette sted. Vi har nemlig et hvalpeunivers, hvor du kan læse masser af gode artikler om, hvilke overvejelser du skal gøre dig, hvordan du sikrer huset og meget mere.
Gå til hvalpeuniverset
Overvejer du at få hvalp?
Er du i tanker om at tilføje en firbenet ven til familien? Så er du det rette sted. Vi har nemlig et hvalpeunivers, hvor du kan læse masser af gode artikler om, hvilke overvejelser du skal gøre dig, hvordan du sikrer huset og meget mere.
Gå til hvalpeuniverset
Udseende og størrelse
Labradoren er en mellemstor race, med en typisk vægt på mellem kg og en højde på omkring cm afhængigt af om det er en han eller tæve. De har en stærk, muskuløs krop, der er bygget til arbejde og aktivitet.
Labradoren kommer i to udgaver - den klassiske type (også kaldet allround-labrador) og jagtmodellen (der kaldes Formel 1). Jagtmodellen er af lidt lettere bygning og er også mindre i størrelsen, hvor den klassiske er højere og noget kraftigere bygget.
Hvor gammel bliver en labrador?
En labrador har en forventet levetid på ca. år, men det varierer altid fra individ til individ og påvirkes selvfølgelig også af sundhed og livsstil.
Pelspleje
Pelsen på en labrador er kort, tæt og vandafvisende, hvilket gør den velegnet til at arbejde udenfor hele året rundt. De elsker at svømme og bistår dig gerne som badepartner, hvis du er vinterbadetypen.
Står der labrador på ønskesedlen, så skal der også tilføjes en effektiv støvsuger blandt ønskerne. De fælder nemlig en del - og det er hele året. En god børstning en gang om ugen i den værste fældeperiode kan holde det lidt nede, men støvsugning slipper du ikke udenom. Ellers behøver du ikke gøre så meget andet ved pelsen, men skal naturligvis huske at klippe klør.
Træning af labradoren
Labradoren er en intelligent race, der elsker at lære nyt og arbejde. De er kendt for at være lette at træne, og at apportere er en naturlig del af deres DNA, som bør inkorporeres både i træning såvel som hverdagen - også selvom de ikke skal bruges til jagt. Det giver dem nemlig en stor glæde at kunne dyrke det, de er avlet til.
Derudover er det også essentielt at stimulere labradoren mentalt. En gåtur rundt i kvarteret er altså ikke nok. Giv den søgeopgaver ude og inde og invitér til samarbejde. Der er ikke noget, labradoren hellere vil end at lave ting sammen med dig og gøre dig tilfreds.
Selvom racen er kendt for at være rolig indendørs, så er det kun noget, der sker, hvis du sørger for, at din labrador kommer ud og løbe løs uden snor og gerne flere gange om dagen. En af de største sundhedsudfordringer for racen er overvægt. Derfor har du et stort ansvar for at sikre, at din labrador holdes i god form hele livet, og det indebærer flere lange gåture hver dag i varieret terræn.
Hvad fejler en labrador?
I Agria indsamler vi statistik på alle de hunderacer der er forsikret hos os. Det giver os en helt unik skade- og sygdomsstatistik, der giver indblik i, hvilke sygdomme og skader der rammer specifikke racer. Statistikken, Agria Breed Profiles, bygger på Agrias skadestatistik, og materialet er baseret på over svenske hunde.
Ligesom alle andre hunde kan en labrador komme galt afsted eller blive syg. Derfor har vi ikke taget de ting med, som generelt rammer hunde uanset race. Her har vi i stedet fundet de tre hyppigste racespecifikke diagnoser:
- Albueleds- og skuldersygdomme
- Allergi (hud- og øreproblemer)
- Overvægt
Derudover kan de vandglade racer, som labradoren jo er, få hotspot og svømmehale (water tail).
Det vi elsker labradoren for
Labradoren er elskelig på mange områder, så det er svært kun at skulle vælge enkelte aspekter ud, men vi har alligevel lavet en lille liste:
- Deres fantastiske sind: De er venlige, sociale og en rigtig god kammerat for alle i familien. De er meget sjældent aggressive og de elsker samværet med både andre hunde og deres familie. Det er simpelthen bare en sand ven, der går gennem ild og vand for dig.
- Deres intelligens: Labradoren er en intelligent race, som tager godt imod træning. Det er også en af de ting, der gør dem populære blandt jægere og politifolk, men såmænd også for den almindelige hundeejer. Labradoren bliver hurtigt din yndlingselev.
- Deres alsidighed: En labrador kan både være din hårdtarbejdende kollega, men også en rolig ven derhjemme. De kan rumme begge dele, og formår du at aktivere dem korrekt, så har du virkelig en dejlig hund, som du kan bruge til det hele.
Det skal du vide, når du vælger en labrador
Selvom labradoren er en fantastisk race, så er der (selvfølgelig) også udfordringer ved at have netop den. Vi har samlet nogle af de ting, du skal være forberedt på:
- Energiniveauet: Labradoren er en aktiv race, der kræver meget motion og stimulering for at forblive glad og sund. Hvis de ikke får tilstrækkelig motion og mental stimulering, kan de blive kede af det og udvikle uønsket adfærd. Den er også fysisk stærk, så du skal sætte ind med træning fra en ung alder, hvis du skal kunne styre dit energibundt. Det kræver altså noget af dig som ejer, hvis du skal have en labrador i familien.
- Madglæde med stort M: Labradoren er en race, som er god til at udnytte sit foder, netop fordi den er lavet til at arbejde meget. Det betyder, at de går langt på literen, og hvis ikke de bliver aktiveret og får nok motion, så kan de hurtigt blive overvægtige. Overvægt kan føre til en række sundhedsproblemer, såsom led- og hjerteproblemer. Du skal derfor holde godt øje med omkredsen på din labrador.
- De bærer på alt: Det er en egenskab, der er medfødt, og det er så naturligt for dem, at de ikke kan lade være. Træner du det jævnligt og udfordrer dem mentalt, så finder de ikke selv på helt så mange løjer, men du skal kunne smile af, at du finder dine sofapuder, sko eller andre ting i haven.
Vil du vide mere om andre populære racer?
Vi har samlet en liste med de mest populære hunderacer, så du kan blive klogere på racens behov, styrker, udfordringer, og du kan finde din bedste firbenede ven!
Gå til raceoversigten
FAQ om labradoren
Prisen for en labrador kan variere afhængigt af flere faktorer; om den har DKK-stamtavle, hundens alder og den generelle efterspørgsel. Generelt set skal du nok forvente, at en labradorhvalp koster mellem kr.
Hvornår er en labrador udvokset?
En labrador er normalt udvokset fysisk, når den er cirka år gammel. Det er dog ikke helt tilfældet med det mentale - det halter lidt efter. Her er det først, når de rammer 3-årsalderen, at de er voksne i hoved og sind.
Hvor mange hvalpe får en labrador?
Det varierer, hvor mange hvalpe en labrador får, men den almindelige kuldstørrelse ligger mellem hvalpe. Der kan være forskellige farver i ét kuld.
Hvor hurtigt kan en labrador løbe?
Det er svært at komme med en præcis hastighed, da det afhænger af størrelse, alder, kondition og selvfølgelig også det terræn, hunden løber i. En labrador er dog overordnet en atletisk race, så en gennemsnitlig hastighed bør kunne nå op på cirka km/t.
Hvor meget mad skal en labrador have?
Der kan ikke sættes en generel regel op for, hvor meget en labrador skal have at spise. Der er stor forskel på hundenes størrelse, aktivitetsniveau og huld, samtidig med at der også kan være forskelle afhængigt af foderet, du fodrer med. Sæt dig ind i producentens anbefaling og rådfør dig evt. med din dyrlæge, hvis du er i tvivl.
Hvor langt må en labrador hvalp gå?
En tommelfingerregel er, at en hvalp kan gå ca. 5 minutter pr. måned den er gammel, indtil den er fuldt udvokset, hvilket normalt er omkring måneder. En hvalp på 3 måneder må altså gå omkring 15 minutter ad gangen, mens en 6 måneder gammel hvalp kan gå op til 30 minutter ad gangen.
En labrador retriever vejer mellem kg (hanner) og mellem kg (tæver).
Hvad kræver det at have en labrador?
Selvom racen er kendt for at være rolig indendørs, så er det kun noget, der sker, hvis du sørger for, at din labrador kommer ud og løbe løs uden snor og gerne flere gange om dagen. Desuden er det også vigtigt at stimulere labradoren mentalt. En gåtur rundt i kvarteret er altså ikke nok. Giv den søgeopgaver ude og inde og invitér til samarbejde.
Godkendt af
Lotte Evers
Hundeekspert
Hun har opdrættet hunde i over 15 år og er uddannet i hundekendskab, klikkertræning, aktivering og træning af hunde med problematisk adfærd. Hun har også skrevet Spanielbogen og Retrieverbogen.