Hvornår skal mit barn konfirmeres Rosmus Kirke

Kunstprojektet

af Tina Maria Nielsen, skulptør 
I Lillebrænde Kirke modtager man rigeligt. Både i ydre og i det indre fremstår den indbydende og helstøbt i sit rolige udtryk. Jeg anser en stor æstetik i kirkerummets ligefremme udtryk og afbalancerede dimensioner, og mit forslag til kunstnerisk udsmykning består deri at styrke og fremhæve det nærværende og stemningsrige rum. 
Den samlede udsmyknings benævnelse er Livets træ, som et symbol på genopstandelsen og evigt liv. Det er mit håb, at den på en let måde vil kunne symbolisere livsenergi og naturens universalitet og skrøbelighed. 
Med de anvendte materialer og afdæmpede farvevalg har det været mit ønske at skabe en følsom og indholdsmættet udtryksform, der ikke udelukkende er skabt til øjnene, men tillige til sind, organisme og sted. Det er en udsmykning, der er drevet af idéen om at anvende og genanvende det allerede eksisterende og tilføje med indgreb, der på trods af tyngde og synlighed smelter sammen med kirkerummets atmosfære af klarhed og fred. Genanvendelse, simpelhed og nærvær har dannet grundlag for mit oplæg. 
Kalkmaleriet i østvinduets lysning fremtræder helt centralt i kirkerummet, og det var afgørende for mig ikke at beskadige de originale smukke kalkmalerier med en ny billedlig fortælling. 
Livsgrenen er derfor anbragt i mellemrummet mellem den smalle vinduesåbning og ydervæggen. Udefra ses Livsgrenen i sin helhed. Indefra opleves den "reduceret" og grafisk og bliver i baggrundslys til alterpartiets kors. Et kors, der forbinder sig med kalkmaleriets fine slyngplanter og derigennem leder tankerne hen på spirende, kommende nyt liv. Livsgrenen er støbt i bronze og udvundet fra den imponerende blodbøg, som befinder sig i haven ved Bondens gård, Lillebrændes forhenværende hovedgård. 

Døbefonten, Livstammen, er en afstøbning af et af kastanjetræerne fra alléen ved Torkilstrup præstegård, plantet for 120 år siden af præsten Otto Grundtvig, som var storebroder til NFS Grundtvig. 
Træets ujævne bark bidrager til Livsstammens vægt og en monumentalitet, som understøtter det fundament, dåben repræsenterer, når barnet inkluderes i den kristne forsamling og basis. Indsat i kastanjetræets snitflade er det oprindelige smukke dåbsfad fra 1600-tallet, der bærer tydelige spor af at have været i brug gennem mange år her i kirken. 
På det restaurerede middelalderlige alterbord af munkesten er der placeret en ny alterbordsplade i bronze. Alterbordspladen er formet i vådt ler med aftryk fra fingerspidserne fra adskillige mennesker, der enten var begejstrede for projektet eller var knyttet til Lillebrænde Kirke og landsby. I bronzeoverfladen kan man ane de fine aftegninger af fingeraftrykkene. Det er konkrete individuelle spor, der fortæller om særpræg og identifikation, men samlet set udgør de et organisk landskab med menneskelige og "håndlavede" stoflige karakteristika. Det enestående taler sammen med det kollektive. 
På bordpladens kanter er der indgraveret inskriptioner med bibelske citater, udvalgt af menighedsrådet og præsten. Citaterne stammer fra Johannesevangeliet og Paulus' første brev til Korintherne. De er opmuntrende og positive, og de forkynder om håb, medmenneskelighed og kærlighed. 

Knæfaldets balustre er også modelleret med markante fingeraftryk og efterfølgende støbt i bronze. Balustrene varierer i tykkelse og danner en organisk 'stregkode', et flydende forløb, der bryder knæfaldets formalitet og korets og alterpartiets tilsigtede symmetri. Knæfaldet er opdelt i tre flytbare dele, der nemt kan fjernes, så forhøjningen kan benyttes som en scene ved for eksempel en koropførelse. Håndfanget består af en læderbeklædt træliste, og knæpuderne er betrukket med det samme lysebrune læder, som er afstemt efter kalkmaleriets afblegede rødbrune jernoxid. 
Afslutningsvis er bispefiguren fra 1400-tallet blevet placeret på en bronzehylde i øjenhøjde, med et citat fra Zakarias' Bog 4,6 indgraveret på hyldens sider. 

Livets Træ er både stedsspecifikt og konceptuelt. Jeg har bestræbt mig på, at udsmykningen er håndgribelig og forståelig, men har også ønsket at demonstrere, at det komplekse kan indeholdes i det enkle og underbygge den opfattelse, at den kristne forkyndelse er en del af den samhørighedskraft, som naturen beriger os med året rundt. At vi alle med vores små unikke aftryk stammer fra den samme oprindelse... Fra den samme moder jord. 

Da planlægningen af restaureringsprojektet begyndte, bestod menighedsrådet af Bente Kok (formand), Lotte Andersen (næstformand), Susan Mostrup (kasserer), Flemming Willumsen (kirkeværge), Niels Ubbesen, Elisabeth Berg og præst Jørgen Huss. 
Ved afslutningen af Flemming Willumsen (formand og den ene kontaktperson), Bente Kok (næstformand og kirkeværge), Jette Traberg (kasserer), Lotte Andersen, Kenneth Gliese Pedersen (medarbejderrepræsentant) og præst og den anden kontaktperson Nina Morthorst.  

Restaureringen i 2018 er udført af følgende kunstnere, håndværkere, leverandører m.m.: Billedhugger Tina Maria Nielsen, København; Malerfirmaet Lysholm, Nykøbing; Tømrermester Madsen, Bårse; Murermester Kim Skovgaard Hansen, Vordingborg; Rask EL, Nykøbing; TPC Smeden, Skovhuse; Sadelmager Michael Hilt Hansen, Nykøbing; Jaksland, Holbæk; Murerkonservator Hans Frederiksen, Fredensborg; Snedkerkonservator Claus Englund Pedersen, Køge; Bevaringscenter Sjælland, Køge; Glarmester Per Hebsgaard, Ny Esbjerg; Bronzestøber Peter Jensen, Roskilde; Kamp kirkevarme, Nørre Aaby; Okholm Lighting, Tønder; Brickhouse, Sønderborg; Schindler Salmerón, Zürich og Arkitekt Peter Bering, Kragevig. 

Litteratur:  
Danmarks kirker 
Lolland-Falsters Stift 1803-2003 
M. Mackeprang: Vore Landsbykirker, 2. udgave.