Hvad er ISS?

Aktuelt består rumstationen af hele 16 separate sektioner, og yderligere enheder er allerede i planlægningsfasen. Når den er fuldt samlet, vil faciliteten måle meter i længden og 73 meter i bredden, have en samlet masse på omkring kilogram, mens dens solcellepaneler, med en imponerende vingefang på 73 meter, genererer kilowatttimer til både drift og videnskabelige forsøg.

De beboelige sektioner tilbyder samlet et indre rumfang på omkring kubikmeter, hvilket giver astronauterne et komfortabelt opholdsrum. Op til otte forskellige transport- og bemandede fartøjer kan være koblet til rumfaciliteten på samme tid.

Første spadestik til opførelsen af Den Internationale Rumstation blev taget i . Tre astronauter udgjorde den allerførste besætning, som flyttede ind i rumstationen den 2. november De tilbragte en periode på dage i kredsløb, og siden da har stationen været kontinuerligt bemandet med en gruppe på tre til syv astronauter.

I starten bestod rumstationen af tonsvis af udstyr, som blev transporteret op ved hjælp af mere end 44 opsendelser med de amerikanske rumfærger, de russiske Proton- og Sojuz-raketter, den europæiske Ariane 5-raket samt det japanske H-raketsystem.

I maj måned igangsattes monteringen af den 109 meter lange hovedbjælke til rumstationen. Arbejdet med at samle rumfaciliteten blev midlertidigt sat på pause efter den tragiske ulykke med rumfærgen Columbia i , og blev først genoptaget i . I juni 2007 var rumstationen sammensat af 15 sektioner, den kolossale hovedbjælke og de producerende solpaneler. De senest tilføjede sektioner omfatter et russisk forskningsmodul og en kombineret luftsluse/knudepunkt, som blev integreret i .

Rumstationen befinder sig i en kredsløbsbane omkring 400 kilometer over Jordens overflade, med en hældning på 51,6 grader i forhold til ækvator. Da der i denne højde er minimal luftmodstand, påvirkes rumstationen over tid af tyngdekraften, og dens bane skal derfor løbende justeres via små styringsraketter og tilkoblede fartøjer. Denne specifikke bane er optimal for opsendelser fra Bajkonur-kosmodromen i Kasakhstan, men er mindre fordelagtig for andre rumhavne.

Rumfaciliteten bevæger sig omkring Jorden med en hastighed på omkring 28.000 kilometer i timen. Dette indebærer, at den fuldfører en hel omkredsning af planeten på cirka 93 minutter, hvilket svarer til cirka 15,5 omløb per døgn.

USA har taget føringen i dette ambitiøse projekt og har leveret adskillige vigtige sektioner, herunder et forskningsmodul, et beboelsesmodul samt den centrale bjælke og de enorme solpaneler. Rusland har stået for en række forsknings- og boligsektioner, mens Japan og Europa hver især har bidraget med et videnskabeligt laboratorium. Canada har produceret en avanceret robotarm, som er monteret på ydersiden af den primære bjælke.

Udover videnskabslaboratoriet har Europa leveret en robotarm og et datastyringssystem til de russiske moduler, desuden forskningsudstyr og ATV'en (Automated Transfer Vehicle), et ubemandet fragtfartøj til forsyningstransport. Det private rumfartsfirma Axiom Space har modtaget godkendelse til at sammenkoble deres første private beboelses- og forskningsmodul med rumstationen i de kommende år.

I dag, efter at rumfærgeprogrammet blev afsluttet i , transporteres nye besætningsmedlemmer til Den Internationale Rumstation med rumfartøjer, der opsendes ved hjælp af kraftige løfteraketter. Russerne benytter sig af Sojuz-fartøjer, mens amerikanerne anvender Dragon-kapsler, der er udviklet af Space-X. Derudover arbejder Boeing aktivt på at færdiggøre endnu en bemandet rumkapsel, kaldet Starliner, som er tiltænkt flyvninger til rumstationen. Det europæiske rumagentur ESA råder ikke over egne rumkapsler, der kan sende mennesker i rummet; følgelig bliver europæiske astronauter transporteret enten med amerikanske eller russiske kapsler.

Ved udskiftninger af besætninger med Sojuz-fartøjer har der periodisk været ledige sæder tilgængelige. Private individer og rumfartsorganisationer har benyttet muligheden for at købe opsendelser med et nyt Sojuz-fartøj, efterfulgt af et forlænget ugeophold om bord på ISS, og derefter hjemrejse med et ældre Sojuz-fartøj. Via denne metode har organisationer som ESA, Brasilien, Malaysia, Sydkorea og andre haft muligheden for at sende kosmonauter ud i rummet.

Axiom Space har faciliteret flyvninger for private grupper til rumstationen, typisk varighedende omkring 10 dage ad gangen, ved brug af Dragon-kapslerne. Adskillige rumturister har haft fornøjelsen af at besøge ISS.

Rumstationen er på nuværende tidspunkt typisk bemandet af syv astronauter, som tilbringer perioder på op til dage ad gangen om bord. Besætningen er normalt inddelt i to adskilte grupper, der korresponderer med de Sojuz- eller Dragon-fartøjer, hvormed de ankom og skal returnere. I kortere perioder under udskiftning af besætninger kan der befinde sig op til ti astronauter ombord samtidigt.

Astronauterne arbejder efter UTC-tid (Coordinated Universal Time), hvilket er en aftalt standard mellem de involverede nationer. De har typisk en arbejdsuge på fem dage, med en smule vedligeholdelses- og rengøringsarbejde lørdag formiddag og fritid søndag.

Over 200 astronauter fra mere end 20 forskellige lande, herunder den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen, har besøgt rumstationen. Mange har besøgt den adskillige gange, og enkelte har endda været der op til fem gange.

Skrevet af:

Artiklen bygger på indhold fra:

Seneste Opdatering:

, se alle foretagne ændringer

Ønsker du at referere til denne artikel? Kopier venligst følgende tekst og inkluder den i din litteraturliste: Andersen, Thomas A.E.: Den Internationale Rumstation i Lex. Hentet fra