Hvad er en ideologi fra forlaget Columbus abc?

Politikbogen

1.1 Ifølge Easton kan fordeling af ressourcer tage mange former
1.2 Forskellige instanser kan flytte værdier rundt
1.3 De politiske områder
1.4 Politikmodellen af Easton
1.5 Danskernes tillid til politikerne
1.7 Politisk analyse på adskillige niveauer
1.8 Bogens struktur
2.1 De politiske ideologiers tilstedeværelse i det politiske landskab
2.2 Den personlige frihedsgrad og statens rolle - en vedvarende udfordring for liberalismen
2.3 Liberalismens syn på den "usynlige hånd" på det frie marked
2.4 Sociale fællesskaber samt social orden baseres på erfaringer, traditioner og værdier
2.5 Et gensidigt forhold om rettigheder og pligter mellem individ og stat
2.6 Hierarki, myndighed og gensidig forpligtelse opretholder samfundets sociale struktur
2.7 Klassekampen vil resultere i et samfund uden klasser
2.8 Den historiske materialisme forklaret
2.9 Lighed i muligheder eller lighed i resultater - formelle kontra faktiske lige vilkår?
2.11 Grundlæggende træk ved politiske ideologier
2.12 De politiske ideologiers forskellige fokusområder i samfundet
3.1 Socialliberalismens skadeprincip og positive frihedsbegreb
3.2 Nyliberalismen og det frie kapitalistiske marked - fundamentet for et velfungerende samfund
3.3 Socialkonservatismens udvalgte fokusområder
3.4 Nykonservatismens moralske og økonomiske genoprustning
3.5 De tre fundamentale politiske værdier i det danske socialdemokrati
3.6 Karakteristiske træk ved populisme
4.1 Danmarks kort viser, hvor Dansk Folkeparti opnåede størst tilslutning ved folketingsvalget den 18. juni 2015
4.1 Thyregod Nord er kendt som Dansk Folkepartis højborg
4.2 De tre elementer, som Bartolini og Mair anser for nødvendige for at kunne tale om en politisk dimension
4.3 Det danske firepartisystem var fuldt etableret i Danmark fra år 1920 til 1973
4.4 Den fordelingspolitiske konfliktlinje frem til år 1973
4.5 Vælgeres positionering på den fordelingspolitiske akse vurderes typisk ud fra en række standardparametre
4.6 Den fordelingspolitiske skillelinje nærmere beskrevet
4.7 Forskere har typisk evalueret befolkningens og partiernes holdninger til værdipolitik ved anvendelse af diverse metoder
4.8 De danske politiske partiers placering langs henholdsvis den fordelingspolitiske (tidligere) og den værdi
5.1 Molins model detaljeret
5.2 Molins model kan opfattes som en vægt, hvor partiet skal afveje, hvilke faktorer som
5.3 Downs' stemmemaksimeringsmodel forklaret
5.4 Partikonkurrence og dens dynamikker
5.5 Kaare Strøms teori vedrørende partiadfærd: Adfærdstrekanten illustreret
5.6 De fem klassiske partityper gennemgået
5.8 "Eksterne faktorer" i Molins model, som har haft indflydelse på partiernes optræden
6.1 Marginalvælgere i Danmark fra år 1971 til 2015
6.3 Vælgeres syn på, hvilke politiske spørgsmål politikerne bør prioritere
6.4 Udviklingen i tilknytningen til de forskellige samfundslag, fra 1971 til 2015
6.5 Michigan-modellen præsenteret
6.6 Anthony Downs' vælgeradfærdsmodel udforsket
6.7 Økonomisk rationalitet - distinktionen mellem den egotropiske og sociotropiske vælger
6.9 Nærhedsmodellen og retningsmodellen - issue-vælgerens stemmeafgivning varierer
6.10 Røde vælgere foretrækker de bløde værdier, mens blå vælgere hælder mod de hårde, dog foretrækker de fleste i Danmark en mere moderat tilgang
6.11 Vælgeradfærd er resultatet af mange forskellige elementer
7.1 En simpel model for kommunikation
7.2 Samspillet mellem medier, politikere og befolkningen
7.3 Medielogikken er influeret af både kultur og samfund
7.6 Kampen om at sætte den politiske dagsorden - alt foregår gennem medierne
7.7 Hvem bestemmer den politiske dagsorden?
7.8 Regeringspartier, oppositionspartier og medier - et gensidigt afhængighedsforhold
7.9 Priming og framing - essentielle værktøjer i politisk kommunikation
7.12 Relationen mellem politisk engagement og sandsynligheden for at blive påvirket
8.2 Institutionelle strukturers indflydelse på aktørerne
8.3 Direkte indflydelse/magtudøvelse
8.4 Indirekte magt (forventet) forklaret
8.5 Symbolsk magt har indflydelse på aktørernes opfattelse af virkeligheden
9.1 Repræsentativt (indirekte) demokrati beskrevet
9.2 Det direkte demokrati forklaret
9.4 Beskyttelse af rettigheder i Danmark
9.5 Statsborgerskabets betydning og medborgerskabets rolle
9.7 Turners perspektiv på udviklingen af rettigheder og medborgerskab
9.8 Fra statsborger til engageret medborger som en gradvis proces
9.10 Forskellige perspektiver på magt i det demokratiske medborgerskab
10.1 Den parlamentariske styringskæde illustreret
10.3 Flertalsvalg kontra forholdstalsvalg
10.4 Fordelingen af de 179 mandater ved et folketingsvalg i Danmark forklaret
10.8 Parlamentarisk kontrol og tilsyn
10.12 Miljø- og Fødevareministeriets struktur i 2016
10.13 De syv krav til offentligt ansattes arbejde
10.14 Det handlerum, embedsmændene har
11.1 En gennemgang af den parlamentariske styringskædes kontekst
11.2 Den "kommunale" variant af den parlamentariske styringskæde
11.5 Magtens kerne ifølge bogen "Magteliten", grupper og individer der besidder magt
11.6 Den politiske embedsmands rolle
11.7 Det ministerielle hierarki og embedsmandens professionelle udvikling
11.8 Hvor stor en del af dansk lovgivning kommer fra Bruxelles?
11.9 Den europæiske parlamentariske styringskæde forklaret
11.10 Eksempler på aktører, der flytter magt væk fra den "nationale" parlamentariske styringskæde
12.1 Styreformshjulet præsenteret
12.3 En oversigt over styreformer
12.5 Antallet af forskellige styreformer globalt i 2014
12.7 Demokratiske kontra autoritære styreformer forklaret
12.9 Demokratiets forskellige bølger
12.10 Den tredje bølge af demokratisering
12.11 Politiske regimeændringer kan udspringe fra både stat, marked og civilsamfund
12.12 Stabilitet kombineret med åbenhed - styreformernes J-kurve
12.13 Elektorale autokratier kan lede til politiske omvæltninger
12.14 Transitionsmodellen - vejen fra et ikke-demokratisk til et demokratisk styre
12.15 Forskellige teoretiske modeller, der forklarer demokratiers fremkomst
12.17 Udfordringer for det liberale demokrati