Hvad var årsagen bag ungdomsoprøret?

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Kun få årstal har vundet samme anerkendelse som 1968, der for mange repræsenterer symbolet på blandt andet ungdomsoprøret og den seksuelle frigørelse. Perioden omkring 1968 var i høj grad præget af betydelige politiske og kulturelle forandringer både inden for og uden for Danmarks grænser - og resulterede eksempelvis i frigørelsen af pornografien, demonstrationer blandt studerende samt nye former for samliv.

Den dag i dag fungerer 1968 stadig som en kilde til debat mellem henholdsvis venstre- og højrefløjen. Mens venstrefløjen overordnet set betragter perioden omkring 1968 som en glansperiode for frisind og demokratisering, understreger højrefløjen den snarere som en periode karakteriseret ved revolutionsromantik, der medførte en risikabel flirt med kommunistiske diktaturstater. I 2018, på 50-årsdagen for 1968, er der opstået en fornyet diskussion om perioden samt konsekvenserne af de politiske og kulturelle bevægelser og tendenser, der kendetegnede datiden.

Baggrunden for ungdomsoprøret

Hvorfor fremhæves netop 1968 som et usædvanligt betydningsfuldt årstal?

1968 betragtes globalt i den vestlige verden som et centralt historisk årstal på baggrund af adskillige politiske såvel som kulturelle omvæltninger og bevægelser, der oplevede deres højdepunkt her. Blandt de bevægelser og omvæltninger, der er knyttet til 1968, kan eksempelvis fremhæves: den seksuelle frigørelse, ungdomsoprøret, studenterbevægelsen, modstanden imod Vietnamkrigen, kvindebevægelsen samt miljøbevægelsen. Disse strømninger og hændelser kom dels til at ændre vores politiske tankegang, dels efterlod de mærkbare aftryk i vores hverdag.

Mange af de fænomener og politiske bevægelser, som vi associerer med årstallet 1968, strækker sig dog tidsmæssigt tilbage til de tidlige 1960'ere og fortsætter ind i 1970'erne. På samme måde var der ofte nationale forskelle med hensyn til, hvornår en bevægelse eller et politisk opbrud fandt sted i de forskellige lande. Eksempelvis startede det amerikanske kvindeoprør i 1960'erne, mens den danske kvindebevægelse først for alvor kom i gang i 1970'erne. Når talen falder på 1968, refereres der således ofte til en kulturel og politisk udvikling, der rækker ud over et enkelt kalenderår. Dette kan man fordybe sig i i Morten Bendix Andersen og Niklas Olsens bog '1968 - dengang og nu' (se kilder). Her skriver de blandt andet 'På forunderlig vis indkapsler 68 således begivenheder, forløb og processer, der har fundet sted fra starten af 1960'erne til i dag'.

Hvad lå til grund for ungdomsoprøret herhjemme?

I Danmark var 1960'erne et årti, der var karakteriseret ved betydelige velstandsstigninger, en kraftigt ekspanderende velfærdsstat samt en markant forøgelse i antallet af studerende både på ungdomsuddannelserne og universiteterne. Dermed fik bredere lag af befolkningen adgang til et bredt spektrum af forbrugsgoder, og det politiske billede ændrede sig i takt med, at tidligere klasseskel udviskedes.

Den tiltagende velstand og uddannelsesboomet skabte grobund for, at de yngre generationer kunne anlægge en kritisk vinkel på samfundets organisering og deres forældres livsstil. Her blev der primært fokuseret på en kritisk holdning over for autoriteter og den hidtidige seksualmoral, og der blev desuden rejst spørgsmål om, hvorvidt det eskalerende privatforbrug rent faktisk var vejen til et mere tilfredsstillende liv. I modsætning til tidligere generationer havde 1968-generationen heller ingen personlig erindring om Anden Verdenskrig.

Ved afslutningen af Anden Verdenskrig opstod der en konflikt mellem de tidligere allierede, USA og Sovjetunionen, hvilket markerede startskuddet til Den Kolde Krig. Det kom aldrig til en direkte væbnet konfrontation mellem de to supermagter, men i stedet til en række stedfortræderkrige, hvor USA og Sovjet støttede hver deres side i en given konflikt. Den mest betydningsfulde for 1968-generationen var uden tvivl Vietnamkrigen. Eftersom de unge i 1968 ikke selv havde oplevet Anden Verdenskrig direkte - og følgelig heller ikke den tætte alliance med England og USA - støttede de ikke nødvendigvis den vestlige side i konflikten og var stærkt kritiske over for forældregenerationens opdeling i to lejre.

Politiske bevægelser og kulturelle tendenser i 1968

Hvad dækkede ungdomsoprøret i Danmark over?

Det danske ungdomsoprør tog sin begyndelse med demonstrationerne mod atomkraft i begyndelsen af 1960'erne, men oplevede i høj grad sin storhedstid i perioden 1967-1970. Ungdomsoprøret manifesterede sig dels gennem de mange politiske og sociale bevægelser, dels gennem musik, litteratur og beklædning. Dermed var ungdomsoprøret lige så meget et kulturelt udtryk som et politisk. Man kan dykke ned i 1968-oprørets mangfoldighed i artiklen 'Ungdomsoprør og kulturliv i 1960'erne' af Søren Hein og Peter Brunbech (se kilder).

I historieskrivningen omtales ungdomsoprøret ofte i bestemt ental, men betegnelsen favner reelt over en række forskellige og ganske diverse grupper og subkulturer, der bestemt ikke altid var enige. Blandt de forskellige grupperinger kan eksempelvis nævnes provoerne og hippierne.

Provoerne udgjorde en stærkt venstreorienteret politisk subkultur af unge mennesker, der var engagerede i - gennem politisk aktion og provokation - at afdække kapitalismens negative aspekter, såsom forurening, krig og social ulighed. Herhjemme er de måske især kendt for deres deltagelse i kampen mod atomkraft. Hippierne, der udseendemæssigt var kendetegnet ved deres farverige tøj og lange hår, var typisk langt mindre optagede af at studere ideologiske værker og tænkere som for eksempel Marx, end provoerne var. Her lå fokus på at udforske nye livsformer og på at finde sig selv åndeligt, blandt andet via yoga og meditation.

I eftertidens bevidsthed flyder studenterbevægelsen og ungdomsoprøret ofte sammen. Dette er dog ikke helt korrekt; i modsætning til studenterbevægelsen var ungdomsoprøret som nævnt lige så meget et kulturelt fænomen som et politisk og involverede langt flere unge end blot universitetsstuderende.

Hvad indebar studenterbevægelsen?

Studenterbevægelsen, til tider også omtalt som studenteroprøret, var et internationalt fænomen, hvor universitetsstuderende demonstrerede for frihedsrettigheder, forbedrede undervisningsforhold samt demokratisering både inden for og uden for universitetets mure. Således fandt der i slutningen af 1960'erne demonstrationer og besættelser af institutter sted på mere end 2.000 universiteter rundt om i verden.

For visse studerende var protesterne forbundet med livsfare. En af de mest blodige episoder fandt sted i Mexico City, hvor militæret blev sat ind imod en studenterdemonstration den 2. oktober 1968. Soldaterne åbnede ild mod de demonstrerende, hvilket resulterede i en massakre med over 300 døde. I lande tættere på Danmark, som for eksempel Vesttyskland og Frankrig, var myndighedernes tilgang til de studerende ligeledes hårdhændet. Her slog myndighederne ned på demonstrationer og besættelser af institutter, der blev opløst prompte og om nødvendigt med fysisk magt. Myndighedernes nultolerance over for de studerende bidrog blandt andet til at radikalisere den franske og tyske studenterbevægelse, der blev mere venstreorienteret og militant. I Tyskland førte den fjendtlige atmosfære i 1967 til, at politiet skød den ubevæbnede studerende Benno Ohnesorg i baghovedet. Et dødsfald, der ikke blot udløste en debat om politibrutalitet, men også om demokratiets og ytringsfrihedens tilstand i Vesttyskland.

Hvordan udspillede studenteroprøret sig i Danmark?

Sammenlignet med udlandet forløb studenteroprøret i Danmark forholdsvis fredeligt, og studenterdemonstrationerne og besættelserne af institutter i perioden 1968-1970 fik generelt lov til at foregå uden voldsomme indgreb fra magthavernes side. Faktisk fik de endda anerkendende ord med på vejen fra Københavns Universitets daværende rektor, Mogens Fog, der ved en studenterdemonstration den 23. april udtalte til de studerende: 'I jeres krav er jeg vidtgående enig med jer.' Mogens Fog var en interessant personlighed i studenteroprøret, da han som venstreorienteret rektor (han havde en fortid i Dansk Kommunistisk Parti og var blandt stifterne af Socialistisk Folkeparti) ofte fungerede som mægler mellem de unge og det etablerede system. Der kan læses mere om ham i biografien 'Mogens Fog' af Morten Møller (se kilder).

Det danske studenteroprør var således et oprør rettet mod et system, der selv var indstillet på reformer - eller i hvert fald hurtigt blev det.

Den danske studenterbevægelses store sejr kom i 1970, da Folketinget vedtog en ny styrelseslov for de danske universiteter. Loven decentraliserede magten på universiteterne ved at flytte den fra øverste niveau ud til afdelings-, instituts- og fakultetsniveau. Den største sejr for de studerende var dog, at ansvaret for og retten til at forme fagenes udvikling blev placeret i studienævnene, hvor de studerende var repræsenteret med halvdelen.

Grunden til, at den danske studenterbevægelse opnåede succes med at ændre styrelsesloven og dermed magtstrukturerne på universiteterne, kan måske tilskrives, at den trods en tydelig venstreorientering primært begrænsede sig til at fremsætte universitetspolitiske krav. En afgrænsning, der bidrog til at gøre deres projekt acceptabelt for den siddende VKR-regering.

Hvad forstås der ved den seksuelle frigørelse?

Den seksuelle frigørelse kan beskrives som en omfattende kulturel og politisk tendens, der dels gjorde sex og børn uden for ægteskabet mere offentligt accepteret, og dels bestod af en række konkrete lovændringer, såsom introduktionen af p-pillen, en mere lempelig abortlov og frigivelsen af pornografien.

Den seksuelle frigørelse afspejles blandt andet i, at det i 1960'erne blev nemmere at få adgang til effektiv prævention - for eksempel med introduktionen af p-pillen på det danske marked i 1966. Samtidig blev der sat fokus på at oplyse befolkningen om sikker sex, og i 1971 blev seksualundervisning gjort obligatorisk i den danske folkeskole. Dermed bevægede sex sig fra at være tabu til at være et samtaleemne, hvilket ligeledes afspejles i, at landets daværende største dagblad, Ekstra Bladet, i 1968 lancerede en sexbrevkasse, hvor læserne kunne indsende spørgsmål og problemer vedrørende seksualitet og samliv. Denne aftabuisering indebar også, at den danske stat som det første land i verden valgte at frigive pornografien, først den erotiske og pornografiske tekst i 1967 og efterfølgende billedpornoen i 1969 (se kilder).

Hvilke konsekvenser havde den seksuelle frigørelse?

Ved indgangen til 1970'erne var det - især i de større byer - blevet almindeligt at bo sammen med sin partner og få børn uden at være gift, noget der blot få årtier tidligere ville have vakt opsigt.

Af stor betydning for eftertiden var indførelsen af fri abort indtil 12. uge i 1973. Selvom fri abort først blev indført i 1973, fandt kampen for den primært sted i perioden 1965-1970. Diskussionen om fri abort blev for alvor sparket i gang, da en gruppe studerende ved Københavns Universitet organiserede en såkaldt abortuge, hvor forskellige eksperter diskuterede de sociale, medicinske og juridiske aspekter af den daværende lovgivning og argumenterede for at frigive aborten. Efter abortugen fulgte en lang række demonstrationer for fri abort, men også debatindlæg fra især Indre Mission, der opponerede kraftigt imod en lempelse af abortlovgivningen. I Folketinget fremsatte partiet Socialistisk Folkeparti fra 1967 og fremefter adskillige lovforslag om fri abort. Ud over et øget fokus på emnet førte dette i 1970 til en markant lempelse af den eksisterende lovgivning, hvilket gjorde det betydeligt lettere for danske kvinder at opnå tilladelse til at få foretaget en abort.

Hvad dækkede modstanden mod Vietnamkrigen over?

Den danske modstand mod Vietnamkrigen kom til udtryk på to måder i perioden omkring 1968. Dels var der den sociale bevægelse af langhårede unge mennesker med skilte, der bar slogans som 'Make love - not war', og dels var der en bredere dansk modstand.
Den aktive bevægelse mod Vietnamkrigen opstod primært på baggrund af de erfaringer, man havde høstet i forbindelse med atommarcherne i midten af 1960'erne, og den havde sin oprindelse i et politisk orienteret venstrefløjsmiljø, der kritiserede krigen ud fra anti-kolonialistiske og marxistiske teorier. Det er dog umuligt at adskille den politiske del af Vietnambevægelsen fra den generelle ungdomskultur. For mange unge, især i de større byer, var fred, kærlighed og aktivisme vigtige elementer i deres fælles kultur, og derfor bestod bevægelsen mod Vietnamkrigen både af grupper af dybt politiserede individer og en stor gruppe af politisk relativt uengagerede unge mennesker, der ganske vist var modstandere af Vietnamkrigen, men for hvem selve protesterne og aktionerne tjente et identitetsdannende formål i sig selv.

Parallelt med den sociale bevægelse, der er beskrevet ovenfor, eksisterede der i Danmark en bred modstand mod Vietnamkrigen. Eksempelvis viser en Gallupmåling fra 1966, at kun 10% støttede USA's Vietnampolitik, mens hele 51% var modstandere. En af de væsentligste årsager til den folkelige modstand var, at Vietnamkrigen som den første krig i verdenshistorien blev dækket massivt på tv og dermed kom helt ind i folks stuer. Danskerne blev præsenteret for voldsomme billeder af bombninger og døde i Vietnam, hvilket skabte bred modstand mod krigen, også i de dele af samfundet, der aldrig ville drømme om at lade håret vokse eller deltage i en demonstration. Faktisk blev modstanden så udbredt, at Dronning Margrethe i sin nytårstale den 31. december 1972 udtrykte et ønske om en snarlig afslutning på krigen: 'Medens det endnu kort før jul var en udbredt forventning, at den blodige krig i Vietnam endelig nærmede sig afslutningen, har vi i den seneste tid været vidne til en ny tragisk vending ved en genopblusning af krigshandlingerne. Det seneste døgns efterretninger får os til at håbe, at freden endelig må komme til dette ulykkelige land' (se kilder).

Modbevægelser og erindringen om ungdomsoprøret

Hvilke modbevægelser fandtes der i samtiden?

Ikke alle delte begejstringen for de nye politiske og kulturelle ideer, der udsprang af studenterbevægelsen, ungdomsoprøret og fredsbevægelsen. 1968 markerede også året, hvor danskerne for første gang siden 1953 valgte en borgerlig regering. Det blev således en VKR-regering, der kom til at stå for både frigivelsen af billedpornoen og en mere lempelig dansk abortlovgivning.

I årene omkring 1968 opstod der derfor en række foreninger og bevægelser, hvis primære formål var at modarbejde de omvæltninger, der fulgte i kølvandet på bevægelserne og begivenhederne omkring 1968. To af de mest kendte eksempler er rindalismen og Kristeligt Folkeparti.

Hvad dækkede rindalismen over?

Rindalismen opstod i midten af 1960'erne som en reaktion på den nyligt etablerede Statens Kunstfond. Bevægelsen, der fik sit navn efter Peter Rindal, en fremtrædende skikkelse i bevægelsen, var drevet af en modstand mod at anvende statens midler på legater til kunstnere. Bevægelsens kritik fokuserede især på, at den støttede kunst ikke var forståelig for den almindelige dansker, og at kunstnere, der ikke kunne leve af deres kunst, burde finde sig et andet erhverv.

Rindalismen var i bund og grund en populistisk bevægelse, der skabte en modsætning mellem folket (dem selv) og eliten (i dette tilfælde kulturlivet) og kæmpede for at begrænse statens udgifter til for eksempel kultur for i stedet at give den brede befolkning mere råderum via lavere skatter. Fremskridtspartiet, der blev stiftet i 1972, udspringer i høj grad af den samme tendens som rindalismen.

Hvad var Kristeligt Folkeparti?

Kristeligt Folkeparti var et politisk parti, der blev stiftet som en protest mod frigivelsen af billedpornografien i 1969 og de tiltagende politiske bestræbelser på en liberalisering af den danske abortlovgivning. I flere år havde der været tilløb til at danne et parti med udgangspunkt i de kristne miljøer omkring især Indre Mission med det formål at trække samfundet i en mere moral-kristen retning. Partiet mødte fra starten modstand fra både det etablerede politiske system og andre kristne foreninger, særligt Tidehverv, der mente, at partiet forsøgte at score billige politiske point på det kristne budskab. Alligevel formåede Kristeligt Folkeparti at blive valgt ind i Folketinget ved 'Jordskredsvalget' i 1973 på en politisk platform med fokus på familieværdier og modstand mod abort. Partiet eksisterer stadig - i dag under navnet Kristendemokraterne - men har ikke været repræsenteret i Folketinget siden 2011.

Hvor engageret var den gennemsnitlige dansker i ungdomsoprøret?

Når man læser om 1960'erne og 1970'erne, kan man let få det indtryk, at danskerne generelt var langt mere politisk aktive dengang, end de er i dag. I virkeligheden var mange af de politiske bevægelser dog centreret omkring de større byer og var for mange danskere primært noget, de stødte på i avisen.
På samme måde var det seksuelle frisind ikke noget, der opstod fra den ene dag til den anden, men snarere en relativt langsom udvikling i danskernes holdninger, og der var regionale og aldersmæssige forskelle i, hvad der blev betragtet som acceptabelt.

Der hersker dog ingen tvivl om, at den kulturelle indflydelse fra 1968 havde stor betydning for datidens unge, og også de unge i provinsen lyttede til protestsangere og -bands som Bob Dylan og The Rolling Stones, lod håret gro og investerede i farverigt tøj og trompetbukser. Det lyder måske ikke voldsomt, men bidrog alligevel til langsomt at sprede de nye ideer om seksuel frigørelse og mistillid til autoriteter i hele landet.

Hvilken fortælling om 1968 præger venstrefløjen?

Erindringen om 1968 har primært været præget af to modstridende fortællinger - en venstreorienteret og en højreorienteret.

Den venstreorienterede fortælling, der næsten stod uimodsagt frem til 1990'erne, beskriver perioden omkring 1968 som et oprør drevet af stor idealisme, kreativitet og nytænkning. Dette oprør medførte en demokratisering af samfundet og skabte det særligt danske frisind, der kendetegnes ved en liberal seksualkultur med blandt andet fri porno og stor accept af seksuelle minoriteter. Indtil afslutningen af Den Kolde Krig mellem 1989 og 1992 var historieskrivningen om 1968 præget af en nostalgisk tilgang til 1960'erne, ofte skrevet af folk, der selv havde deltaget i ungdomsoprøret og dermed havde en meget personlig og følelsesladet tilgang til det. I denne fortælling er 1968 udelukkende et positivt fænomen, der forbindes med frigørelse og et årti, hvor alt var i bevægelse, og alle muligheder lå åbne. Historikerne Steven L.B. Jensen og Thomas Ekman Jørgensen har skrevet om den venstreorienterede forståelse af 1968 i forordet til antologien 'Opbrud i 1960erne' (se kilder).

Hvordan lyder højrefløjens version af historien om 1968?

I den højreorienterede fortælling, der vandt frem efter Den Kolde Krigs afslutning, opfattes 1968-oprøret primært som en historie om forfald. Denne historie om forfald er særligt knyttet til Den Kolde Krig, hvor 1968 ses som et oprør, der var domineret af revolutionsromantikere, der var villige til at kompromittere Vestens friheds- og demokratiidealer til fordel for en kommunistisk utopi. I højrefløjens udlægning bliver 1968-generationen desuden et symbol på den store offentlige sektor, der voksede frem i løbet af 1960'erne og 1970'erne, og en negativ fortælling om 1968 åbner dermed også op for et opgør med de politiske sejre, som ungdomsgenerationen vandt i perioden. Den tidligere statsminister fra Venstre, Anders Fogh Rasmussen, lancerede i 2003 det, han selv kaldte en kulturkamp, imod mange af de idealer, der identificeres med 1968 og den generation, der var en del af ungdomsoprøret. Derfor er 1968 som begreb blevet en kampplads for nutidige politiske kampe og i diskussionen om vores fælles erindring. Man kan læse mere om højrefløjens fortælling om 1968 i Informations artikel 'Myten om '68' (se kilder).

Citater fra kilder

Gå til anbefalede links

1. 1.

2. 2.

3. 3.

4. 4.

5. 5.

6. 6.

   Opbrud i 1960erne

   Artikel

   Steven L. B. Jensen og Thomas Ekman Jørgensen (red.)

   Den Jyske Historiker, 2003