Hvilken betydning har "strut" i dansk sprogbrug?

StrutStrut,en. [sdrud] (For tiden sjældent anvendt i rigsmål.Strutte.Amberg (i bet.2).UfF.(i bet.1.2)).Flertal:-ter.(Ældre nydansk har det samme (i betydning 3), norsk dialektalt "strutt" betyder vedvarende modstand, mellemengelsk "strutt" betyder konflikt eller dyst; dels en variant af Strud, dels en verbalform af II. strutte)1)(Sammenlign Strud 1) noget, der buler ud eller rager frem; anvendes primært på følgende måder:&160;&160;&160;1.1)(Lidt brugt) udstående kropsdel; særligt i forbindelse med en hale: Den Solsort med sin sorte Strut | Og N&230;b som Appelsin. Holst.Overs. afShakspeare: EnSkj&230;rsommernatsdr&248;m.(1879).50. Benyttes desuden i sammensætninger som: Kong G&230;rdesmut, med Halestrut, | forkynder: M&248;rketid er slut! JVJens.Aa.6. Lille Egern .&160;. | Flinkt du flyver fra Gren til Gren | med &216;restrut og med strakte Ben. HSeedorf.ID.84.&160;&160;&160;1.2)(Dialektalt) udragende del af et værktøj, for eksempel den bageste del (gumpen) af en fiskeruse eller tuden/brusehovedet på en vandkande. UfF.&160;&160;&160;1.3)(Lidt brugt) hatteudsmykning som en kvast, en fjerbusk eller lignende; navnlig om en kvast på en shakohue. Dengang (nemlig i 1848) var infanteriets sædvanlige uniform sammensat af skarpt røde spidskjoler, blå bukser samt en høj, rund, foroven bred og flad shako af stift, sort læder, prydet med en ulden strud. Rosenb.Danmark i 1848.(1873).179. Forud for sin afrejse på dette felttog udstafferede han sig som leder med en pyntefjer på hjelmen og en medalje på brystkassen. JVJens.C.323. Obersterne bar kalkunrøde strutte-prydelser på deres chakohuer. sa.Ma.116.&160;&160;&160;1.4)(I henhold til oldnordisk str&250;tr, se Strud; forældet.)Koneformet beklædning eller top på hat eller hætte. Strutharald | Har set sin Strut af fem Marks Guld | Paa Bues Hj&230;lm. Grundtv. PS.II.58. Især kendt fra navnet Strutharald(oldn. Str&250;tharaldr)der var en skånsk jarl i det 10. århundrede, se desuden DanmRigHist.I.341.&160;&160;&160;1.5)(Sjældent) tøj der buer ud eller står stift. Dagen forinden (var børnene) intensivt optagede af at udsmykke klasseværelserne. I dag sidder de ved deres pulte i rank og stiv positur, som om deres tøj er stivnet. Pol.¹¹/₆1927.9.sp.3.2)(Sammenlign Strud 2samt den dialektale form strutting (Rask.FynskeBS.58), tysk dialektalt strutz, str&252;tzel, svensk struva, middelnedertysk struve, højtysk straube i tilsvarende brug; særligt bagværk.)En rombeformet kage (oftest fremstillet af hvedemel) karakteriseret ved svagt indadvendte sider og skarpe hjørner, hovedsageligt bagt under fastelavnstiden. Pigen .&160;. | Hented' Boller, Strutter. En splinter nyeFastelavns-Viise.(1783).5. I forbindelse med fastelavn og jul nyder Københavns indbyggere delvist, over flere på hinanden følgende dage, med stor appetit friskbagte fastelavnsboller, strutter og julekager. Callisen.BK.I.401. (Vi) deltog i at placere os bag (børsrampen på fastelavnsmandag) for at kaste de firkantede kager ned til drengenes store masse, som i kor råbte: &8220;Herre! Herre! hiv en Terre!&8221; OBloch.HVBissen.(1927).15.3)&8224;&160; Udmattelse; ihærdighed; vanskelighed. Moth. S878. (stammen er) Saa bred i agter-ende, | At nitten mand med n&248;d og strut | Skal gi&248;re den i brende. Sort.(SamlDanskeVers.¹II.106).

Hentet fra ODS&160;bind 22 fra år 1944