Hvad bruges planker egentlig til?
Gran og fyr er almindeligt kendte trætyper.
De er ikke ideelt egnede til udendørs konstruktioner, medmindre de undergår en behandling. Træværket kan typisk holde stand udendørs i omtrent 25 år, men hvis det kommer i kontakt med jorden, eller står direkte i jorden uden forudgående behandling, vil levetiden reduceres markant.
Gran og fyr anvendes flittigt som byggematerialer til spær, stolper, lægter og beklædningsplader - med andre ord, alle de steder, hvor træ indgår i byggeriet, og hvor robusthed ikke er altafgørende. Bundstykker til døre er derfor ofte fremstillet af eg.
Desuden kan især fyrretræ bruges som gulvplanker, specielt hvis man foretrækker ubehandlede gulve.
Lærk
Lærk er bredt forekommende i Danmark til udendørs byggeprojekter såsom facadebeklædning på enfamiliehuse, legearealer, terrassebrædder og redskabsskure. Træsorten har et højt niveau af harpiks, hvilket bidrager til en øget modstandsdygtighed over for forrådnelse.
Tidligere var sibirisk lærk et populært valg, eftersom det vokser usædvanligt langsomt, hvilket er synligt på de kompakte årringe. Denne type lærk kan holde i jorden i helt op til 12 år, mens en lærk af ringere kvalitet, for eksempel hurtigtvoksende hybridlærk fra Skandinavien, kun vil kunne tåle at være begravet i jorden i omkring fire år, før det nedbrydes.
Bøg, ask og eg
Bøg og ask er ikke hensigtsmæssige som udendørs materialer. Til trods for at det er solide og stærke træsorter, er de tilbøjelige til at blive angrebet af svampe og insekter, og de holder kun cirka fire år i jorden.
Egetræ kan bruges udendørs. Det udviser stor modstandsdygtighed over for angreb fra svampe og insekter. Ofte holder det bedre end trykimprægneret træ i jorden, helt op til 25 år. Eg er besværligt at arbejde med i tør tilstand. Hvis det skal anvendes i jorden som stolper, er det dog afgørende, at det er fuldstændig tørt først, da det ellers hurtigt vil forrådne.
Indendørs bruges bøg, eg og ask hovedsageligt til gulvbelægning og møbler. Især, hvis gulvet er udsat for stort slid, kan disse robuste træsorter være at foretrække frem for nåletræ, da de alle tre er bemærkelsesværdigt slidstærke.
For den almindelige forbruger kan det være udfordrende at differentiere mellem disse træsorter, hvis de anvendes som gulve med en hvidskuret overflade. Tidligere var bøgeparketgulve meget almindelige. Valget af træsort afhænger ofte af æstetik og økonomi.
Birk, kirsebær og valnød
Disse træsorter bruges primært i møbelindustrien.
Birk er den blødeste og lyseste træsort, selv efter lakering, hvor årringe og struktur ofte er usynlige.
Kirsebær og valnød har langt mere variation i overfladen, og strukturen er tydeligt synlig. De fremstår markant mørkere, især efter lakering og oliering.
Thuja/cedertræ
Træsorten Western Red Cedar betegnes på dansk som thuja eller cedertræ. Den indeholder betydelige koncentrationer af stoffet fenol, som giver den resistens over for forrådnelse og svamp. Derfor kan den holde sig intakt i op til cirka 15 år i jorden uden yderligere behandling.
Thuja er mest kendt som element i hæk- og haveanlæg. Thuja/cedertræ var tidligere ikke så udbredt i Danmark, men i takt med at efterspørgslen efter at undgå kemikalier i træ stiger, vinder thuja indpas som facadebeklædning i forskellige udformninger. Træet er ikke særligt stærkt og er derfor uegnet som konstruktionstræ.
Eg
Egetræ er en traditionel træsort, der er anerkendt som et særdeles robust supplement til adskillige af de blødere træsorter. Det er betydeligt dyrere, men til gengæld holder det i mange år.
Egetræ kan også bruges udendørs. Det udviser stor modstandsdygtighed over for angreb fra svampe og insekter. Ofte holder det bedre end trykimprægneret træ i jorden, helt op til 25 år.
Eg er svært at forarbejde i tør tilstand. Hvis det skal anvendes i jorden som stolper, er det dog afgørende, at det er helt tørt først, da det ellers relativt hurtigt vil rådne.
Teak og jatoba
Teaktræ er yderst velegnet udendørs og kan tåle at stå ubehandlet i 20-25 år. Det fremstår ekstraordinært smukt, hvis det regelmæssigt olieres, men en af teaktræets fordele er netop, at det kan vare ved i mange år uden vedligeholdelse, hvor det, ligesom alt andet ubehandlet træ, antager en lysegrå nuance efter nogen tid udsat for vejr og vind. Den primære årsag til at fravælge teaktræ er uden tvivl prisen, som er forholdsvis høj.
Teak bruges også til møbelproduktion, dog ikke i samme grad som før i tiden.
Jatoba stammer fra Mellem- og Sydamerika og er en mørk træsort lig teak med omtrent de samme karakteristika. Det patinerer ikke lige så elegant som ubehandlet træ. Jatoba anvendes ofte som substitut for ipé, som er en smule dyrere og mørkere, tungere og hårdere. Begge disse bruges til terrassebrædder og hegn, men ikke som stolper, da de ikke kan tåle kontakt med jorden. Holdbarheden, ligesom flere af disse træsorter, er 20 til 25 år, hvis den bruges ubehandlet udendørs. Jatoba bruges også til trapper og gulvkonstruktioner indendørs.
Robinie/uægte akacie
Robinie eller uægte akacie er forholdsvis nyt at benytte til byggeri og er velegnet til udendørs brug. Ligesom eg og teak kan robinie stå ubehandlet, og det udvikler med tiden et patineret, gråt udseende. Robinie kan modstå at stå ubehandlet udendørs i 20-25 år. Det kan desuden graves ned i jorden og holde i omtrent 15-20 år.
Robinie er mere robust end eg. Det anvendes til tømmer, hegnspæle, kar, fade, nagler, dyvler og som træ til møbler.
Cumaru, merbau, ibenholt, palisander, bangkirai
Disse eksotiske træsorter anvendes typisk som konstruktionstræ i de egne, hvor de dyrkes, men af og til findes de hos danske træhandlere.
Cumaru og merbau kan anvendes til både møbler og bygningstræ. Palisander var tidligere en eftertragtet træsort til møbler eller finér m.m.
Ibenholt er en ekstremt hård træsort (sammenlignelig med metal), med en densitet på 1200 kg/m3 og vil derfor ikke flyde i vand. Det kan blandt andet bruges til dørhåndtag, skakbrikker og musikinstrumenter.
Bankirai er særdeles slidstærkt, holdbart og tungt. Det er blandt andet ideelt til terrassebrædder, men bruges også som skibstræ.