Kriterier, der kan benyttes til segmentering

Ved at inddele potentielle kunder (efterspørgslen) på et marked i homogene grupperinger (segmenter) baseret på antagelsen om lignende reaktioner på firmaets markedsføringsbestræbelser, opnår firmaet en mere detaljeret forståelse af mulige variationer i krav og forventninger hos sine nuværende eller kommende kunder. Resultatet kan være en mere effektiv planlægning af markedsføringsindsatsen, eftersom firmaet derved kan henvende sig målrettet til netop de segmenter, der bedst matcher med virksomhedens egne ressourcer og evner.

Med henblik på segmentering af henholdsvis forbrugermarkedet og det industrielle marked (se industriel markedsføring) er der udviklet en række modeller og metoder. Segmenteringskriterierne kan for eksempel være antagede forskelle i behov, forventninger eller købsopførsel. I praksis vil man imidlertid ofte på det industrielle marked anvende lettere tilgængelige kriterier som branchetilknytning, virksomhedsstørrelse eller geografiske placering, hvor det er underforstået, at for eksempel variationer i virksomhedsstørrelse vil indikere variationer i behov og købsadfærd. På forbrugermarkedet benyttes kriterier som køn, alder, indtjening eller livsstil som faktorer, der kan formodes at fortælle noget om variationer i forbrugerens krav og adfærd.

Forskellige investorer har mulighed for at fordele det finansielle marked imellem sig ved at tilpasse deres efterspørgsel efter værdipapirer i overensstemmelse med forskelle i deres skattemæssige forhold. Disse forskelle kan til dels tilskrives, hvilke former for finansielt afkast såsom renter, udbytter og kapitalgevinster/-tab der er indkomstskattepligtige/fradragsberettigede, og til dels hvordan gevinster og tab beregnes, for eksempel efter et realisationsprincip eller efter et lagerprincip. En gruppe investorer med lignende skatteforhold omtales ligeledes et (skatte)klientel, og termen klienteleffekt bruges derfor synonymt med segmentering.

I international kontekst bruges segmentering ligeledes om det fænomen, at prisdannelsen på de finansielle markeder kan variere i forskellige nationer. Baggrunden herfor skal primært findes i nationale og politisk fastsatte restriktioner på kapitalbevægelser over landegrænser, som hindrer, at disse variationer kan udnyttes og derved udlignes gennem arbitrage.

Inden for statskundskab taler man om den segmenterede stat, der indikerer en opdeling af samfundets politiske beslutningsprocesser i professionelle områder såsom arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og socialpolitik. Opdelingen understøttes ofte via den offentlige sektors organisatoriske strukturering i fagområder. Inden for hvert segment handler politikere, offentligt ansatte og repræsentanter for interesseorganisationer, og de skaber via deres interaktion gradvist en uformel enighed om en ønskelig politik baseret på segmentets perspektiv. Dermed foregriber de i realiteten indholdet i de beslutninger, der senere formelt træffes i Folketinget og i kommunalbestyrelser. Segmenterede beslutningsprocesser er på grund af deres specialiserede forankring vanskelige at koordinere baseret på mere overordnede samfundsmæssige betragtninger. Se også neokorporatisme.

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Senest ændret:

, se alle ændringer

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Jensen, Bjarne Astrup; Kjeldsen, John Ibsen; Bogason, Peter: segmentering i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/segmentering