Mød glad hengivelse

Omtrent 6 minutters gennemlæsning

Melos indikerer sang, og melodien spirede i menneskets hals, dengang tankerne første gang blev fyldt og flød over med lykke eller bedrøvelse.

Denne evne - eller mere korrekt gave - til at give udtryk for sindets følelser gennem sang, må vi i vores undervisning være med til at værne om.

Livsformerne ændrer sig hele tiden omkring os. I gamle dage anvendte man sang som underlægningsmusik til dagligdagens arbejde. I dag er det en transistorradio, og det er samtidigt ikke moderne at beskæftige sig med at synge. Det »almindelige hverdagsmenneske er blevet en passiv lytter i stedet for en aktiv udøver. Hvorfor anvende energi og kræfter på at synge, når man ved hjælp af en grammofon eller et radioapparat kan modtage den mest fantastiske sang i alle tonehøjder? - Fordi aktiv sangudfoldelse skaber samhørighed og morskab og påvirker individet positivt. Det giver os erfaringer, der ikke kan opnås på anden vis.

Med hensyn til sanglig begavelse er der desværre en tilbøjelighed til at opdele mennesker i to grupper: de musikalske og dem uden musikalsk talent. I realiteten er det sådan, at hvert eneste almindelige menneske fødes med musikalske talenter, og det er netop dette talent, vi også i vores undervisning i sportssalen kan være med til at stimulere og udvikle. Vi er jo alle klar over, at der er mange individer, som ikke er i stand til at nynne et interval rent på egen hånd: men som uden problemer kan synge det samme interval i et musikalsk fællesskab med andre.

På samme måde som en sløv og uhensigtsmæssig kropsholdning gennem samarbejdet i sportssalen kan justeres, kan en passiv indstilling til sangudfoldelse hos potentielle elever med held forbedres, såfremt instruktøren opmuntrer og guider pædagogisk. I denne undervisning - ligesom i al anden undervisning - gør underviseren sit yderste ud fra den tankegang: At en beskeden spire kan udvikle sig til en smuk plante, og et beskedent talent kan blomstre.

For at en underviser kan etablere et sundt sangligt forhold til sine elever, er det en selvfølge, at musikken skal være en oplevelse og glæde for eleverne, og det er ligeledes en selvfølge, at sangen skal præsenteres for eleverne så let og tilgængeligt som muligt, og det vil i samme åndedrag sige på den måde, det er mest naturligt for den enkelte underviser at gribe undervisningen an på. Det, der kan virke pædagogisk enkelt og naturligt for den ene, kan forekomme den anden vanskeligt.

Det følgende kan forhåbentlig anspore den ene eller den anden til at tage fat. Når man først er i gang, kommer den personlige stil af sig selv.

Den fremgangsmåde, jeg anvender i de daglige lektioner, er tilpasset på en måde, hvorpå jeg bedst er i stand til at få alle aktivt involveret, og guide dem hen imod at tilegne sig glæden ved at synge og aktivt deltage i fællessangen.

Når eleverne har arbejdet intenst med gymnastik en halv times tid og er varme, energiske og forhåbentlig glade og tilfredse, lader jeg sangen fungere som en form for pause. Der er ingen fastlagt form for opstilling. Det skal være et hyggeligt øjeblik. Måske ligger gymnasterne på ryggen; måske sidder de med krydsede ben. Alt, hvad de ønsker. Kun liggende stilling med forsiden nedad er ikke tilladt«; for i den stilling kan lungerne ikke arbejde frit. Jeg placerer mig selv således, at alles blik er rettet mod mig, og bestræber mig på at lede sangen let og muntert.

Inden jeg starter, snakker jeg lidt om, at vi mennesker heldigvis er skabt så forskellige både i fremtoning og personlighed. Nogle lyshårede, andre mørkhårede; nogle med evner inden for matematik, andre for at tegne; nogle med et musikalsk gehør, andre med et mindre musikalsk gehør; men alle almindelige mennesker er udstyret med stemmebåndet til at tale og synge med. Ergo, kan vi snakke, kan vi også synge. Den dygtige sanger er måske mindre dygtig til matematik; men vedkommende giver dog ikke op med at sætte sig ind i regnekunsten af den grund. Muligvis er den dygtige matematiker mindre dygtig til at synge; men også her gælder det om - som i matematikken — at alle yder deres bedste ud fra de evner, de er blevet givet fra naturens side.

Efter denne korte »indledning« er »jorden beredt« for dem, der er tilbageholdende med at synge. Jeg har listet ind i dem, at de ikke er spor anderledes end andre, fordi de har et uudviklet musikalsk gehør og en beskeden sangstemme.

Så tages der fat: Tekst, melodi, klang og rytme. Teksten læres i kor. Først en linje ad gangen, senere to. Senere et helt vers. For hver linje er instruktøren forrest med tydelig tekst. Eleverne skal koncentrere sig. Arbejdet skal gå hurtigt. Bagefter afspilles melodien af pianisten eller synges af instruktøren. Hurtigt opfanger størstedelen af eleverne rytmen, som alle aktiveres med ved at klappe, mens melodien afspilles eller synges for dem. Lær dem, at rytmen kan klappes med små eller store fagter, med hule eller flade hænder, ved at dreje håndfladerne mod hinanden eller bagsiden af den ene hånd mod hulningen af den anden. Ved at klappe på knæene. Ved at banke rytmen med knoerne i gulvet. Alt frembringer forskellig lyd. Lyt! Hvis det kniber med rytmen, gennemgås den som diktat.

Tekst, melodi og rytme er på plads i første lektion, som højst må vare et par minutter. Selv et ret langt vers (tekst) volder ingen vanskeligheder, når instruktøren er forud med teksten. Dette kræver dog en del øvelse af instruktøren. I efterfølgende lektioner drøftes klangfylde og åndedræt. Klangens skabes på vokalerne; den korrekte fornemmelse af åndedrættet får man ved at forestille sig, at man indsnuser duften af ens favoritblomst. Da udvider lungerne sig ned- og fremefter, og man kan tydeligt føle, at tøjet strammes omkring taljen. Om eleverne sidder, ligger, står eller går, lær dem, at de skal synge opad, så toner og tekst »svæver« op imod loftet.

Senere følger der forklaring om, at tekstens tydelighed er betinget af den måde, hvorpå konsonanterne udtales, og at især »s« og »t« er særligt vanskelige at få med i udtalen.

Under indøvelse af tekst, rytme, melodi og åndedræt holder jeg nøje øje med, at alle er aktive. Sjældent er der nogen passive. Den lille indledning nedbrød »lydmuren hos de hæmmede, og det var præcis det, der var dens hensigt.

Hvilket sangvalg arbejdes der så med? Små »lette« sange, som der efterfølgende kan tages fat på. F.eks. 'Pas på, vær opmærksom, vi holder takten', 'Kom glad hengivenhed —'. Derudover et udvalg af kanons, som kan findes i mange af vores kendte skolesangbøger. Hav altid en eller anden klar! Det er indlysende, at disse kanons først synges enstemmigt, senere 2-, 3- eller 4-stemmigt, afhængigt af deres struktur.

Det er ikke vigtigt at lære så mange sange som muligt. Det vigtigste er, at alle får en relation til sangen.

Ovenstående påstår ikke at være den bedste mulige metode; men den er for mig blevet den metode, hvormed jeg har fået de sanghæmmede til at synge i fuldtonet fællesskab med kammeraterne.

Det er mit håb, at ovenstående vil opmuntre de undervisere, der mangler tro på deres egen evne til at få eleverne til at synge, til at komme i gang med det. Det er gavnligt både at kunne hoppe og synge i samme takt.

Sangen besidder en særlig styrke, som blev givet af Gud, - i dens toner er der gemt en trøst for hele livet. -

Modtag hermed vores bedste hilsner om en glædelig jul og et godt nytår.

Jeres Troels og Signe Troelsen.

Nøgleord: Årsskrift

Kategorier: Årsskrift

Opdateret:

Del på

Twitter Facebook LinkedIn