Hvad kan vi gøre for at mindske plastikforureningen?

Indhold

Introduktion

Vi anvender plastik overalt i vores hverdag. Plastik er et prisbilligt materiale, og forbruget af engangsplastik er steget enormt. Dog belaster plastik klimaet og miljøet. Størstedelen fremstilles af fossile brændstoffer og er vanskeligt at nedbryde. I mange lande er der ikke en velfungerende affaldssortering, hvilket resulterer i store mængder plastik i naturen. En stor del af det kasserede plastik ender i havet, hvor det skader det marine liv, forstyrrer økosystemerne og i stigende grad forekommer som mikroplast i vores fødevarer, drikkevand og luften, vi indånder. Problematikken med plastikforurening vokser, og mange steder i verden savnes viden, ressourcer og systemer til at håndtere forureningen.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad plastikforurening dækker over, hvor store mængder plastik der produceres på verdensplan, hvad plastik anvendes til, og hvor lang tid det holder. Du kan ligeledes få indsigt i, hvorfor så meget plastikforurening ender i havet, og hvilken effekt det har på vores samfund, vores økosystemer og klimaet. Og du kan læse om, hvilke løsninger der skal til for at afhjælpe problemet med plastikforurening.

Definition af plastikforurening

Hvad indebærer plastikforurening?

Halvfems procent af alt plastik produceres af fossile brændstoffer såsom olie, naturgas og kul, mens såkaldt bioplastik udgør omtrent ti procent. Bioplastik fremstilles blandt andet af majs, sukkerrør, kartofler og halm. Slutteligt er en meget lille del af den samlede plastikmængde lavet af andre materialer, hvilket fremgår af opslagsværket 'Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2nd edition' [1]. For at gøre plastikken mere smidig eller robust tilsættes ofte kemiske tilsætningsstoffer, brandhæmmere og farvestoffer, som potentielt kan være skadelige for både miljø og sundhed.

Plastikforurening fremkommer, når plastikprodukter ophobes i miljøet i et sådant omfang, at det giver anledning til problemer for dyrelivet, dyrenes habitater og for befolkningen lokalt, ifølge online leksikon Britannica fra den 5. januar [2].

Siden man fra 1950'erne blev i stand til at fremstille syntetisk plastik til en lav pris, er mængden steget markant år efter år, og plastik er i dag et af de mest almindelige og benyttede materialer globalt. Meget plastik anvendes kun én gang; til gengæld er det stort set ikke biologisk nedbrydeligt, men ender alligevel ofte i naturen, hvor det skaber betydelige problemer.

Plastikaffald er skyld i millioner af dyrs død hvert år, fordi de forveksler plastikstykker med føde eller får deres levesteder ødelagt af det, forklares det af den danske miljøorganisation Plastic Change på deres hjemmeside under 'Om plastikforurening - hvorfor er plastik i miljøet et problem?' [3]. For mennesker er plastikforurening ikke udelukkende et indirekte problem. Det er påvist, at mennesker indtager mikroplastik via luften og fra mad og drikkevand, hvilket oplyses i artiklen 'Microplastics are in our bodies. How much do they harm us?' i National Geographic [4].

Fakta om plastikforurening

Hvor mange tons plastik produceres der på verdensplan?

Den globale plastikproduktion har over 70 år antaget enorme dimensioner, fremgår det af opslagsværket 'Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2nd edition' [1]. I 1950 var produktionen på 2,3 millioner tons plastik om året. 50 år efter var den på over 162 millioner tons årligt, og yderligere 20 år senere er den over 367 millioner tons. Siden 2000 er der blevet produceret mere plastik end i de forudgående 50 år, og mængden af produceret plastik bliver ved med at stige. Inden 2050 forventes mængden at overstige 1.100 millioner tons om året. Samlet set er der fra 1950 til 2018 blevet produceret mere end 9,2 milliarder tons plastik, svarende til mere end et tons plastik pr. person i verden i dag, og ud af dette er syv milliarder tons endt som plastikaffald ifølge tal fra FNs miljøorganisation om plastikforurening i havet 'Drowning in Plastics - Marine Litter and Plastic Waste Vital Graphics' [5].

Hvad anvendes plastik til, og hvor lang tid holder det?

Plastik indgår i mobiltelefoner samt anden elektronik, i køkkenredskaber, legetøj, tandbørster, kosmetik og i høj grad også tøj. Plastik spiller ligeledes en betydningsfuld rolle i blandt andet vindmølleindustrien, byggebranchen, i medicinsk udstyr og i transportmidler som biler og fly.
En stor del af plastikforbruget udgøres af emballage til fødevarer eller andre engangsprodukter som rengøringsmidler og kosmetik. Derfor ender næsten 40 procent af den plastik, der fremstilles, som affald inden for en måned, mens andre produkter som tandpastatuber, shampooflasker og lignende bliver til affald inden for 1-3 år. Tøj anvendes i op mod fem år, biler i gennemsnitligt 13 år, mens visse plastikprodukter som rørledninger holder i mere end 30 år, viser tal fra 'Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2nd edition' [1].

Hvor kommer plastikforurening fra, og hvor ender det?

79 procent af al produceret plastik ender som affald på lossepladser, hvor en stor del spredes videre ud i naturen sammen med affald, der stammer direkte fra industri, urenset spildevand og turisme. Fra land finder plastikaffaldet vej til havet via blandt andet flodsystemerne. Utilstrækkelig eller manglende håndtering af plastikaffald betyder, at 80 procent af det plastikaffald, der findes i havet, stammer fra land. Forbruget og produktionen af plastik er steget kraftigt i de seneste 20 år, også i udviklingslandene, hvor man ikke har formået at udvikle et affaldshåndteringssystem, der kan følge med den stigende affaldsmængde. Problematikken med plastikaffald i havet skyldes primært de store mængder plastik, som industrilandene igennem mange år har eksporteret til udviklingslandene. Kina sagde i 2018, efterfulgt af blandt andet Thailand, Malaysia og Filippinerne, stop for industrilandenes plastikaffald, men dette har ikke helt stoppet plastikstrømmen, hvilket fremgår af artiklen fra Information 'Affald flyder fra Europa. På verdenshavene forsvinder afsenderen. Og i Sydøstasien ender det som giftig røg' [6].

Plastforureningens betydning

Hvordan kan plastikforurening være skadelig for mennesker?

Visse af de stoffer, der tilsættes plastik, er skadelige for både mennesker og dyr. Når plastik nedbrydes til mikroplastik i havet, bliver det sammen med diverse plastik-tilsætningsstoffer indtaget af fisk og skaldyr, der efterfølgende indgår i vores kost. I kroppen menes mikroplastikken at kunne frigive nogle af de usunde stoffer, som i tilstrækkeligt store mængder kan skade helbredet, viser undersøgelser af dyr. I National Geographic-artiklen 'Microplastics are in our bodies. How much can they harm us?' (se kilde 4) sammenfattes den forskning, der foreligger om mikroplastiks effekt på kroppen. Indtil videre har man ikke påvist, at mikroplastik skader mennesker direkte, men den nyeste forskning har påvist fund af plastik i menneskers blod og lungevæv, hvilket har underbygget antagelsen om, at mikroplastik i kroppen udgør en sundhedsrisiko.

Hvordan er plastik skadeligt for havene?

Plastikaffald i havet er skyld i omkring 1 million havfugles, pattedyr og skildpadders død samt et enormt antal fisk hvert år, viser tal fra FNs miljøorganisation præsenteret i 'Factsheet: Marine pollution' fra 2021 [7]. Det vurderes, at op mod 90 procent af alle havfugle har plastik i maven, og at mindst 700 havlevende dyrearter er påvirket af plastikforurening. Dyrene risikerer at blive viklet ind i plastikaffald som emballage og kasserede nylonfiskenet eller forveksle plastikposer og andre plastikdele med føde, hvilket resulterer i, at de sulter ihjel på grund af blokeret tarmsystem. Polypdyr som koraller, der udsættes for plastikforurening, har markant forøget risiko for sygdomme, oplyses det i en artikel fra National Geographic [8], hvilket ikke kun er et problem for korallerne, men ligeledes for de 25 procent af verdens fiskebestand, der er afhængige af koralrev.

Hvordan er plastikforurening skadeligt for klimaet?

Produktionen af plastik medvirker til CO2-udledningen og dermed klimaforandringerne. Dels kommer størstedelen af den plastik, der produceres, fra fossile brændstoffer; dels kræver det energi at forme det til produkter samt håndtere plastikaffaldet. Selv når bioplastik produceres af CO2-neutrale materialer som majs, kræver det energi at producere og processere majsen.

Ifølge tal fra FNs miljøorganisation præsenteret i artiklen 'Comprehensive assessment on marine litter and plastic pollution confirms need for urgent global action' [9] stammer 3,4 procent af vores drivhusgasudledning fra produktion og forbrug af plastik. Fremskrivninger tyder på, at hvis vi som forventet øger produktionen og brugen af plastik, vil dette stå for 15 procent af den globale årlige drivhusgasudledning i 2050.

Problemstillinger ved plastikforurening

Hvorfor benyttes der ikke alternativer til plastik?

Plastik er kommet for at blive, da det er svært at erstatte. Udover at være nemt og billigt at producere er det let, holdbart og vandtæt og kan overordnet set formes og bruges til meget mere end andre materialer. Selv hvis man medregnede merudgiften til ordentlig affaldshåndtering, er det med vores nuværende forbrugsmønster ikke muligt at erstatte plastik med alternativer som glas, papir og aluminium. Glas, papir og aluminium har nemlig deres egne miljømæssige udfordringer både i forhold til produktion og affaldshåndtering. De kræver blandt andet meget energi, plads og vand at producere. Det samme gør sig gældende for plastik, når det produceres af majs, sukkerrør og halm, forklares det i indlægget 'Er der et alternativ til plastik?" [10].

Hvem har ansvaret for at løse problematikken med plastikforurening?

FN beskriver plastikforureningen af land, vand og luft som en global krise, der kræver globale løsninger. Da plastikforurening overskrider alle landegrænser, er det en krise, der udelukkende kan løses, hvis verdens lande samarbejder, skriver IUCN i artiklen 'The plastic pollution crisis' [11]. I marts 2022 vedtog FNs miljøorganisation en resolution, der i 2024 skal forpligte verdens lande til at arbejde i retning af at afskaffe plastikforurening. Formålet med resolutionen er at blive enige om en aftale, der både omhandler at håndtere det nuværende affald og at ændre hele plastiklivscyklussen. Det vil sige, at der udover affaldshåndtering også fokuseres på den måde, plastik produceres og designes på, så genbrug og genanvendelse bliver lettere, og den producerede plastikmængde kan reduceres, hvilket fremgår af artiklen 'Countries split on plastics treaty focus as U.N. talks close' [12].

Hvorfor genanvendes plastik kun i begrænset omfang?

Brugt plastik er i dag næsten værdiløst, blandt andet fordi plastikaffald kan bestå af mange forskellige typer plastikmolekyler, der ofte blandes sammen, hvilket besværliggør genanvendelse, fremgår det af rapporten fra DTU 'Mange forskellige produkter i plastikaffaldet gør det vanskeligt at genanvende' [13]. Derfor udgør genanvendelse kun cirka 10 procent på verdensplan, viser FN-rapporten 'Drowning in Plastic' [5]. Danmark er et af de lande, der genererer mest affald og plastik per indbygger. Tal fra Miljøministeriets hjemmeside [14] viser, at ud af de cirka 400.000 tons plastikaffald, der blev produceret i 2017, blev kun 92.000 tons genanvendt, mens resten blev brændt, deponeret eller solgt til udlandet. Hvis plastikaffald skal have værdi, skal der stilles krav til kvalitet og design af plastik, så plastikaffaldet fortsat kan indgå i nye produkter ved at blive genbrugt og genanvendt.

Hvordan er greenwashing en udfordring?

I takt med at forbrugerne er blevet mere oplyste og bevidste om sammenhængen mellem deres forbrug og den effekt, det har på miljøet, bliver mange varer mærket for at guide til et mere miljøvenligt valg. 'Greenwashing' af produkter er opstået i kølvandet på denne tendens. Det dækker over, at virksomheder og producenter forsøger at få deres produkter til at fremstå mere miljøvenlige, end de rent faktisk er, ved at fremkomme med urigtige påstande om, at de ikke indeholder miljøskadelige stoffer, som under alle omstændigheder ikke ville være i produktet. Andre vildleder ved at opfordre til genanvendelse, uden at produktet er designet til dette. Greenwashing er meget udbredt; i en analyse af 82 plastikprodukter var der således kun lige over halvdelen, der levede op til deres påstand om miljøvenlighed, konkluderer miljøbevægelsen Plastic Change i artiklen 'Greenwashing: Alt for mange produkter pynter sig med lånte grønne fjer, viser ny analyse' [15].

Diskussion om fødevareemballage fremstillet af plastik

Hvilke argumenter taler for fødevareemballage fremstillet af plastik?

Plastikemballage har mange fordele, der gør det ideelt som fødevareemballage, herunder lav vægt, lav pris og egenskaber, der bevirker, at fødevarerne kan holde sig længere. Plastikemballagen kan mindske skader på produktet og beskytte mod uønskede bakterier, hvilket reducerer mængden af madspild.
Selvom der benyttes store mængder plastikemballage i Danmark, udgør det kun 5 procent af den CO2, der udledes fra produktion af fødevarer, viser tal fra Miljøstyrelsen på deres hjemmeside under 'Plastikemballage fordele og ulemper' [18]. Ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation FAO, i rapporten 'Food wastage footprint and Climate Change' [19], ville madspild, hvis det var et land, indtage tredjepladsen over de største CO2-udledere, og forskerne er enige om, at madspildsproblematikken ville være langt større, hvis man undlod at anvende plastikemballage. Dette forklares i artiklen 'Emballage er agurkens bedste ven' fra forbrugermagasinet Samvirke, januar 2016 [20].

Hvilke argumenter taler imod fødevareemballage fremstillet af plastik?

Ikke alene er plastikemballage skadeligt for CO2-regnskabet; det skader også miljøet, når det ender i naturen, og vores mad, vand og luft fyldes med mikroplastik. Derudover påpeges det i artiklen 'Mere Plastikemballage? Svaret på madspild er ikke mere plastik' fra Plastic Change [21], at samtidig med at mængden af plastikaffald i EU fra 2004 til 2014 voksede med 50 procent, steg husholdningsaffaldet i EU til det dobbelte og nåede op på 30 millioner tons om året. Plastic Change påpeger i stedet, at måden hvorpå fødevarer, som bananer, hvidløg, kartofler, citrusfrugter, pakkes i plastiknet, bakker eller lignende, medvirker til madspild, da forbrugerne opfordres til at købe mere, end de kan nå at forbruge.

Perspektiv på plastikforurening

Hvordan vil det se ud i 2060, hvis udviklingen fortsætter?

OECD anslår i sin rapport 'Global Plastis Outlook: Policy Scenarios to 2060' [22], at hvis efterspørgslen på plastik fortsætter sin nuværende vækst, og affaldshåndteringen fortsætter med at halte bagefter, vil forbruget af plastik være tredoblet i 2060. Mens OECD-landene forventes at fordoble deres plastikforbrug, vil den største stigning finde sted i udviklingslande i Afrika syd for Sahara samt i Asien. Ny plastik vil fortsat være dominerende, mens genbrugsplastik vil udgøre 12 procent. Mængden af plastik, der spredes i naturen, vil fordobles, og ophobningen af plastik i vandmiljøet vil tredobles og forstærke de nuværende miljø- og sundhedsmæssige udfordringer. Afslutningsvis vil CO2-udledningen fordobles fra det nuværende niveau som følge af plastiklivscyklussen.

Hvordan kan man undgå øget plastikforurening?

FN-medlemslandene vedtog i marts 2022 en resolution om at samarbejde om at løse verdens plastikforurening. I december 2022 startede forhandlingerne om, 'Hvordan og hvor meget' de forskellige lande vil forpligte sig, fremgår det af artiklen 'Første plastikforhandling er afsluttet: disse højde- og lavpunkter kom ud af det' fra Plastic change [23]. I mellemtiden har visse lande og regioner iværksat tiltag for at mindske forureningen.
Henrik Beha Pedersen, grundlægger af miljøorganisationen Plastic Change, påpeger, at hvis udviklingen skal vendes, skal man gennemgå alle led i plastikfødekæden, og man skal indføre en cirkulær tankegang, ligesom plastikproduktionen skal reduceres, og mere plastik skal genbruges. 'Vi forfølger affaldshierarkiet som det mest effektive, og først kommer Re-Think, så Reduce, herefter Reuse og endelig Recycle', forklarer han i indlægget, 'Plastikkrisen løses på land, ikke til havs' fra Ingeniøren marts 2018 [24].

Citerede kilder

Gå til anbefalede links

1. 1.

2. 2.

3. 3.

4. 4.

5. 5.

6. 6.

7. 7.

8. 8.

9. 9.