Kan man fremstille sin egen kunstgødning?
Fabrikér din egen såjord og pottejord
Adskillige haveejere med interesse for økologi nærer et ønske om at producere deres egen såjord og pottejord. Dette kan skyldes et behov for at afholde sig fra at investere i en substitut for noget så fundamentalt som jord. Ligeledes er der mange, som foretrækker at undgå brugen af spagnum, da spagnum hentes fra højmoser, der repræsenterer en betydningsfuld og presset naturtype.
Artikler omhandlende egenproduktion af jordblandinger
I gamle dage havde de fleste gartnere deres egne unikke jordblandinger til anvendelse i potter og andre beholdere, men denne traditionelle viden er næsten forsvundet &8211; eller kan i hvert fald være vanskelig at opspore. Derfor har vi sammenstillet en samling af artikler, der kan ruste interesserede haveejere til at tage fat på denne opgave.
Denne oversigtsartikel præsenterer en fremgangsmåde til, hvordan du egenhændigt kan fremstille såjord og pottejord og redegør for en række generelle retningslinjer, som du kan orientere dig efter. Derudover kan du fordybe dig i artiklen Materialer til såjord og pottejord, som går i dybden med de forskellige materialer, du kan anvende, samt hvor du kan anskaffe dem.
Skab dine personlige blandinger
Erfarne havefolk sammensætter deres såjord og pottejord ved hjælp af tre primære ingredienser: Let og luftig muldjord, fuldt omsat kompost og sigtet sand.
Muldjorden er essentiel, da den bidrager med samhængskraft og understøtter jordens evne til at fastholde vand til gavn for planternes rødder. Sandet er ligeledes vigtigt for at øge jordens luftighed, hvilket muliggør, at planternes rødder kan optage ilt. Komposten har en lignende funktion som sandet ved at forbedre jordens luftighed. Ydermere tilfører komposten blandingen et næringsboost, der frigives gradvist over tid.
Den specifikke blanding, du skal lave, dikteres af det tilsigtede anvendelsesområde.
- Hvis intentionen er at fremstille jord til etablerede planter i dit drivhus samt i krukker, potter og plantekasser, skal du fremstille en pottejordblanding.
- Skal du derimod lave jord til forspiring i drivhus og i vindueskarm eller til stiklinger af urter, er det en såjordsblanding, du skal tilberede.
Herunder finder du opskrifter på begge blandinger.
Pottejordblanding
- 1 del luftig muldjord
- 1 del fuldt omsat, næringsfattig kompost
- 1 del sigtet sand
Sandet kan udelades, såfremt muldjorden i forvejen er sandholdig. I så fald skal der blot tilsættes 2 dele muldjord.
Sigt blandingen gennem en maske med en diameter på 10 mm.
Såjordsblanding
- 4 dele pottejord, drivhusjord eller havejord fra seneste sæson
- 1 del fuldt omsat og næringsfattig kompost
- Eventuelt 1 del sigtet sand
Sigt blandingen med en sigte på 5&8211;10 mm, afpasset efter frøenes dimensioner. Større frøtyper kræver en grovere sigte.
Her demonstreres en luftig og velomsat kompost, der har modnet i 1½ år. Komposten er sammensat af groft haveaffald (cirka 80%) og mindre partier af køkkenaffald samt hønsemøg blandet med hampstrøelse (cirka 20%). Komposten bearbejdes gennem en 10 mm sigte og forenes efterfølgende med jord og sigtet sand. Foto: Sølva Falgren
Hvad kendetegner en luftig muldjord?
Et fornuftigt udgangspunkt er at udvælge den korrekte muldjord. Jord er ikke blot jord, og en optimal muldjord skal karakteriseres ved en stabil krummestruktur. Dette indebærer, at jorden skal minde om brødkrummer i sin struktur. Denne krummestruktur er fordelagtig, fordi krummernes dimensioner og form giver jorden en åben og luftig karakter.
Jordens krummestruktur stabiliseres, når den gennem flere år er blevet beriget med organisk materiale og er blevet skånet for mekanisk belastning. Jord fra en køkkenhave, der årligt er blevet tilført kompost, kan udgøre et godt valg. Selv med en gunstig struktur er jorden i sin rene form ikke ideel til dyrkning i afgrænsede beholdere, da den ikke er tilstrækkeligt luftig. Derfor er det nødvendigt at øge jordens luftighed ved at supplere med kompost og sand.
Hvordan fremstiller jeg kompost til mine jordblandinger?
Ikke enhver type kompost er egnet til såjord og pottejord. Den ideelle kompost bør:
- være kendetegnet ved en let, luftig og god struktur
- besidde et lavt niveau af mineralske salte, herunder nitrat (kvælstof).
- være fuldstændig eller næsten fuldstændig omsat
En kompost med en luftig struktur opnås ved at inkorporere rigeligt med haveaffald og andet groft organisk materiale i komposten. Især løv og mindre grene er velegnede. Mange stauder bidrager ligeledes med en grov struktur, i modsætning til mange etårige planter og græsafklip, som har tendens til at klaske sammen.
Kompost, der er tiltænkt anvendelse i såjord og pottejord, bør indeholde et lavt indhold af mineralske salte som nitrat, da høje saltkoncentrationer kan hindre rødderne i at absorbere vand og de næringsstoffer, planten har brug for. Et minimalt saltindhold er særligt vigtigt i såmuld, da de spæde spirer og planterødder er ekstra modtagelige.
Et lavt nitratniveau opnås ved at anvende en stor andel af materialer med et højt kulstof/kvælstof-forhold (C/N-forhold). Dette henviser til materialer, der indeholder en overflod af kulstof i forhold til kvælstof. Groft haveaffald har ofte et højt C/N-forhold.
Det er essentielt at anvende primært groft haveaffald som smågrene, blade og stauder. Forud for komposteringen bør det grove haveaffald findeles eller skæres i mindre stykker. Dyregylle, græsafklip og køkkenaffald indeholder et højere niveau af kvælstof og har en tendens til at klistre sammen, hvorfor de kun bør udgøre en mindre del af kompostens sammensætning. En passende fordeling er omtrent 80% groft haveaffald og 20% køkkenaffald og/eller dyregylle. Yderligere information kan findes i artiklen Materialer til såjord og pottejord.
Hvordan vedligeholder jeg komposten, og hvornår er den klar til brug?
Med de korrekte blandingsforhold i de indledende materialer er du godt på vej. Det er dog afgørende at overvåge komposten, da flere faktorer kan spænde ben.
Komposten skal besidde den rette fugtighedsgrad. Ved at samle en portion kompost i hånden og klemme let, bør den føles fugtig, men uden at vand siver ud mellem fingrene. Overmættet kompost vil lide under iltmangel, hvilket fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og resulterer i gæring og fermentering. Dette genererer ildelugtende og forurenende gasser, og komposten vil ikke være tilstrækkeligt omsat. Omvendt vil utilstrækkelig fugtighed stoppe komposteringsprocessen. Det er derfor en god løsning at dække komposten til med et låg eller en plastikpresenning, der kan justeres efter behov for at regulere fugtigheden.
Komposten bør være fuldt eller næsten fuldt omsat, når den anvendes. Dette indikeres ved en behagelig duft af muldjord samt en fugtig og kølig konsistens.
Hvad definerer harpet sand, og hvor kan det anskaffes?
Sand og grus til såjord og pottejord bør ideelt set ikke indeholde ekstremt små sandkorn, da disse kan obstruere vanddræningen fra potten. Derfor er det bedst at investere i sand, der er blevet harpet eller sigtet for at fjerne små partikler. Den præcise kornstørrelse (1 mm, 2 mm eller 3 mm) er af mindre betydning, så længe sandet er harpet og befriet for de fineste korn. Det skal dog bemærkes, at byggesand og stabilgrus fremstillet af genbrugsmaterialer potentielt kan indeholde rester af problematiske byggematerialer som beton.
Sandkassesand er typisk strandsand, der er hentet op fra havet. Det indeholder meget små sandkorn og er derfor ikke optimalt. Dog kan de grovere sandkorn fra en nedlagt sandkasse genbruges, hvis de fine sandkorn frasorteres ved hjælp af en 1&8211;2 mm sigte.
Pottejordblandingen &8211; lige dele kompost, jord og sand
Til fremstilling af pottejord skal du blande lige store mængder af velomsat kompost, luftig muldjord og harpet sand. Denne blanding er velegnet til dyrkning af de fleste etablerede planter i potter og andre beholdere. Sigt blandingen gennem en 10 mm sigte for at undgå en for grov struktur.
Anvendelsen af velomsat kompost og muldjord kan let resultere i en pH-værdi på omkring 7&8211;8. Den ideelle pH-værdi ligger mellem 6&8211;7, men tilfredsstillende resultater kan opnås ved både lavere og højere pH-niveauer i pottejorden. Dette skyldes, at pottejord primært benyttes til etablerede planter, der er i stand til at tilpasse sig varierende pH-værdier.
Det optimale indhold af næringsstoffer i pottejord er afhængigt af plantens specifikke behov. Ofte er kvælstof den faktor, der begrænser plantens udvikling. Det er selvfølgelig vigtigt, at pottejorden indeholder kvælstof fra starten, men det er lettere at tilføre mere kvælstof efter behov end at fjerne det. Som tidligere nævnt er det afgørende, at pottejorden ikke indeholder for store koncentrationer af kvælstof i form af nitrat, da dette kan fremkalde saltstress. Derfor er det bedre at starte med en smule for lidt kvælstof end for meget.
Yderligere kvælstof kan tilføres senere ved topdressing med halvomsat kompost, komposteret hønsemøg eller via vanding med flydende gødning. Sidstnævnte kan du let fremstille ved at opløse dyregylle eller urin i vand.
Såjordsblandingen &8211; genbrug gammel pottejord og drivhusjord og anvend kun en smule kompost
Frø og spirplanter er særligt sensitive over for jordens indhold af mineralske salte og pH-værdi. Da frøene er forsynet med en indbygget næringsreserve, er ekstern næringstilførsel i opstartsfasen unødvendig. Derudover kræver de spæde rødder en god jordkontakt.
Såjorden bør derfor have en pH-værdi på omkring 6&8211;7, et lavt saltindhold samt en fin, luftig struktur. En effektiv strategi til at opfylde disse krav er at genbruge »gammel« jord fra den foregående sæson.
Du kan anskaffe pH-målerstrips online. For såmuld bør pH-værdien ligge mellem 6&8211;7. For pottejord til etablerede planter er pH-værdier over eller under 6&8211;7 acceptable. Foto: Mia Stochholm
Den genanvendte jord kan bestå af pottejord fra drivhuset eller krukker. Alternativt kan den hentes fra køkkenhaven eller blomsterbedet. Det primære kriterium er, at jorden har modtaget komposttilførsel i tidligere sæsoner og er blevet skånet for mekanisk tryk, således at dens struktur er intakt. Tilstedeværelsen af harpet sand er ligeledes en fordel. Hvis ikke, bør dette suppleres i blandingen.
For eksempel kan jorden fra tomater dyrket i drivhus genbruges som såmuld det efterfølgende år. Tomaternes vækst har udtømt en stor del af jordens næringsstoffer. Rødderne har faciliteret forbedrede vækstbetingelser og blandt andet reguleret pH-værdien, hvis den ikke var optimal i udgangspunktet. Ydermere har røddernes gennemtrængning og nedbrydning bidraget til en forbedret jordstruktur. Undlad dog at genbruge jord, hvor der tidligere er blevet dyrket planter fra samme plantefamilie, som du planlægger at så i såjorden.
Berig jorden med en smule velomsat kompost og eventuelt harpet sand, hvis sandindholdet er utilstrækkeligt. Afslutningsvis sigtes såjorden. Det anbefales at anvende en sigte med en maskestørrelse på 5&8211;10 mm, tilpasset frøenes størrelse. Større frøtyper kan tolerere en større partikelstørrelse.
Såjord fremstillet af næringsfattig muldjord, sand og en beskeden mængde velomsat kompost. Såmulden må ikke overstige et vist næringsindhold, og pH-værdien bør ideelt set afspejle planternes optimale niveau på 6&8211;7. Foto: Mia Stochholm
Lad dig inspirere af andres erfaringer med hjemmelavede blandinger
Du kan læse om Jens Juhls tilgang til såjordsblandinger i artiklen Sådan laver Jens Juhl pottejord og såmuld. Denne artikel er på vej
Alternativt kan du eksperimentere med Karna Majs såjordsblanding, som hun fremstiller af delvist omsat kompost blandet med muldjord. Er man kyndig, er det muligt at orkestrere kvælstoffrigivelsen, så den synkroniseres med planternes behov. Indledningsvist sker der en immobilisering af kvælstof i form af nitrat fra den muldjord, komposten blandes med. Immobiliseringen indebærer, at mikroorganismerne forbruger jordens kvælstof til at nedbryde de resterende kulstofholdige komponenter i komposten.
Denne kvælstofimmobilisering resulterer i et reduceret kvælstofniveau i jorden, hvilket beskytter de spæde frø mod saltstress. Når mikroorganismerne senere dør, frigives en del af det bundne kvælstof igen, hvilket tilfører næring på et tidspunkt, hvor planterne er vokset til og har forbrugt deres næringsreserve fra frøet.
Søger du såjord til forspiring, kan du med fordel læse Sten Porses anbefalinger.
Chiliplanter omplantes i Karna Majs hjemmelavede pottejord. Foto: Karna Maj
Eksperimentér og start med de mindre kostbare frø
Fremstillingen af den ultimative såjord er en proces, der forfines over tid. Med erfaring skærpes evnen til at bedømme kompostens omsætningsgrad og struktur ved hjælp af syn, følelse og lugt. Ligeledes udvikles en intuitiv forståelse for de egenskaber, jord beregnet til forskellige formål bør besidde.
Det kan derfor være en god idé at starte med en forsigtig tilgang. Hvis du vil i gang med at producere såjord, kan du begynde med at så de frøsorter, du har rigeligt af. De resterende frø kan sås i den såjord, du plejer at benytte. På den måde minimerer du risikoen, hvis noget skulle gå galt.
Ukrudt i jordblandingerne
Mange vil indvende, at havejord og kompost er potentielle kilder til ukrudtsfrø og sygdomskim. Dette er en korrekt observation. Men fra et økologisk synspunkt betragtes ukrudtsfrø og sygdomskim som en integreret del af dyrkningsprocessen. Derudover er der rigelige eksempler på succesfuld plantevækst i hjemmelavet såjord og pottejord, selvom disse indeholder ukrudtsfrø. Så længe ukrudtet holdes i skak, kan det endda bidrage positivt.
En strategi til at udnytte ukrudtsfrø er at implementere et såkaldt »falsk såbed«. Dette gøres ved at forberede såjorden i de containere, hvor den skal anvendes. Herefter dækkes jorden med sort plastik i en periode på en til to uger, samtidig med at såmulden holdes passende fugtig. Det fremspirede ukrudt fjernes, mens det stadig kun har kimblade. Ukrudtets fine rødder efterlader små kanaler i jorden, der forbedrer dens luftighed.
Eventuelt efterfølgende ukrudt fjernes løbende, mens planterne stadig er små. Dette understøtter den fortsatte opretholdelse af en god og luftig struktur i jorden.
Ukrudtsfrø i såjord til hurtigtvoksende afgrøder som kål er generelt ikke et problem. En let lugning er som regel tilstrækkelig. Foto: Karna Maj
Hvorfor kan jeg ikke bare anvende ren jord fra haven i mine potter?
Når du dyrker planter i potter og andre beholdere, er en velfungerende jordstruktur afgørende. Dette skyldes, at vand ikke dræner lige så effektivt fra jorden i beholdere, som det gør i den åbne køkkenhave. Der vil næsten altid akkumuleres vand i bunden af beholderen, hvilket hindrer vandet i at dræne frit ud. Samtidig skal jorden kunne fastholde tilstrækkeligt vand til at dække plantens behov. En passende let og luftig jord bidrager til en forbedret dræning og sikrer, at rødderne har adgang til både ilt og vand.
Jo højere din beholder er, desto mere effektiv er dræningen. I urbane haver dyrkes ofte planter i ½&8211;1 meter høje plantekasser, der er afgrænset med træpaller, metal eller lignende. Disse beholdere er åbne i bunden, hvilket muliggør vandafledning. I sådanne højbede er jordens luftighed mindre kritisk end i små potter og krukker, da vandet lettere drænes ud pga. højden.
Uddyb din viden med yderligere artikler om emnet
Med denne artikel er du godt forberedt til at producere din egen såjord og pottejord. Nu kan du dykke ned i artiklen Materialer til såjord og pottejord for at finde inspiration til, hvordan du anskaffer og klargør de nødvendige materialer.
Overvejer du at anlægge et højbed i en byhave? Læs om, hvordan kompost fra genbrugspladsen kan anvendes til dette formål.
Alternativt kan du læse om brugen af spagnumfri vækstmuld til højbede i Ottilias Have.
Del på Facebook