Er det muligt at nedfryse ubagt gærdej?
Stort set alle fødevarer kan nedfryses, og hvis du har rigelig plads i fryseren, kan det blive dit mest effektive trick til at spare penge. Samtidig slipper du for at skulle smide en masse mad ud, blot fordi den er tæt på at være for gammel. På den måde kan du både handle ind til en længere periode og slippe for at skulle fylde skraldespanden op, udelukkende fordi I spiser mindre end forventet omkring spisebordet.
Disse madvarer kan du fryse
Der er utroligt mange forskellige typer fødevarer, der kan nedfryses, og nogle af dem vil muligvis overraske dig. Du kan for eksempel sagtens fryse bær, bananer og vindruer ned! Det kan endda være rigtig dejligt at have dem på frost, så de er klar til smoothies eller is. Du kan endda også nedfryse både marmelade, gelé og syltetøj!
En anden almindelig misforståelse er, at kage og ubagt dej ikke kan fryses. Det kan de bestemt! Det kan endda være rigtig bekvemt at have en pizza- eller tærtebund liggende klar til en hurtig aftensmad. Du kan også uden problemer nedfryse brød og undgå, at det bliver muggent. Et godt trick er at tage halvdelen af brødpakken og putte den i fryseren lige efter, du har købt brødet.
Listen over madvarer, der kan fryses, er så lang, at det er nemmere at nævne, hvad der ikke kan fryses. For eksempel kan gryderetter, saucer og al slags kød også sagtens fryses.
Disse fødevarer bør du ikke nedfryse
Selvom langt de fleste madvarer kan fryses, er der flere fødevarer, der simpelthen smuldrer eller mister deres smag, hvis de bliver frosset. Her tænkes især på bløde oste som Ricotta, hytteost og flødeost, da de har et højt vandindhold. Yoghurt har heller ikke godt af at blive nedfrosset. Dog kan du uden problemer nedfryse andre mejeriprodukter som smør, revet ost eller endda mælk. Grøntsager som agurk, salat og tomat egner sig heller ikke til nedfrysning. Her er det bedre blot at holde sig til frosne grøntsager, som allerede er købt på frost. Med undtagelse af spinat kan disse godt fryses igen. Ris mister deres konsistens og smuldrer, når de bliver frosset. Så vil du ikke have ris i grødagtig konsistens, bør de ikke nedfryses. Heldigvis er ris en af de fødevarer, der holder sig relativt længe i køkkenskabet.
Husk også på, at fisk og skaldyr er ekstra sarte at fryse. De må nemlig ikke genfryses, da det kan give en masse bakterier og forringe madens kvalitet betragteligt. Æg må heller ikke nedfryses og skal altid spises friske. Indeholder din kage, brød eller tærte æg, kan det derimod sagtens fryses.
Generelt er der flere fødevarer, der kan nedfryses, end der ikke kan, så tænk dig om en ekstra gang, før maden blot ender i skraldespanden. På den måde kan I spare penge i husstanden, og I kan reducere jeres madspild betragteligt.
Kilde: https://kalynbrooke.com/frugal-foodie/list-of-foods-you-can-and-cannot-freeze/