Kan passiv rygning medføre udvikling af KOL?
Helbredsrisici ved udsættelse for passiv rygning
10.04.2024
Helbredsrisici ved udsættelse for passiv rygning
Begrebet passiv rygning indebærer, at en person indånder luft, som er kontamineret med røg fra tobaksprodukter. Derved eksponeres individet for tilsvarende skadelige kemikalier, som findes ved aktiv rygning.
Det anslås, at mellem tre hundrede og fem hundrede ikke-rygende individer i Danmark hvert år afgår ved døden som følge af passiv rygning. Derfor er passiv rygning ansvarlig for et større antal fatale udfald i Danmark end de, der skyldes dødsulykker i trafikken.
Udsættelse for passiv rygning har potentiale til at resultere i absorption af adskillige helbredsnedbrydende substanser i kroppen, på niveau med indtaget fra personligt at have røget adskillige cigaretter.
Adskillige mennesker oplever et vist diskomfort ved udsættelse for passiv rygning, selv når det kun drejer sig om kortere tidsrum. De mest udbredte tegn på dette omfatter følgende:
- Irritation af øjnene
- Vedvarende hoste
- Forøget tørhed i halsregionen
- Hovedpineanfald
- Besværet vejrtrækning
- Ubehagelige lugtfornemmelser
Disse symptomer fortager sig særdeles prompte, når eksponeringen for passiv rygning ophører.
En person, der ryger, og som begiver sig udendørs for at indtage tobak, anbefales at afvente et par minutter efter afslutningen af rygningen, før vedkommende returnerer indendørs. Denne foranstaltning træffes for at forhindre udskillelse af rester af sundhedsskadelige partikler via ånden indenfor lukkede rum.
Sammenhængen mellem passiv rygning og neoplastiske sygdomme
Ved langvarig eksponering for passiv rygning forhøjes sandsynligheden for at udvikle lungcancer med omkring tredive procent. Der hersker dog større usikkerhed omkring, hvorvidt potentialet for udvikling af yderligere maligne sygdomme ligeledes eskalerer.
Hjerte-kar-påvirkninger af passiv rygning
Indånding af passiv rygning medfører en forhøjet sandsynlighed for kardiovaskulære hændelser såsom hjerte- og hjerneinfarkter med omtrent tredive procent. Både aktiv og passiv tobaksindtagelse resulterer i en modifikation af lipidprofilen i blodbanen, hvilket yderligere forstærker truslen om åreforkalkning (aterosklerose).
En nylig undersøgelse har indikeret, at implementeringen af rygeforbud på offentligt tilgængelige steder har resulteret i et fald i incidensen af myokardieinfarkt blandt borgerne på mellem ti og tyve procent. Passiv rygning kan endvidere potentielt udløse angina pectoris (hjertekrampe) som følge af stenose i koronararterierne hos individer diagnosticeret med kardiologisk lidelse.
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og passiv rygning
Udsættelse for passiv rygning forhøjer ligeledes chancerne for udvikling af persisterende hoste og slimdannelse i luftvejene samt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Astma og dens forbindelse til passiv rygning
Indånding af passiv rygning forstærker frekvensen og intensiteten af bronkial astma-eksacerbationer hos individer, der allerede lider af astma. Vedvarende eksponering for brugt tobaksrøg forhøjer desuden sandsynligheden for kroniske respiratoriske gener, herunder persisterende hoste, øget slimproduktion, samt hvæsende og pibende lyde ved vejrtrækning.
Passiv rygningens indvirkning på børn
Passiv rygning udgør en særligt skadelig trussel for spædbørn og småbørn. Røg fra tobak kompromitterer lungefunktionen og resulterer i øget modtagelighed af luftvejsslimhinderne overfor infektiøse agenser. Konsekvensen er, at småbørn, der opvokser i et miljø præget af røg, oplever en forhøjet forekomst af luftvejsinfektioner, herunder pneumoni (lungebetændelse) og otitis media (mellemørebetændelse).
Børn, som lever i husstande med rygere, har ligeledes en forhøjet sandsynlighed for at udvikle astma. Passiv rygning er endvidere en primær bidragyder til morbiditet blandt pædiatriske astmapatienter.
Pædiatriske patienter, der eksponeres for passiv rygning, indlægges hospitalsmæssigt grundet respiratoriske vanskeligheder signifikant oftere end deres jævnaldrende fra røgfrie omgivelser.
Graviditet og eksponering for passiv rygning
Tobaksrygning i svangerskabsperioden forstærker potentialet for graviditetskomplikationer, præterm fødsel og intrauterin fosterdød.
Maternel rygning under fosterudviklingen forhøjer markant sandsynligheden for pludselig uventet spædbarnsdød (SIDS). En forhøjet fare for SIDS er ligeledes observeret, når spædbarnet eksponeres for sekundær røg postnatalt, uafhængigt af moderens rygevaner under svangerskabet.