Pæoner: Hvornår skal stauderne klippes?
Udsætning og pleje af pæoner
7. Opdeling og omplantning af pæoner
Pæoner foretrækker bedst at blive stående uforstyrret. Du kan dog sagtens dele og flytte pæoner, hvis du bare er omhyggelig og sikrer dig, at hver rodklump har minimum tre skud.
Det er ligeledes vigtigt, at planten har haft mindst fire år til at etablere sig. Sidst, men ikke mindst, skal du vide, at efteråret er det optimale tidspunkt for opdeling og omplantning af pæoner. Omplantningen fungerer i princippet som en nyplantning, og her giver efteråret altså de bedste betingelser.
Tip: Efteråret er den bedste sæson for opdeling og omplantning af pæoner
8. Beskæring af pæoner
Pæoner kræver generelt meget lidt beskæring, men en smule pleje kan medvirke til at holde dem sunde og flotte, og garanterer en overdådig blomstring.
Beskæringen afhænger af, om du har staudepæoner, træpæoner eller Itoh-pæoner, da de har forskellige vækstmønstre.
- Beskæring af staudepæoner
Staudepæoner dør ned om vinteren, og derfor bør de visne stilke klippes helt ned til jordoverfladen om efteråret (oktober-november). Dette reducerer risikoen for sygdomme og sikrer en pænere have. - Beskæring af træpæoner
Træpæoner bevarer deres forveddede grene, så de skal ikke klippes helt ned. De kan imidlertid beskæres let for at fjerne døde eller beskadigede grene i det tidlige forår, inden de begynder at skyde, og derved forme planten. - Beskæring af Itoh-pæoner
Itoh-pæoner opfører sig som en kombination af staude- og træpæoner. De visne stængler kan klippes ned til 10 cm over jordoverfladen om efteråret ligesom staudepæoner, men basen af planten forbliver ofte en smule træagtig.
Læs også: Dyrk dine egne snitblomster - sådan gør du
9. Vinterdækning af pæoner
På trods af deres flotte, eksotiske udseende er pæoner fuldt hårdføre, og de behøver derfor ikke at blive dækket om vinteren. Faktisk har pæoner brug for en kuldeperiode for at kunne blomstre året efter.
10. Særligt om træpæoner
I modsætning til andre pæoner tager træpæoner ikke skade af at blive plantet dybt. Faktisk skal træpæoner gerne plantes 10 cm under jordoverfladen som beskyttelse mod frost.
Træpæoner har desuden ikke behov for en placering i fuld sol, men kan også klare sig i halvskygge. Træpæoner behøver heller ikke gødning og vanding. Til gengæld skal en træpæon - da det jo reelt er en busk og ikke en staude - helst klippes let for at bevare en tæt struktur.
Læs også: Udsætning og pleje af roser