Hvornår elektricitet

De tidligste elværker

Det allerførste elektricitetsværk i verden så dagens lys i New York i 1882, grundlagt af Thomas Edison.

Her i Danmark blev de indledende private elværker idriftsat i henholdsvis Køge og Odense i 1891, efterfulgt af København i 1892 med et kommunalt drevet anlæg.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev der etableret elværker i størstedelen af landets købstæder, og ligeledes blev der i mange landdistrikter oprettet andelsejede elektricitetsværker. Elektriciteten blev primært anvendt til oplysning. "Det hvide lys", som det blev kaldt, i modsætning til gasblussenes gulrøde lys. Uanset at den nye energiform var bekostelig, var forbrugerne hurtige til at tilslutte sig netværkene.

Oprindeligt blev elektriciteten genereret via små generatorer, der blev drevet af dampmaskiner. Senere kom dieselmotorer til. I de fleste tilfælde var der tale om elværker, som producerede jævnstrøm. Dog var problemet, at et elværk med jævnstrøm kun var i stand til at forsyne et område inden for en radius af cirka fire kilometer fra selve værket med elektricitet. Dermed var de egentlige landområder udelukket fra at få del i elektricitetens fordele.

Af denne grund skiftede adskillige elværker med tiden til at producere vekselstrøm, der nemt kan transformeres, således at man kan transportere højspændt vekselstrøm over betragtelige afstande.

I 1919 blev S.A.E.F. (Sydvestjyllands Andels Elektricitets Forsyning) grundlagt. Via deres højspændingslinjer og lavspændingsanlæg kunne selskabet nu ikke blot forsyne byerne, men ligeledes landområderne i det store vestjyske område med elektricitet. I hele denne del af landet blev der herefter etableret andelstransformatorforeninger, hvis primære funktion var at sørge for forsyningen og ledningsnettet i de forskellige områder.

Ølgod Andels Elektricitetsværk

Den 27. januar 1908 blev der på Ølgod Gæstgivergaard afholdt en generalforsamling i det nyetablerede interessentskab, hvis formål var at sikre elektricitetsforsyningen til Ølgod by.

Elværkets navn blev fastsat til Ølgod Andels Elektricitetsværk.

Det blev besluttet, at bestyrelsen på selskabets vegne skulle afholde alle udgifter i forbindelse med etableringen af elværket. Desuden skulle bestyrelsen ligeledes på selskabets bekostning sørge for, at de nødvendige ledninger blev ført frem til hver andelshavers ejendom. Dog skulle det være forbrugernes eget ansvar at sørge for installationerne inde i husene.

Indledningsvis blev priserne fastsat til 4 øre pr. hektowatttime for elektricitet anvendt til belysning, og 2 øre for elektricitet til motorer. Bemærk, hektowatttime - ikke kilowatt-time, som er den måleenhed, vi anvender i nutiden!

Af de sytten indkomne tilbud besluttede forsamlingen sig for at tildele firmaet S. Frichs fra Århus opgaven. Deres tilbud lød på 48.350 kr. for det samlede anlæg. Sideløbende med opførelsen af elektricitetsværket gik lokale håndværkere i gang med at lægge hovedledninger og installere husinstallationer.

Allerede den 15. september 1908 kunne værket påbegynde leveringen af strøm til forbrugerne.

Og ved generalforsamlingen i marts 1909 kunne bestyrelsen fremlægge et regnskab, der frem til den 1. januar 1909 udviste et nettooverskud på 316 kr. og 56 øre!

Maskinerne

Ølgod Andels Elektricitetsværk indledte sin produktion af elektricitet ved brug af en diesel-dynamomotor, der ydede 70 hestekræfter og leverede 110 volt til belysning og 220 volt til motorer.

Fra starten var der ligeledes et batteri på værket, som i løbet af dagen blev opladet af motorerne, så det i nattetimerne, når dieselmotorerne var stoppet, kunne levere den nødvendige strøm til belysning.

1917

Priserne på brændsel (olie) var steget i en sådan grad, at man ved en ekstraordinær generalforsamling den 21. juni besluttede "- at anskaffe en maskine af en fuldstændig ny konstruktion, produceret af maskinfabrikant Jørgensen fra Ringe, til fyring med tørv." Man skiftede til at fyre med tørv, sandsynligvis i kombination med en såkaldt sugegasmotor, en type gasgenerator.

1923

Da forbruget var stigende, anskaffede bestyrelsen den 1. august 1923 et 125-hk-dieseldynamoanlæg fra A/S Frichs i Århus til en pris på 48.670 kr. Samtidig overtog Frichs den gamle sugegasmotor for 2.200 kr.

Man kan antage, at olieleverancerne efter 1. verdenskrig igen var stabile, og at priserne var mere overkommelige.

1927 Kølebassinet

'Det blev vedtaget at erhverve det stykke trekantet jord nord for værket fra Boghandler Nielsen for at opføre en vandbeholder, der skulle forsyne maskinerne med kølevand. Jorden blev efterfølgende købt for 1500 kr.'

1. marts 1927. 'En tegning til opførelsen af en kølebeholder med en kapacitet på cirka 35 kubikmeter vand blev fremlagt, og det blev besluttet at overlade opgaven til murer Nissen, der skulle udføre arbejdet på dagsbasis.

1931

I 1931 var der igen problemer! Elværkets motorer havde kørt med maksimal belastning i et helt år, og bestyrelsen overvejede nu en udvidelse.

Der forelå et tilbud fra S.f.E., Sydvestjyllands forenede Elektricitetsværker, om at levere strøm (15/10 30). Men eftersom prisen på "Brændeolie" var faldet med 10 kr. til 70 kr. pr. ton (21/1 31), og da selskabets rådgivende konsulent, bestyrer H. Mikkelsen fra Varde, anbefalede at indhente tilbud på en ny "- 160-240 hk 3-cyl. Dieselmaskine af Trykforstøvertypen og med Max. 250 Omdrejninger samt Dynamo af Thriges Fabrikat," var resultatet givet på forhånd.

Bestyrelsen valgte et tilbud fra A/S Frichs, en maskine på 156 hk til en pris af 35.360 kr. (28/3 31). Ved samme lejlighed blev der anskaffet en 5-tons løbekran, som stadig kan ses i den gamle bygning i dag. Kranen kostede 3.250 kr.

På et bestyrelsesmøde den 5. maj samme år tilbød bestyrelsen fra Ansager Andels Elektricitetsværk 6.100 kr. for den gamle 70-hk dieselgenerator.

1936

Da belastningen var steget til 127 kW, hvilket først var forventet i 1938/39, mente bestyrelsen, at der allerede i dette år skulle træffes en beslutning om, hvorvidt en udvidelse kunne udsættes ud over 1937, da værket jo allerede nu ikke havde tilstrækkelig reserve i det gamle Frichs-Agregat (83 kW) + batteri (ca. 25 kW teoretisk, ca. 14 kW praktisk).

Det blev derfor besluttet at anmode bestyrer Mikkelsen fra Varde om at udarbejde en betænkning i forlængelse af hans betænkning fra den 11. november 1930, hvorefter sagen ville blive taget op igen.

Efter at selskabets konsulent, Mikkelsen, havde afgivet sin betænkning, blev resultatet, at generalforsamlingen den 12. marts 1937 "- rettede enstemmigt henvendelse til bestyrelsen om at købe en maskine."

Omkring dette tidspunkt, i 1936, krævede stærkstrømsloven, at et elværk inden en udvidelse skulle indsende en "Forberedende Anmeldelse" til elektricitetsrådet.

Elektricitetsrådet blandede sig i ansøgningen, besøgte og inspicerede endda elværket i Ølgod (21/4 37) og foreslog, at man skiftede til forsyning fra S.A.E.F (Sydvestjyllands Andels Elektricitets Forsyning), da de mente, at det ville være både billigere og mere stabilt på længere sigt.

Dog valgte bestyrelsen alligevel at anskaffe en ny maskine. Og den 15. december 1937 var det nye dieselanlæg fra A/S Frichs klar til brug. Anlægssummen beløb sig til mere end 60.000 kr.

Succesen

Elektricitetsværket i Ølgod var fra starten en succes!

I november 1909 blev anlægget gennemgået af firmaet S. Frichs, og alt viste sig at fungere tilfredsstillende, hvorefter bestyrelsen kunne afregne med Frichs og formelt overtage værket.

Mere end 200 interesserede havde ved mødet den 3. februar 1908 skrevet sig i protokollen som andelshavere, og flere kom til. Tyve år senere havde antallet af brugere overskredet 300.

Ved generalforsamlingen den 14. marts 1935 kunne formanden oplyse, at der nu var 294 andelshavere og desuden 26 forbrugere, det vil sige ikke-andelshavere.

Elektricitet blev allemandseje, primært til brug ved belysning.

Men for også at imødekomme husmødrene arrangerede elværket i 1932 en udstilling med elektriske hjælpemidler til det moderne hjem, eksempelvis kogeplader og bage- og stegeovne, som med tiden vandt indpas i køkkenerne.

Naturligvis var elværket først og fremmest en forretning. Derfor havde det stor betydning, at værket indgik en aftale med De Danske Statsbaner om levering af elektricitet til Ølgod Station (4/7 1912).

Det blev således en tradition, at elværket ved juletid leverede gratis elektricitet til belysning af byens gader i det omfang, "byens erhvervsdrivende selv opsætter lamper med mere i december" (21/11 34). Ved samme lejlighed stillede elværket også et juletræ op i Storegade. Og da Borgerforeningen udtrykte et ønske om projektørbelysning af vandtårnet, tilbød elværket beredvilligt at levere 2000 kWt gratis elektricitet årligt (9/12 59).

Dog var gadebelysningen i Ølgod ikke gratis. Den skulle betales af alle forbrugere (21/2 11).

Begyndelsen til afslutningen

I begyndelsen af besættelsen kunne bestyrelsen for elværket forudse, at der på længere sigt ville kunne opstå problemer med olieleverancerne.

Derfor henvendte man sig allerede den 10. april 1940 til A/S Frichs i Århus og bad dem om en plan og et overslag over en ombygning af en dieselmaskine til gasdrift, idet bestyrelsen fortsat prioriterede egenproduktionen højest. Svaret fra Frichs var, at anskaffelses- og anlægssummen ville beløbe sig til 21.000 kr. I mellemtiden var der fra ministeriel side blevet nedsat et "Elektricitetsudvalg af 1940", der opfordrede Ølgod Andels Elektricitetsværk til at indlede forhandlinger med S.A.E.F. om tilslutning.

Dog meddelte Elektricitetsudvalget af 1940 værket, at der ikke kunne gives tilladelse til opstilling af det ønskede sugegasanlæg (31/7 40).

Resultatet blev derfor, at Ølgod Andels Elektricitetsværk så sig nødsaget til midlertidigt at blive tilsluttet S.A.E.F.

Overgang til vekselstrøm

Efter krigen og op gennem 1950'erne søgte flere og flere forbrugere om at måtte overgå til vekselstrømsforsyning.

Samtidig var der en markant stigning i elforbruget.

Ved generalforsamlingen den 20. marts 1947 kunne formanden, fabrikant Enevoldsen, oplyse, at en eventuel overgang til vekselstrøm ville koste værket cirka 400.000 kr.

Den generelle udvikling i samfundet nødvendiggjorde enten en ny maskine til elværket, til en pris af cirka 300.000 kr., eller en overgang til vekselstrøm.

Dog ville egenproduktion af vekselstrøm sandsynligvis blive dyrere end køb af strøm fra S.A.E.F.

I de følgende år blev de store udvidelser foretaget på vekselstrømssiden, mens jævnstrømssiden blev mindre og mindre.

1. marts 1952 kunne formanden fortælle, at egenproduktionen det foregående år havde været 514.397 kWt, mens der i samme periode var købt 549.520 kWt hos S.A.E.F.

Ved generalforsamlingen den 22. marts 1961 meddelte formanden, at overgangen til vekselstrøm nu var fuldført, elværket var nedlagt, og dets maskiner var solgt til maskinhandler Rich. Nielsen fra Lyngby for 13.000 kr.

Samlet set havde overgangen til vekselstrøm siden begyndelsen i 1951 kostet værket 564.612 kr.

I den nye kontrakt med S.A.E.F. (2/5 62) blev Ølgod Andels Elektricitetsværk optaget som andelshaver med de dertilhørende forpligtelser og rettigheder.

I realiteten fortsatte værket nu som en transformerforening med elforsyning til Ølgod by frem til den 1. oktober 1984, hvor man overgik til direkte forsyning fra S.A.E.F.

Nedlæggelse af elværket

Den 1. oktober 1984 blev det gamle elværk officielt lukket, og samtidig overgik Ølgod by som planlagt til direkte elforsyning fra S.A.E.F.

Elværkets historie var dermed slut, men den gamle bygning i Tværgade står der stadig - som et monument over en svunden tid.

Ølgod Tekniske Værkers kontor havde oprindeligt været placeret i varmecentralen. Dog var der pladsmangel. Derfor blev det besluttet at ombygge og indrette den gamle elbygning til fremtidig kontor- og konferenceafdeling. I 1973 kunne de nye lokaler tages i brug.

Ølgod Bryghus

I 2005 blev der opført et nyt varmeværk i Ølgods industriområde, og i den forbindelse blev der også bygget nye kontorer til Ølgod Tekniske Værker.

Den gamle elbygning blev sat til salg, solgt og ombygget til et nystartet aktieselskab, Ølgod Bryghus A/S, der åbnede den 6. december 2016.