Hvornår anvendes farvesymbolik wiki

Hagekorset er et kors, hvis arme er ligelange og bøjet i rette vinkler mod højre eller venstre. Hagekorset har været anvendt helt tilbage fra før-vedisk tid i Indien, og det er blevet brugt i talrige kulturer, for eksempel som et lykketegn eller et soltegn.

Faktaboks

Også kendt som: svastika; (med arme bøjet mod venstre også) sauvastika

I vore dage sammenkædes hagekorset oftest med de tyske nazisters anvendelse af det som symbol i årene før og under Anden Verdenskrig.

Hagekorsets oprindelse og historie

Ordets svastika'hagekors' stammer fra det oldindiske sprog sanskrit. I Indien kendes hagekorset allerede fra før-vedisk tid, og i Indus-kulturen (Mohenjo-Daro) findes det på segl og krukker. Senere benyttes motivet både i hinduismen, buddhismen og jainismen samt i den tibetanske religion bon, blandt andet som lykketegn på tempeldøre og husmure; det er også blevet fortolket som et soltegn eller et verdenshjul.

Med den buddhistiske kunst vandt hagekorset som lykkesymbol indpas i Kina og Japan. I oldtiden var hagekorset også vidt udbredt i Europa, for eksempel i den sene bronzealder, især fra Grækenland og Italien mellem og f.v.t.

I jernalderen blev hagekorset særlig populært blandt de germanske folkeslag.

Nazisternes brug af hagekorset

Præget af okkultisterne Guido List () og Jörg Lanz von Liebenfels (fødenavn Adolf Lanz, ) satte nazisterne det sorte hagekors i et hvidt, rundt felt i deres røde fane. Den marts blev hagekorsfanen ophøjet til rigsflag som symbol på "den germanske races kraft og genfødsel".

I , efter 2. Verdenskrig, blev hagekorsfanen forbudt i Tyskland. Anden brug, eksempelvis finske og lettiske militærflys nationalitetsmærker og Ny Carlsbergs mærke fra , bortfaldt for ikke at blive forbundet med nazismen.

Både Sri Lanka () og Indien () har forsøgt at få godkendt hagekorset som et Røde Kors-symbol, hvilket mislykkedes.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:: , se alle ændringer

begrænset anvendelse.

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Hougaard, Per: hagekors i Lex på Hentet fra