Hvilken genre er Karen Blixens "Ringen"?

Ida Nielsen 3A HHX "Ringen" Skrevet af Karen Blixen () Karen Blixen er en af Danmarks mest anerkendte internationale forfattere. Hendes beretninger har fascineret adskillige millioner af almindelige læsere og udfordret et utal af litteraturstuderende. Hendes sprogbrug er højtidelig, billedrig og hendes fortællinger indeholder billeder og symboler, som medvirker til at gøre hendes fortællinger unikke. De emner, hun benytter i sin litteratur, er ofte centreret om fundamentale aspekter af livet: identitet, kærlighed, skæbne, liv og død. Men i modsætning til andre forfattere, bruger hun eksistentialismen, som går ud på, at mennesket former sin egen tilværelse, sin egen eksistens og identitet gennem valg og handling. Det kan blandt andet mærkes i hendes fortællinger, der er fyldt med identiteter, skæbnesvangre erotiske undertoner, længsel og magtesløshed. Karen Blixen () havde sit barndomshjem på Rungstedlund. Karen Blixen boede i 17 år i Afrika, hvor hun var involveret i et mislykket ægteskab og et håbløst projekt med at drive en kaffefarm. Hun vendte tilbage til Rungstedlund, hvor hun boede frem til sin bortgang. Præsentation: Novellen "Ringen" er hentet fra novellesamlingen "Skæbneanekdoter", som Karen Blixen udgav i "Ringen" er en kort fortælling, der er præget af stærke symboler. Fortællingen udspiller sig i en meget lys, fredfyldt og sommerlig stemning, og det unge nygifte par er ud over al beskrivelse lykkelige. Imidlertid viser det sig, at fortællingen rummer dybe træk af underbevidste kræfter. Pigen i ægteskabet føler sig ensom i ægteskabet, og selvom hun måtte kæmpe for ægteskabet, ender det med, at hun giver afkald på vielsesringen. Analyse: 1 Ida Nielsen 3A HHX Novellen bliver fortalt af den danske forfatter Karen Blixen, som fortæller om det nygifte ægtepar Konrad og Lise. I fortællingen er Konrad og Lovise blevet gift med hinanden, og derved har de svoret, at de vil være sammen, indtil døden skiller dem ad. Fortællingen udvikler sig senere hen i ensomhed, begrænset frihed og et ulykkeligt ægteskab. Lise er vokset op i en fin familie med en streng opdragelse, mens Konrad derimod er født ind i en familie, der er økonomisk dårligere stillet end Lises. Det har ikke været let for det unge par at få hinanden, men Lises forældre måtte give efter, da de to har kendt hinanden fra barndommen og har været standhaftige i deres kærlighed. Lise og Konrad er unge mennesker, da de er treogtyve og nitten år gamle. Konrad er meget ansvarsbevidst, men også en meget omsorgsfuld mand over for Lise. For Lise har ægteskabet stor betydning, da hun stammer fra en, hvor der er blevet taget højde for opdragelse og traditioner. Men i fortællingen gemmer hun opdragelsen væk for en stund og kommer udenfor de trygge rammer. Ægteparret bor på en gård, hvor alt virker som et paradis med leg og idyl. Lovise oplever sin tilstedeværelse som ren lykke og føler sig som fuglen. Men hendes opførsel kan let fortolkes til, at hun lever i sin egen verden indenfor de trygge rammer. Det hele kan forstås som en leg i hendes verden, hvor der ingen bekymring er, "og 1med et var hun kommet tilbage til sin barndoms lykkelige verden..". Fortællingen udspiller sig en junimorgen, hvor Konrad går og fortæller Lise om sine får. Konrad interesserer sig for det materielle og holder meget af sine får. Konrad elsker at fortælle om fårene til Lise, men Lise forstår ikke hans interesse. Men da parret kommer frem til fåreflokken, møder de fårehyrden 1 Dansk læsebog, Steen Lassen og Lars Jensen, , Systime A/S, Side linje 38 2 Ida Nielsen 3A HHX Matthias, der har dårlige nyheder. Matthias fortæller om fåretyven, og Lise lytter til den blodige fortælling og føler nysgerrighed. Før har hun ikke interesseret sig for Konrads får, men pludselig vækker fåretyven en interesse hos hende. Lise har før haft følelsen af utålmodighed og kedsomhed, især fordi Konrad er mere optaget af sine får end af hende. Lise begynder at ændre sig fra at være eftergivende overfor sin mands signaler og begynder at danne sine egne indtryk. Konrad sender hende hjemad, men i fortællingen kan man som læser begynde at mærke hendes irritation i teksten: 'Nå - sådan blev hun altså sendt hjem af en utålmodig ægtemand, for hvem af hans får betød mere end hans kone' 2. Det kan også være et symbol på forkælelse, og at hun vil have, at alt skal dreje sig om hende. Lise forlader fårefolden uden at sige, at han burde tænke mere på hende, for 'hun ville være ham lydig i alting'. På vejen kommer hun i tanke om historien om fåretyven, som er et symbol på en verden, som hun aldrig har fået lov til at få indsigt i. Lise beslutter at gå imod Konrads ordrer og går ud fra stien og bevæger sig ud for at undersøge, hvad skoven virkelig rummer. Dette kan sammenlignes med folkeeventyret "den lille Rødhætte", hvor Rødhætte ophæver harmonitilstanden, da hun bryder kontrakten, indgået imellem hende selv og moderen. Rødhætte bryder den ved at afvige fra moderens instruktion om at følge den lige vej til bedstemoderen. I stedet vælger Rødhætte at tage en alternativ rute gennem skoven for at plukke blomster. Men det medfører, at Rødhætte befinder sig et sted, hun ikke har været før og er udsat for en situation, som hun aldrig før har stået i. Ligeledes træder Lise væk fra stien, og hendes gang fra stien og ind i et krat beskrives ved, at 'Hendes lette fodtrin blev her ganske lydløse3', hvilket kan fortolkes som at hun træder ind i en ny verden og skaber sig nye indtryk. 2 Dansk læsebog, Steen Lassen og Lars Jensen, , Systime A/S, Side , linje 36 3 Dansk læsebog, Steen Lassen og Lars Jensen, , Systime A/S, Side linje 8 3 Ida Nielsen 3A HHX Pludselig står hun ansigt til ansigt med en mand. Manden er ung som hende selv, usselt klædt og er tydeligvis den voldelige fåretyv. De to står overfor hinanden, og uden et ord udspilles et drama mellem dem. Han løfter en kniv mod hende, hun taber sit lommetørklæde, tager sin ring af og rækker den mod manden. Hun har kæmpet for et ægteskab, men nu smider hun ægteskabet fra sig, og ved at give fåretyven ringen vier hun sig til en anden og tilbyder sig selv. Lise er trådt ud af sin beskyttelse og har foræret sig selv til en, som udskiller sig fra hendes velhavende familie. Lise '.. var af Naturen frygtløs, og den Rædsel som hun følte for ham var ikke forbundet med nogen Tanke om hvad han kunne gøre hende4'. Lise føler sig ikke bange, men hun frygter, hvad han kan gøre ved hende. Men idet han tager ringen, slipper han den, og ringen falder til jorden. Vielsesringen er et symbol på den pagt, hun indgik, da hun blev gift med Konrad. Men hendes afkald på vielsesringen må betyde, at pagten bliver forkastet. Lovise ændrer sig, da hun møder fåretyven, og hun finder ud af, at verden også er andet end trygge rammer. Lise har mistet sin uskyld ved at møde den fremmede mand - en fremmed kultur. Efter mødet med den fremmede mand går Lise tilbage til stien og støder ind i Konrad. Hun meddeler til Konrad, at hun har tabt sin vielsesring. Konrad foreslår, at han kan tilbyde hende en ny ring, og at de er de samme, som de var på deres bryllupsdag. Men Lise kan slet ikke finde ud af, hvor ringen er henne. Lise ændrer sig på mange måder i Karen Blixens fortælling. Lises færden i huset er på mange måder som en leg, som om hun var kommet tilbage til barndommen. Hun føler sig fri som fuglen, og derved er hendes erfaringsverden stærkt begrænset. Den verden, hun er vokset op i, giver hende ikke mange udfoldelsesmuligheder. Lise og Konrad er et symbol på ægtepar tilbage i tiden, hvor kvinden er udvidende om fåreavl og landbrug, og selvom manden vil dele sin interesse, ser hun den anden vej, når han fortæller om landbruget. Naivt regner Lise med, at hun kan dele alt med sin mand. Men da han skal tale alvorligt, beder han Lise om at gå hjem. Alvorlige problemer drøftes ikke dengang, når 4 Dansk læsebog, Steen Lassen og Lars Jensen, , Systime A/S Side , linje 23 4 Ida Nielsen 3A HHX kvinden er til stede. I det ukendte ledes Lise ind i skyggen i mørket, hun søger mørket, fordi hun ikke kender til frygt eller fare. Ubevidst udfordrer hun sig selv til at udfolde de udvide erfaringer. Ægteskabet er det, som hun havde forventet, men hun er i en tilstand - ikke helt voksen, hvor den virkelige verden er gemt væk. Selvom hun elsker sin mand, så fristes hun af noget dybere i sit indre. Sammenstødet mellem Lise og den fremmede mand kan fortolkes til et samleje i symbolsk forstand. Efter at manden har trukket sin kniv til sig, taber Lise sit lommetørklæde, som kan være symbolet på, at hun har mistet sin jomfrudom. Fåretyven ser Lise som uskyld, og hun ser ham som et interessant væsen. Fortællingen kan fortolkes til, at han befrier Lise fra hendes uskyld, og det voksne kvindeliv kan nu begynde. Lise har overskredet en grænse i sig selv, og Konrad forbliver i sin fornuftige verden. Her er novellen med til at vise, hvor forskelligt mænd og kvinder oplever den samme virkelige stund i livet. Lise havde regnet med et liv, hvor hun ikke kunne tænke sig at have nogle hemmeligheder for sin mand. Men hun kommer til at tage fejl. Lise opdager en helt ny verden, da hun møder fåretyven, som er med til at signalere, at kvinden hellere vil elskes - end at bæres på hænder og fødder. Novellen kan være realistisk skrevet og hentyde til Karen Blixens egne oplevelser. Karen Blixen har været i et ægteskab, hvor det ikke endte godt. Det kan være muligt, at Karen Blixen har sat Lise i hendes sted for at udtrykke sine følelser igennem Lise. Hendes ægteskab blev til en kærlighedstragedie, og årsagen til det kan være, at de trygge rammer ikke gav udfordring nok. Hendes mand blev i den fornuftige tilstand om det økonomiske, mens hun gennemgik en udvikling. I novellen blev Lise sendt hjem, da Konrad skulle drøfte alvor med folket - for alvorlige ting drøftes ikke, når kvinden er til stede. Kvinden ved ikke meget om landbrug, men selvom manden fortæller om hans interesse, vender hun hovedet væk. Disse faktorer er blandt andet med til at symbolisere Karen Blixens tid og forholdet mellem mand og kvinde. Det vil sige, at Karen Blixen giver sin egen holdning mellem kønnene til kende i hendes fortælling. I begyndelsen af novellen bliver Lise betegnet som barnlig og egoistisk, fordi hendes ægteskab er en leg med dukker. Kompositionen og novellens opbygning udspilles i, hvordan Lise skaber sin egen tilværelse, sin egen eksistens og identitet igennem hendes valg og handlinger. Her er der tale om eksistentialismen, og første del af fortællingen viser, hvordan 5 Ida Nielsen 3A HHX Lise opfatter sin situation som nygift. 'Det var ikke længe siden, hun havde leget med dukker -, naar hun nu selv børstede sit smukke haar/../ Var hun kommet tilbage til barndommens lykkelige verden /../ Og hele tiden var man ganske klar over, at man legede.'5 Denne sætning er et symbol på, hvordan Lise oplever sin situation, og at ægteskabet er en forsættelse af barndommens beskyttede verden. Derefter giver fortællingen en idyllisk og scenisk beretning om de to unge nygifte og om deres spadseretur ud til ægtemandens (Konrad) fårefold, hvor Lise får fortalt om fåretyven, og hvordan fåretyven bliver sammenlignet med en frygtindgydende ulv, som hærger og plyndrer området. Dernæst går Lise alene igennem skoven, hvor hun træder udenfor stien og møder fåretyven, og efter mødet med fåretyven møder hun Konrad, men nu er alt forandret mellem det nygifte par, men det er kun Lise, som er klar over det. Et andet mønster, som har en betydning i kompositionen, er hjemme - ude - hjemme-princippet, som ligeledes optræder i eventyrgenren. Princippet ser vi i novellen og stedmæssigt, da fortællingen begynder og slutter i den samme scene. Fortælleteknik: Fortælleteknikken er 3. person, men synsvinklen er igennem Lise, fordi vi ved hendes tanker og følelser - personbundne fortæller. Lise vil meget gerne være i centrum, og vi får ikke meget at vide om mandens tanker. Eksempel på bundet fortæller: ' Nå - sådan blev hun altså sendt hjem af en utålmodig ægtemand'. (side linje ) Modsætninger: Hendes mand (Konrad) Fåretyven Rig Fattig Lise Konrad Kedsomhed spænding Forandret uforandret 5 Side 6 Ida Nielsen 3A HHX Hvis vi ser kort på modsætningerne, dannes der et billede af forskellen mellem Konrad og Lise. Lise keder sig og forstår ikke Konrads interesse. Lise er vokset op i en fin familie, mens Konrad stammer fra en dårligere økonomisk stillet familie. Lise finder hurtigt ud af, at der er en hel ny verden udenfor hendes egen erfaring. Fortællingens tema handler om Lise og hendes forandring. Først bliver hun nysgerrig, da hun hører om fåretyven, og derefter bryder hun mandens ordrer. Der åbner sig en hel ny verden for hende, og hendes oplevelse er med til at gøre hende til kvinde. Ligeledes hænger novellens tema sammen med forvandlingen af Lises opfattelse af deres ægteskab. Konklusion: Novellen har et af mange væsentlige træk i fortællingen, som går ud på, at den enkelte forlader barndommens paradis og begynder at få interesse for det andet køn og det seksuelle. Historien starter lykkeligt en sommermorgen, hvor det nygifte par nyder naturen, deres samvær og tryghed. De har elsket hinanden hele deres liv, og deres forældre har endelig gået med til, at de må gifte sig hinanden til trods for den klassemæssige forskel. Konrad er ambitiøs og ansvarsbevidst omkring det økonomiske og om deres fremtid, men samtidig er han meget omsorgsfuld overfor Lise. Lise er derimod uskylden, naiv og nærmest stadig et barn. En dag, da vælger Konrad at fortælle Lise, hvor en stor interesse han har for sine får, bliver Lises syn på Konrad ændret. Den samme dag bliver der fortalt, at der er en fåretyv på spil blandt fårene, og det vækker en interesse hos Lise. Lise bliver sendt hjem fra gården, men hun vælger at Konrad og Lise har indgået ægteskab med hinanden, og derved har de svoret, at de vil leve sammen, indtil døden skiller dem ad. Det unge ægtepar bor på deres gård, hvor Lise føler sig fri som fuglen og lever i barndomssindet. Men ægteskabet er ikke det, som hun havde forventet, selvom hun elsker sin mand meget højt, begynder hun at danne nye udtryk. Lise er ikke helt voksen, og hun lever i en verden af sikkerhed og tryghed. Selvom Lise ikke er helt voksen, opfatter hun sig 7 Ida Nielsen 3A HHX selv om 'hundrede år ældre end ham', fordi Konrad blot er en 'lille dreng', der er optaget af alt det praktiske og økonomiske, men derimod kredser Lises tanker om det mere erotiske. Hun er meget uvidende omkring verden udenfor, og det medfører, at hun udvikler nysgerrighed. Sammenstødet mellem fårehyrden og Lise er med til at bryde Lises uskyld. Nu kan det voksne kvindeliv begynde for Lise. Hvis vi tager højde for eksistentialismen er det en del af novellens budskab, fordi fortællingen udspiller sig i, hvordan Lise skaber sin egen identitet igennem hendes valg og handling. Et andet budskab er baseret på, at en kvinde hellere vil elskes af sin mand, frem for at blive båret på hænder og fødder. Konrad er meget ambitiøs, ansvars bevidst og samtidig en omsorgsfuld man overfor Lise. Hele hendes liv er hun blevet passet på og beskyttet. Lise har aldrig blevet præsenteret for verdenen udenfor de trygge vægge. Den verden, hun er vokset op i, giver hende ikke mange udfoldelsesmuligheder. Lise sætter blomster i vand, børster hår og tager sig yndigt ud. 8