Hvad man skriver i problemformuleringen

Den vellykkede problemformulering kan tage sig ud på diverse måder, men generelt er den:

• præcist formuleret, eksempelvis med faglige termer
• specifik for dit projekt, altså indeholder, hvad du vil granske (emne), og hvordan du vil undersøge (teorier og metoder)
• indbyder til ikke blot at beskrive problemet (hvad er problemet?), men forklaring, refleksion og diskussion af problemet (hvordan og hvorfor er problemet?)

Din problemformulering bør bestå af ét spørgsmål - eventuelt med undersøgelsesspørgsmål.

I din proces kan du bruge problemformuleringen til at navigere efter. Når du søger litteratur og læser, så hav din problemformulering for øje. Det hjælper dig til ikke at søge og læse for bredt, men fokusere på det, der er relevant for at kunne svare på din problemformulering.

På samme tid skal du også være klar til at revidere din problemformulering undervejs, hvis det eksempelvis viser sig, når du går i gang med din undersøgelse, at du kan stille et endnu mere relevant eller interessant spørgsmål. Husk at drøfte det med din vejleder, hvis du ændrer din problemformulering og dermed din opgave markant.

En hypotese er en teoretisk, hypotetisk forklaring, som kan afprøves, og den antager normalt form af en kausal sammenhæng eller en årsagsforklaring. Man kan også opfatte hypotesen som et foreløbigt svar på et forskningsspørgsmål eller en problemstilling. En hypotese kan udformes på adskillige måder, men overordnet set gælder følgende:

• Hypotesen er teoretisk og bygger på eksisterende viden og generelle principper.
• Hypotesen kan afprøves gennem undersøgelse eller et eksperiment.
• Hypotesen kan enten af- eller bekræftes.

Hypotesen demonstrerer ofte kausal sammenhæng eller en årsagsvirkning.

Din hypotese kan indeholde en forudsigelse (prædiktion) af resultatet af din undersøgelse på baggrund af en logisk forklaring. Din undersøgelse skal så vise, om din hypotese og din forudsigelse ser ud til at være korrekt eller ej. Med andre ord er en god hypotese altså en, du kan afprøve gennem en undersøgelse eller et eksperiment.

Den gode hypotese er netop teoretisk og bygger således på eksisterende viden, generelle principper og tidligere forskning inden for lignende faglige problemområder. Derudover kan det være en fordel at overveje, om du kan fremsætte flere mulige hypoteser.

Videnskabeligt mener man generelt, at en hypotese kan vise sig at være forkert, men aldrig kan konstateres at være fuldkommen korrekt. Derfor bør man designe sin undersøgelse eller sit eksperiment på en sådan måde, at man forsøger at afkræfte, eller falsificere hypotesen. Hvis du ikke lykkes med at afkræfte hypotesen, så er der større sandsynlighed for, at den er 'rigtig'.