beaneye.pages.dev

Hvad er der at foretage sig på Nørrebro?

Forundr dig i Københavns moderne og mangfoldige brokvarter Nørrebro, hvor smukke bygninger, grønne oaser, førsteklasses mad og fine forretninger ligger på hvert hjørne, og hvor nyt og gammelt er samlet i en balanceret, charmerende fortælling. ELLE har udvalgt 20 hotspots til dit næste besøg eller miniferie på Nørrebro...

Fra at have været et arbejderkvarter er Nørrebro i dag forvandlet til et af de mest "hippe" og spændende områder i København. Her bliver du mødt af velbevarede bygninger og gader fra tidligere tider, som med tiden er blevet forenet med moderne og chikke strejf, der skaber en omhyggelig og afstemt balance mellem det hippe og elegante og det lidt mere intime, lurvede og intellektuelle.

Når du begiver dig ned ad brokvarterets hovedpulsåre, Nørrebrogade, som begynder ved Dronning Louises Bro, vil det for det meste føles som om du er trådt ind i en blanding af adskillige kulturer og stemninger, hvor gadebilledet er en god kombination af alt fra studerende, børnefamilier, eksotiske madsteder, hippe kaffe- og vinbarer og vintagebutikker til uforstyrrede grønne oaser, de hyggeligste små gader og masser af mangfoldighed hvor end du ser hen - og så er det naturligvis også stedet, hvor Københavns bedste kebab findes på de fleste gadehjørner.

Læs også: 20 hotspots, du skal besøge på Østerbro og i Nordhavn

Og ønsker du at opleve den ægte, lokale stemning som minder lidt om Sydeuropa og finde de gode forretninger og madsteder, så skal du gå ned ad de mange små og snoede sidegader, der både tæller Jægersborggade, Elmegade, Guldbergsgade, Ravnsborggade, Blågårdsgade og mange flere. Her vil du hurtigt få lyst til at slå dig ned på en gadecafé (eller et trappetrin, som de lokale gerne gør) med en kop kaffe eller en forfriskende drik og betragte de mange forbipasserende Nørrebro-gensere, der alle afspejler stemningen, historien og følelsen af bydelen.

Er Vesterbro lidt for flippet og Østerbro lidt for 'posh', så er Nørrebro bestemt dit nye favoritsted &8220;to be&8221;, og ELLE har samlet 20 hotspots frem til dit næste besøg eller miniferie på Nørrebro aka. 2200.

Foto: @acnestudios

Acne Archive Det svenske high-end brand, der år efter år smider top-lækre kollektioner på markedet til aaalt for mange penge er i den super trendy shoppegade aka. Elmegade, at finde i en outlet-version. Acne Archive sælger nemlig kun tidligere kollektioner til fornuftige priser. Når du er færdig der, så hop videre rundt til alle de fine og lækre butikker, der også er placeret i Elmegade. Hvor: Elmegade 21, 2200 København N.

Foto: @istidkbh

Istid Du husker dem måske fra Løvens hule? De to piger, der tryllede is frem via flydende nitrogen – ret så sejt. De har bl.a. indrettet sig i bedste retrostil i Jægersborggade med en isbar, som emmer af mælkebar mixet med et kemisk laboratorium. Udover oplevelsen i at se den flydende nitrogen omdanne mælken til is, så kan du også sætte tænderne i den mest lækre og cremede is. Hvor: Guldbergsgade 21, 2200 København N.

Foto: @lulu_ravnsborggade

Lulu på Ravnborggade På Ravnsborggade ligger denne uhøjtidelige og hjemlige cocktailbar, der emmer af god stemning og nostalgi. Indretningen består udelukkende af genbrugsfund og marskandiser, der gør stedet uformelt og fastholder fokus på det, det hele handler om, nemlig deres lækre cocktails.  Hvor: Ravnsborggade 12, 2200 København N.

Foto: @tuatu_secondhand

Tú a Tú Elsker du secondhandbutikker, både de almindelige og de mere eksklusive, så er Nørrebro lige et sted for dig. Her er Tú a Tú en af vores favoritter, der ligger i det pulserende Jægersborggade. Her vil du bl.a. støde på Stine Goya, Ganni, Lovechild 1979, Proenza Schouler, Acne og meget mere og du kan endda også være heldig at finde noget, der aldrig er blevet brugt før. Hvor: Ravnsborggade 12, 2200 København N.

Foto: @mahallecph

Pompette Er du også hoppet med på bølgen af lækre naturvine og alt det, der rører sig deromkring, så er Pompette et hotspot, du vil elske. Pompette betyder tipsy, og er nøjagtigt hvad du kan forvente at blive i det skønne Møllegade kvarter, hvor Pompette holder til. Priserne er, hvad vi betegner som ”a call for another glass” og så behøver vi vist ikke sige mere. Hvor: Møllegade 3, 2200 København N.

Foto: @minaskaffebar

Minas Kaffebar En lokal og virkelig god kaffepusher, er Minas kaffebar, som serverer lækker kaffe (specielt deres iskaffe kan anbefales) til en flad 20’er. Ja du hørte rigtigt, kaffe til 20 kr. findes stadig i København, og der er ikke gået på kompromis med smag eller udførsel. Der er altid fyldt op med glade mennesker, der enten slår sig ned i de hyggelige lokaler eller snupper den med på cyklen eller på en gåtur over på Assistens Kirkegården, der ligger lige overfor. Kommer du senere på dagen, kan du også nyde et glas vin eller en kold øl. Hvor: Nørrebrogade 118, 2200 København N.

Foto: @pragcopenhagen

Prag Er du til second hand, pailletter, 80’er stil, unikke kjoler eller et par lækre læderbukser, så skal du ind i Prag, der er en kæmpe secondhand forretning, der rummer genbrug i alle prisklasser. Her vil du helt sikkert kunne finde en ting eller to til udklædningsgarderoben, din hverdagsgarderobe eller din næste fest til en god pris. Hvor: Nørrebrogade 45, 2200 København N.

Foto: @mirabelle_bakery

Mirabelle Vi behøver ikke sige mere end, at deres surdejsbrød er det bedste vi nogensinde har smagt, og hvis ikke du allerede har smagt det, så kom afsted - det vil blive starten på et langt og seriøst (og lidt dyrt måske) forhold, der aldrig svigter. Hvor:  Guldbergsgade 29, 2200 København N.

Foto: @cofocodk

Oysters & Grill Oysters & Grill er en bistrobar, hvor du får serveret fisk, skaldyr og bøffer. Naboeestauranten, der kombinerer hav og land med masser af champagne og lækre cocktails, er klart et besøg værd, hvis du planlægger en festlig aften i byen. Stemningen er nøjagtig som en bistro i en fransk havneby – intim, festlig og med masser af snak og varm stemning. Hvor: Sjællandsgade 1B, 2200 København N.

Foto: @bruscph

Brus Har du brug for at få slukket tørsten og stillet sulten så hop forbi Nørrebros hotspot, Brus. Brus kan måske bedst betegnes som en brew-pub, hvor bar, bryggeri, fermenteringstanke, restaurant og butik er forenet i trendy og rustikke lokaler. Men selvom stedet byder på mere end 30 forskellige øl, er det ikke kun for øl-entusiaster - Brus har nemlig også masser af lækre cocktails, der også kan anbefales. Sulten kan bl.a. stilles ved lækre pølser og oste, fish and chips, østers og meget mere. Så bevæger du dig i hyggelige Guldbergsgade, så hop forbi et af Nørrebros sværvægtere, hvor ølelskere fra hele verden gerne slår et smut forbi.  Hvor: Guldbergsgade 29, 2200 København N.

Foto: @adeliebutiquecph

Adélie En lille butik, der føles som et rent mekka ud i gode og lækre brands. Her forhandles der bl.a. Stine Goya, Ganni, Blance, Anni Lu og mange andre. Indretningen er farverig og chik, og det er næsten umuligt at gå tomhændet derfra. Guldbergsgade er i sig selv et besøg værd, og byder også på et hav af andre gode sager, som du kan kaste dig over, når du er færdig med Adélie. Hvor: Guldbergsgade 20, 2200 København N.

Foto: @ahaaa_arabiccuisine

Ahaa Du kan selvfølgelig ikke tage til Nørrebro uden at sætte tænderne i en kebab, og her er Ahaa et rigtig godt bud i blandt mange udbydere. De to drenge Ali Abdullah og Hazim El-Yahya, som ejer stedet, vandt i 2019 verdensmesterskabet i bedste falafler og ved altså lige præcis hvordan kebaben skal krydres og falaferne laves. Top din Nørrebrotur med et besøg hos Ahaa og gå bagefter på opdagelse i Blågårdsgade, der byder en masse fine forretninger, caféer og kaffebarer. Hvor:  Blågårdsgade 21, 2200 København N.

Foto: @arrebonorrebro

Arrebo Her vil du blive budt ind på ægte hygge med en enkel og stemningsfyldt indretning, og hvor ”no laptops” or ”tablets”-regler er gældende. Her er charmerende og afslappet, og menuen byder bl.a. på surdejsboller med nøddecreme og karamelliseret grape. Sid inde eller ude alt efter vejret! Hvor: Midgårdsgade 1, 2200 København N.

Foto: @visitcopenhagen

Assistens Kirkegården  En tur igennem Assistens Kirkegården er et must, når du er bevæger dig på Nørrebro. Grib en to-go kaffe fra en af de mange, gode kaffepushere og start dagen med en rask og hyggelig gåtur igennem den grønne kirkegård, hvor blandt andre har rapperen Natasja Saad og Master Fatman begravet på meget fin vis. Hvor: Kapelvej 4, 2200 København N.

Foto: @barpastacph

Bar Pasta Er du til velsmagende og autentisk pasta, som du får den i Italien, uden for mange dikkedarer, så er Bar Pasta lige et sted for dig. Kokken er italiener, og konceptet føles nøjagtigt som at træde ind på en trattoria i støvlelandet. Meget mere behøver vi vel ikke at sige? Hvor: Vedbækgade 13, 2200 København N

Foto: @depanneurcph

Depanneur Hang-around-spottet på Griffenfeldsgade, Depanneur, der i fem år har været en lokal favorit på Nørrebro tilbyder alt fra god kaffe, flåede tomater (hvis du står og mangler sådan nogle til din madlavning) kolde fadøl og god stemning. De har netop udvidet deres koncept med bagels, udviklet over flere måneder af en af Danmarks dygtigste brødmagere Jesper Gøtz (grundlægger af Lille Bakery). Her vil du uden tvivl mærke essensen af Nørrebro på en afslappet og cool facon. Vil du læse mere om stedet, der netop er genåbnet på ny, så interviewede vi en af ejerne for nyligt, som du kan læse her.Hvor: Rantzausgade 36, 2200 København N.

Foto: @baestcph

Bæst Hos Bæst kan du sætte tænderne i alt fra surdejspizzaer, dagfrisk mozzarella, chacuterie og meget mere alt sammen lavet på lokale råvarer med et ønske om at være så bæredygtige som muligt. Vi anbefaler, at du tager deres menuer, Bæst menu eller Bæst experience, for at få den fulde oplevelse af alle de fantastiske smage og deres gode håndværk. Hvor: Guldbergsgade 29, 2200 København N.

Foto: @cicchettinoerrebro

Cicchetti Er du en af dem, der besøger Italien og egentlig bedre kan lide forretten, som består af et hav af forskellige antipastier, der som oftest, når det er rigtig godt, er elegante og innovative, så er Cicchetti stedet for dig. Her får du udelukkende serveret anti-pastier, hvor alt fra blød polenta til ragout og oste som pecorino og tremælksosten robiola fra Piemonte er repræsenteret. Det er italiensk, når det er bedst. Bestil en flaske orange vin fra Toscana til at sætte prikke over i’et! Buon appetito. Hvor: Nørrebrogade 56, 2200 København N.

Foto: @mariejedig

Lygten Bazaar Tager I en hjemmeaften og hjemmelavet middag, så smut forbi grønthandleren Lygten Bazaar, der er et rent mekka ud i nødder, grøntsager, uenlandske råvarer og meget mere. Priserne er for gode til at være sande og ejeren sød og smilende. Absolut et besøg værd, hvis du skal have hele Nørrebro-oplevelsen med dig hjem. Hvor: Lygten 11, 2400 København N. 

Foto: @paradisonorrebro

Paradiso Endnu en lille italiensk perle er Paradiso, der er lillesøster til Cicchetti. Et koncept, der er inspireret af den venetianske tradition, hvor man dagen lang kan drysse forbi og stille den lette sult og tørst. Du kan bl.a. sætte tænderne i italienske specialteter så som fritto misto, crostini og panino foruden god kaffe, lækker vin og drinks. Til dig, der elsker at tage tingene som de kommer. Hvor: Nørrebrogade 56, 2200 København N.

Foto: @andersenmaillard

Andersen & Maillard Hos Andersen & Maillard, som ligger I hjertet af Nørrebrogade, er du med kun ti meter fra risteriet til kaffebaren garanteret enestående, god kaffe akkompagneret af brød og kager lavet af Milton Abel, en konditor, der plejede at strejfe rundt hos Noma og Amass. Til de varmere sommerdage, kan vi anbefale deres iskaffe, der bl.a. kommer i en softice variant – mums! Hvor: Nørrebrogade 62, 2200 København N.

Læs også


  • som