Foto uden godkendelse: Hvad gør jeg?

De tidligere regler

Datatilsynets hidtidige fremgangsmåde for, hvornår et fotografi måtte deles og offentliggøres uden tilladelse, blev fastlagt på baggrund af, om der var tale om et situationsfoto, hvor formålet var at vise en bestemt situation eller begivenhed, eller et portrætfoto, hvor hensigten var at vise en specifik person.

Eksempel på hhv. situations- og portrætfoto: Et situationsbillede kunne eksempelvis være et billede fra et arrangement med titlen "Indsamling til Knæk Cancer", hvor der på fotografiet ses en eller flere personer, som er i gang med at samle penge ind. Her er det selve indsamlingen, der er målet med billedet. Omvendt ville det være et portrætbillede, hvis overskriften var "Mia samler penge ind til Knæk Cancer", og billedet er et let genkendeligt foto af Mia. Her er formålet nemlig at vise, at det er Mia, der foretager sig noget, og ikke selve det faktum, at der bliver samlet penge ind.

Det primære udgangspunkt i de gamle regler fra år 2002 var, at situationsbilleder frit kunne deles uden tilladelse fra de personer, der optræder på billedet, mens deling af portrætbilleder krævede samtykke fra de afbildede personer.

De nye bestemmelser

I tråd med den teknologiske udvikling, samt at distinktionen mellem situations- og portrætbilleder har vist sig at være problematisk, har Datatilsynet for nylig ændret sin praksis her i 2019. Om der bør gives samtykke eller ej ved offentlig spredning af billeder, afhænger nu af en samlet vurdering, hvor du bør overveje følgende:

• Hvor og hvorfor er billedet blevet taget?

• Hvad er meningen med billedet?

• Er der børn eller unge mennesker på billedet?

• Er der tale om følsomme eller private informationer?

Den væsentligste faktor er, at personerne, der optræder på billedet, med rimelighed ikke må kunne føle sig enten udnyttet, udstillet eller forulempet. Hvis dette er tilfældet, kan de resterende punkter ignoreres.

De nye bestemmelser giver den enkelte et større ansvar, når du på baggrund af ovenstående helhedsvurdering selv skal bedømme, om du har lov til at offentliggøre et billede uden tilladelse. Hvis der gives samtykke, kan du frit dele billedet. Derudover bør du sikre dig, at de personer, der kan identificeres på billedet, har mulighed for at "reagere" på billedet - kort sagt, at de skal have mulighed for at se billedet. Dette er et krav, idet de identificerbare personer skal have mulighed for at gøre indsigelse mod publiceringen af billedet.

Grundet at den nye fremgangsmåde har fjernet sig fra blot at differentiere mellem situations- og portrætbilleder, er det blevet mere udfordrende at præsentere klare eksempler på, hvornår et billede må offentliggøres uden samtykke. Det afhænger nemlig i høj grad af individet, som er afbilledet. Dog kan nogle overordnede eksempler opstilles:

Hvilke billeder kan publiceres uden accept (som hovedregel):

• Billeder til eksempelvis markedsføring, såfremt personerne på billedet ikke kan genkendes.

• Billeder af besøgende fra Tivoli, Zoo eller tilsvarende steder.

• Billeder af publikum til koncerter, offentlige sammenkomster eller lignende.

Hvilke fotos må ikke offentliggøres uden accept (som udgangspunkt):

• Fotografier af personer fra natklubber eller barer.

• Billeder af gæster fra lægehuse, fitnesscentre eller lignende faciliteter.

• Billeder af medarbejdere i en virksomhed.

Der offentliggøres tusindvis af fotos hver dag uden accept, og adskillige mennesker har intet imod det, specielt ikke venner og familie. Det er ikke desto mindre en god idé at være opmærksom på reglerne, i tilfælde af at der pludselig er en person, som ønsker et foto fjernet.